Der sad jeg på gulvet og var meget bange! Tænk at jeg sidder og venter en fremmed. Så trillede de trillende tåre ud af øjnene og ned ad min kind. "jeg er bange" Det lød stadig som en mus... "j-jeg er bange! " endelig, lød jeg som et normalt menneske. Hvad er der galt med mig? Jeg har gået til psykolog i 6 år. Og er stadig den lille generte bange barn som engang. Jeg ændre mig aldrig... Efter at havde sat på gulvet i 2 timer og 8 minutter gik jeg op og lagde mig i min sofa og så det levende slot, igen. " Vær nu sød Howl, jeg ved jeg kan blive til hjælp for dig "Aww tænker jeg for mig selv. Og så siger hun "selvom jeg ikke er særlig smuk. Og det eneste jeg kan er at gøre rent. " Og Howl "Sophie! Sophie du er smuk! " Ja jeg kan den film uden ad. "Mon jeg også en dag får en kæreste"
