De to verdener

Første skoledag

Jeg vågner om morgnen fordi, min onkel smækker med døren. Han skal på arbejde. Han har åbenbart fået et eller andet arbejde som skrældemand i parken. Jeg kigger på min mobil, klokken er 06.00. Jeg tager et hurtigt bad. Felix' stemme kommer i mit hoved "Godmorgen," han lød rigtig træt! "Godmorgen Felix, du skal være alene hjemme i dag, for jeg skal i skole" siger jeg til ham. Da jeg er færdig i badet, tager jeg min vildt lækre blomster kjole på. "Farvel Felix, ses senere," siger jeg til Felix og går ud af døren. På vej hen til skolen, går jeg forbi Rasmus' hus. Han kommer ud af døren "Hej Sarah, skal vi følges?" halv råber han, da der er en vej imellem os "Øhm, ja. Jeg er heller ikke helt sikker på, hvor skolen ligger," siger jeg lidt nervøs. Han kommer over til mig, og gav mig et dask på skulderen. Jeg læser hans tanker ved et uheld, jeg kunne virkelig ikke gøre for det! Jeg vil så gerne lade hver, men jeg kan altså ikke! Jeg rødmede lidt, fordi han tænkte på at spørge om, vi skulle hænge ud efter skole!!

"Hvor længe har du så boet her?" Spørger jeg ham, for det er ret akavet bare at gå i tavshed. "Jeg er opvokset her, så jeg ved stort set alt om byen" siger han. Efter vi har gået et stykke tid, kommer vi til skolen. Det er en lille rød skole. "Kom, så kan jeg vise dig rundt," siger han og kigger spørgende på mig. Lige i det jeg skal til at svare, kommer der en rigtig dulle pige med make-up på. Hun er lidt ligesom de der vildt irriterende piger fra film. Hun går lige ind i mig. "Nå Rasmus, har du fået dame på? Jeg troede ellers, du kunne gøre det bedre," siger hun med hendes pige stemme. "Det her er Sarah. Hun er lige flyttet ind," siger Rasmus på en irriterende måde. Uheldigvis læser jeg hendes tanker, hun er åbenbart mega nervøs? Hun virker så selvsikker, men i virkeligheden er hun mega nervøs! Hvis jeg kan fortælle det til Rasmus, kan hun komme ned med nakken. Men jeg kan ikke fortælle ham det, for hvad nu hvis vi slet ikke er så gode venner, som jeg troede? "Sarah?" Det er Rasmus. Jeg er vist faldt i staver. "Kommer du med?" Spørger han. "Øøh, ja klart," siger jeg og går med ham. Da vi kommer ind af den store fordør, er der skabe hele vejen ned af gangen. Vi går ind til skoleinspektøren Begitte. "Hej med dig Sarah, jeg kan se, at Rasmus har været sød at tage sig af dig. Her har du dit nye skoleskema," siger hun og rækker mig mit skoleskema. "Jeg skal nok vise hende rundt i dag," sagde Rasmus til Begitte. "Tak," siger jeg og så går vi. På vej til min første time, som var matematik, kom Stine igen. Den samme pige ,som var gået ind i mig tidligere. "Ååårh Sarah kære ven, er din kjole ikke lidt for stor øverst!" Hun siger det på den mest nedgørende måde i hele verden! Det mærkelige er bare, at hun virkelig virkelig var nervøs!!! Hun tænker kun på, at hun ikke er god nok. Gid jeg kan fortælle det til Rasmus. "Rasmus? Øøøhm, vi er sådan gode venner ik'?" spørger jeg Rasmus, for jeg må bare fortælle det til ham! "Øøhm jov, jov det er vi da" siger han, hans tanker er så søde! Han tænker kun på, hvor sød jeg er!! "Jeg bliver nød til at fortælle dig noget, men det er sådan ret hemmeligt," siger jeg. Heldigvis er Stine gået efter, at jeg ignorerede hende. "Okay, vi kan snakke efter skole," siger han og begynder at gå ind til til timen. I matematik timen skal vi regne på tavlen, og hver gang min lærer spørger mig om et regnestykke, læser jeg hendes tanker, og heldigvis tænker hun på resultatet. Resten af dagen går som i matematik og alle lærerne er imponeret over, at jeg kan alle svarene.

Da det endeligt ring ud, og vi har fri, stod Rasmus ude foran og vener på mig. "Nå, der er du," siger han, da jeg kommer hen til ham. Vi går hen til parken, som ligger omring 10 minutter væk fra skolen. "Okay, nu skal du høre," begyder jeg. "Jeg er ikke normal, øøhm... Jeg kan øøhm læse folks tanker." Han kiggede på mig som om, det var en joke "Er du seriøs?" Spørger han. "Ja, jeg kan læse andres tanker. Lige nu tænker du på, at mit hår er flot" siger jeg lidt genert. Han rødmer lidt "Eeh, så du kan altså læse folks tanker? Men hvordan?" Han lød faktisk interesseret. "Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har tænkt mig at spørge min onkel igen i dag," siger jeg og gaver ham et kram. Jeg ved ikke hvorfor, jeg trængte bare til et knus. "Jeg må hellere komme hjem. Jeg skal passe min lillesøster, men skriv til mig." Og så kysser han mig på kinden!!!!!!!!!

—————————-

Heej

Her er det 3. kapitel, jeg håber, I kan lide det. Jeg har ikke været hjemme hele weekenden, så derfor har jeg ikke kunne skrive. Jeg håber, det går. <3

Jeg vil meget gerne vide, hvad I synes. :)