Unexpected connection

213 12 2
                                    

Harry og jeg havde aftalt at mødes ude på parkeringspladsen, efter vi fik fri. Klokken havde lige ringet, og jeg tog mine bøger i hånden. Jeg fandt vejen til mit skab, hvor jeg tog mine bøger i. Undtagen min franskbog. Jeg kunne godt tænke mig at lærer mere om sproget, og Harry vil forhåbentlig også hjælpe mig.

I det jeg lukkede skabet, stod Harry bag ved det og jeg fik årtiers største chok. Han små grinte lidt af min reaktion, men jeg slog ham bare på overarmen. Han tog sig til armen, og lavede nogle - falske - såret øjne.

''Oh come on, så hårdt slår jeg heller ikke'' sagde jeg, da vi begyndte at gå ned af gangen, der stort set var tømt mennesker. ''Måske ikke, men du ramte godt'' sagde han, og jeg rystede på hovedet af ham.

Vi kom endelig ud til bilen, og solen stod højt på himlen, så bilen var ekstremt varmt. Harry mærkede det også, og tog aircondition til. Jeg lod et behageligt suk undslippe mine læber, da den kolde luft ramte mit ansigt.

''Jeg havde tænkt på, om du måske ville lære mig noget fransk i dag?'' spurgte jeg lidt nervøs for hans svar. Han kiggede kort på mig, og så på vejen.

''Øhm, ja det kan jeg da vel'' sagde han med et smil. Han havde nok ikke regnet med at jeg ville spørge ham om det, det havde jeg heller ikke.

Jeg kunne mærke at jeg faktisk glædede mig til at Harry og jeg skal lave fransk sammen. Hvad sker der lige for mig? Jeg plejer at være så hård og kontant, men nu sidder jeg her og bliver blød i knæene og bliver nervøs for de ting jeg siger. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på Harry og jeg får altid et smil på læben når jeg ser ham.

Du er forelsket i ham, sagde min indre stemme. Det kunne jo ikke passe. Jeg har ikke kendt Harry i mindre end 24 timer og så sker dette. Det er jo umuligt.

Jeg skubbede den tanke om Harry langt bag i mit hoved, da vi holdte ude i indkørslen. Jeg hoppede ud af bilen, med min tasker svunget over min skulder og gik så indenfor.

''Jeg skifter lige til noget andet tøj, det er jo vildt varmt her'' sagde jeg til Harry, som bare stod med et skævt smil.

''Jeg er her jo også'' sagde han, og jeg lavede et falsk grin. ''Selvfed'' det var det sidste jeg sagde til ham, inden jeg løb op af trapperne og op til mit værelse. Hvis jeg ikke var i form, ville bare turen op til mit værelse være en kamp.

Jeg smed min taske, eller ikke helt. Der er jo computer i, så jeg lagde den på min seng. Jeg gik hen til mit skab og fandt noget mere behageligt tøj frem.Jeg greb mine solbriller og gik så nedenunder igen. Jeg fandt ingen Harry indenfor, så jeg besluttede mig for at gå ud på terrassen. Han sad ved et bord, dækket med vores bøger og noget drikkelse.

''Jeg tænkte at det ville være godt at sidde ude i det her vejr'' sagde han med et smil og jeg nikkede da heden ramte mig.

Jeg fik sat mig på stolen overfor ham, og han begyndte at snakke om fransk grammatik og hvor vigtigt det er. Ærligt, så hørte jeg ikke det halve af hvad han sagde. Jeg sad bare og beundrede hans flotte smilehuller, der i ny og næ kom frem. Den måde han så, så koncentreret ud.

''Så hvordan siger man det?'' spurgte han og jeg kom tilbage til virkeligheden, efter at have været på eventyr i Harry Land. ''Hvad?'' sagde jeg ude af den.

Han begyndte at grine, og lod hans hoved falde tilbage. Hans krøller ruskede lidt ind over hans ansigt og han tog dem væk med et sving. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne tage fat i de krøller og kigge ham ind i øjnene og... Okay, jeg må stoppe med det her. Jeg tog mine solbriller op i mit hår, og Harry var så småt begyndt at stoppe med at grine. Jeg ville ønske at han ville blive ved.

Complicated [short story] ☯ H.S ✔Donde viven las historias. Descúbrelo ahora