Efter det gør jeg over til vinduet ved døren. Kigger ud og håber på at der vil ske noget spænende i dag, men hvad skulle jeg bruge det til? Går jo alligevel aldrig ud. Åh nej! En skygge nærmer sig mit hus, en dreng? Okay. Jeg slapper af, måske skal han ikke denne vej? Men hvad nu hvis han skal? Jeg panikker. Samler mod til mig. Måske kan jeg faktisk åbne dagen i dag? Men hvad nu hvis han vil mig noget slemt? Modet forsvinder. "Ding dong" Jeg tager min hånd på gardinet, kigger ud. Jeg tror det er den samme dreng som tidligere, jeg går hen til døren. Skal jeg. Skal jeg ikke? Jeg åbner stille døren, det er jo låse kæde for?... "Hej" siger han og smiler. Er det mon mig han snakker til? Jeg kigger bag mig, for at se om der er andre end mig her i huset. "Hallo, jorden kalder" siger han og griner. Griner han til mig? Eller af mig? Jeg samler alt mit mod. Og siger hej, jeg ejer åbenbart ikke så meget mod, siden det lød som en mus. Nu griner han igen. "Hvad er dit navn? " spørger han. Åh nej! Hvad er mit navn nu? Lige der kom jeg i tanke om at jeg stod at snakkede med en fremmed. Og han kendte mig sikkert allerede bedre end jeg. Lige pludselig jeg ved ikke hvad der skete men der trillede der en tåre ned ad min kind. Det var så pinligt. Han spurgte om jeg var okay, jeg svarede ikke. Jeg sagde han skulle gå, han gik ikke. Endelig... så gik han " Jeg kan altid komme tilbage en anden gang? " jeg noget ikke at svare før han gik. men inden i mig skreg jeg nej!
�+Wʵ��
