De to verdener

Zullio

Jeg er overbevidst om, at jeg skal dø indtil jeg kommer tilbage til virkeligeheden. Jeg flår øjnene op og hiver efter vejret som om jeg har holdt det i en evighed. Jeg sidder på knæ i et rundt springvand og folk går rund omkring. Jeg er åbenbart havnet midt i byen, men der er ingen, som stopper op og kigger. Måske er de vant til det? Jeg rejser mig forvirret op og træder ud af springvandet og opdager til min overraskelse, at mit tøj ikke engang er vådt. Jeg kigger rundt i den flotte by. Det her er Zullio. Der er store mørkebrune bygninger, som ligner et bibliotek, en skole og et center. Foran de store bygninger er der små træer og der står en lang række med små, gamle, slidte huse tæt op ad hinanden ved siden af. Et stykke længere ude kan jeg skimte en stor skov, der på en måde går hele vejen rundt. Lidt ligesom et hegn rundt om hele denne nye verden. Jeg tager min selv i at stirre på en anden pige og skynder mig at kigge væk, men hun har allerede set mig. Pigen kommer gående hen til mig og smiler meget venligt.

"Hej, du ligner en, der godt kan bruge en mere erfaren?" 

Jeg smiler lidt genert tilbage og bider mig i læben før jeg endelig tager mig sammen til at svare

"Ja, det vil være dejligt. Jeg hedder Sarah"

Pigen kigger undersøgende på mig og betragter mig nærmest og det gør mig lidt nervøs. Pigen er ældre end mig, men ikke mere end 2-3 år tror jeg.

"Sarah. Det lyder bekendt. Jeg hedder Caroline, men du kan bare kalde mig Caro" siger hun og rakker mig hånden. Jeg tager imod hendes hånd og den er blød. Hun viser mig byen og fortælle om dens historie, mens vi går. Hun fortæller hvordan byen for nyligt var ude for et angreb som hun kaldte det. Kong Herbert som min onkel har fortalt mig om kæmper stadig for at få byen her ned, men uden held. Indtil videre. Caroline fortæller mig også hvordan hendes forældre en gang var tæt på at dø, men heldigvis overlevede.

"Det er helt anderledes end den virkelige verden!" Siger jeg og er helt chokeret

Caroline kigger mærkeligt på mig.

"Hvilken virkelig verden? Det her er den virkelige verden, Sarah" 

Det går op for mig at Caroline altid har boet her og ikke kender til andet. Jeg skynder mig, at skifte emne og hun fortæller videre om historien bag Zullio. Vi går rundt i byen samtidigt og hun viser mig der hvor hun bor. Et lille hvidt hus med små vinduer hist og her. Man kommer direkte ind i køkkenet, som er meget gammeldags og blåt. Der er en mindre spisestue, et toilet, som ikke er større end toilettet, håndvasken og badet lige kan være der, hendes forældres soveværelse og hendes værelse. Hendes værelse er også lille, men hyggeligt. Der står en seng i det ene hjørne med et lille natbord ved siden af, en bogreol, der fylder hele den ene væg og en kommode ved den modsatte væg med billeder ovenpå. Hele deres hus er meget blåt indeni og det gør huset mere imødekommende. Caro går ud i køkkenet og laver noget te og finder nogle småkager, mens jeg sidder på hendes værelse og kigger på de billeder, der står på hendes kommonde. Der er et familiebillede hvor de står foran det springvand jeg havnede i da jeg kom, et billede af hendes forælder, som holder et lille barn og nogle billeder fra noget, der ligner ferier.  Caro kommer tilbage med teen og småkagerne og vi sidder på hendes seng.

"Hvem er det?" spørger jeg og peger på det lille barn hendes forældre holder.

"Jeg vil ønske, at jeg kan sige at det er mig, men det er det ikke. Mine forældre har sagt, at det er min søster." En søster. Mine tanker snurrer rundt og jeg glemmer et øjeblik hvor jeg er.

—————————-

Hejsa!

Her er endnu et kapitel. Jeg håber, at I stadig vil følge med.

IIh, 2.1K! Det er fantastisk. Tak.