Complicated [short story] ☯ H.S ✔

How much?

Det føltes lidt mærkeligt at skulle til at hænge ud med Niall, i samme hus som Harry er i. Jeg ved ikke, siden hans lille tale på skolen idag, har jeg haft det anderledes. Jeg har for det meste undgået Harry, og han havde også prøvet at undgå mig. Det ser det ihvertfald ud til. 

Jeg prøvede virkelig at lytte rigtig godt efter i timerne, og være mere flittig, men mine tanker tog hele tiden en uventet drejning. 

''Er du klar til at gå?'' spurgte Niall, der allerede havde pakket sine ting sammen, imens jeg stadig sad med mit foran mig. 

Jeg nikkede og tog mine ting sammen og svang min taske over skulderen. Vi gik ned af gangen, som var rimelig fyldt. Vi gik forbi nogle piger fra den lille pigegruppe, fra tidligere.

''Så duede Harry ikke mere'' – ''Har du husket at tage penge for ham?'' var to tydelige spørgsmål jeg hørte, ud af hundredvis. Jeg ville sige noget, men Niall tog sin hånd om på min ryg – Som Harry plejede – og ledte mig videre hen af gangen, hen til vores skabe. 

''Du skal ikke høre på dem, de er bare misundelige fordi de ikke selv kan have et venskab'' sagde han og jeg nikkede imens jeg tog mine bøger i skabet. 

Vi gik ud imod parkeringspladsen, og jeg skænkede ikke Harry's bil ét eneste blik. Hvorfor skulle jeg? Jeg skulle jo gå med Niall.

''Har du bil?'' spurgte jeg, da vi var kommet et godt stykke væk fra skolen. 

''Nej, jeg er ikke fyldt 18 endnu'' sagde han, og jeg blev forvirret. 

''Hvordan kan det så være at Harry har bil, og er ældre end jer?'' spurgte jeg, og det så ud som om han fik et flashback, men nøjes bare med at svare enkelt, ''Han har gået om 2 gange fordi han var ligeglad med skolen.''

Jeg nikkede og der var lidt stilhed. ''Hvornår fylder du så 18?'' spurgte han. 

''Om en uge'' sagde jeg ligeglad, men det var Niall i hvert fald ikke. 

''SÅ SKAL VI JO HOLDE EN FEST!'' han råbte ikke, hans stemme var bare rimelig høj, eller noget. 

''Det ved jeg nu ikke'' sagde jeg, og han rystede på hovedet.

''Selvfølgelig skal du have en fest, om jeg så er den eneste gæst'' sagde han og vi begyndte at grine. 

En bil kom farende forbi, og ingen tvivl om det var Harry. 

''Ved du hvad der går af ham? Han har været fraværende og sur idag'' sagde Niall, da han også havde opdaget at det var Harry der kørte forbi. 

Jeg lavede bare et skuldertræk, da han ikke havde brug for at vide hvad vi snakkede om tidligere. 

Vi kom endelig til mit hjem. Jeg havde regnet med at Niall havde været her før, så han kendte det nok. Vi kom indenfor, og Anne sad inde i stuen. 

''Hej Camilia, har du set Harry?'' spurgte hun, men så fik hun øje på Niall, ''Hej med dig Niall, hvordan har du det?'' 

''Jeg har det godt, tak Anne'' sagde han venligt tilbage, og hun smilede til ham.

''Jeg ved ikke hvor Harry er, vi så bare hans bil'' sagde jeg, og hun nikkede. 

''I kan bare tage noget mad, der står noget ude i køkkenet'' sagde hun og vi gik begge derud hurtigt. Man kunne høre Anne grine lidt i baggrunden.

Jeg havde sjovt nok ikke fået min frokost idag, så jeg er hundesulten. Vi fandt noget frugt og sodavand, og tog det så med op til mit værelse. Jeg tror at Niall var ved at dø 53 gange, inden vi nåede derop. 

''Hvordan kan du holde til at komme helt herop?'' spurgte han, da han smed sig i min seng. 

''Jeg har en god kondi'' sagde jeg, og vi begyndte at spise og snakke om alt muligt.