BROR - Jeg husker alt

Kapitel 2

Vi sidder i 20 tavse minutter til aftensmaden, før nogen siger noget. "Må jeg få noget mere salat?" spørger min far. Ingen siger noget. Både min mor og Isabella spiser ingenting. De sidder blot og stikker til maden med deres gaffel. Ind imellem når Isabella ser jeg kigger, lader hun som om hun spiser noget. Min far aer min mor på ryggen. Hun læner sig ind over bordet og man kan høre hende snøfte. Hun rejser sig op, og går ind på kontoret. Min far rejser sig og giver et lille høfligt smil til Isabella og mig. Han tager min mors tallerken og går ind med den til hende.

Da det er blevet mørkt udenfor sidder min far og jeg og ser madprogrammer. Det elsker vi begge to. Min far sidder med en mappe med billeder af Bror og mig som små. Han blader billederne igennem. Han beder mig om at komme over og se et billede. Det er et billede af Bror, der løfter mig som baby. Bror smiler som han altid gør, og ligner en, der er meget ældre end blot 2 år. Min far blader videre, og en masse børnebilleder kommer frem. Han åbner en ny bog. Mit hjerte begynder at banke, da han åbner bogen. Den er fyldt med billeder indenfor de seneste par år. Pludselig blader han op på et billede fra juleaften. Jeg kan tydeligt huske den juleaften. Isabella fejrede den nemlig med os.

Jeg husker alt, men fortæller ingen alt. Bror og Isabella er begge omkring 15-16 år. Isabella står og krøller håret foran spejlet. Jeg sidder og skriver de sidste kort til gaverne, og Bror står selvfølgelig og vægtløfter. Isabella har de smarte guldøreringe i. Hun fik dem i kalendergave af sin mormor sidste år. Der begynder at dufte godt af andesteg og sovs. Jeg går i bad imens alle står dybt koncentreret om at blive klar til i aften.

Da jeg har været i bad i lidt tid banker det på døren. Det er Bror der eksisterer på at komme derud. Typisk ham ikke at kunne vente. Jeg går ud af badet, og mærker kulden med det samme. Jeg tager et håndklæde omkring min hofte og går ud. Jeg får gåsehud, af den kolde luft. Jeg får et chok, da Isabella pludselig sidder klar i sofaen og ser juleshows. Kulden forsvinder fra min krop. Isabella har en glimmer kjole på. Hendes hår er helt krøllet, og hver en krølle passer til hendes hoved. Jeg går hen og sætter mig ved hende. Duften af vanilje og frisk hårspray rammer mig. Hun tænder telefonen og snapper til nogle fra skolen. Jeg genkender godt nogle af navnene Sandra, Anna, Carl, Viktor, og Pjøkker, som er Brors bedste ven. Isabella sender snaps til dem alle. Nogle gange peger hun kameraet hen mod mig. Jeg griner lidt genert hver gang. Efter noget tid begynder gæsterne at komme. Man kan ikke dufte maden mere blot på grund af Brors kraftig parfume.

Onkel Brian og tante Lise kommer som nogle af de første. Derefter kommer både fætre og kusiner. Bedsteforældre og ikke mindst Hugo som er en familieven jeg ikke aner hvor vi kender fra. Det er den helt store juleaften i år. Vi får spist og begynder så småt med gaverne. Jeg får lige det mini-klaver jeg ønsket mig. Bror får masser af fodbold ting og hårvoks.

Da det min tur til at vælge hvem der skal have en gave, kigger jeg rundt efter hvem der mangler. Jeg ser både Hugo og Isabella ikke har fået, så jeg finder en gave til dem hver under træet. "Til Isa fra B" læser jeg, det står på gaven. "Den er fra mig" siger onkel Brian fjollet, imens Lisa prøver at tage hans syvende øl fra ham. Isabella griner forsigtigt, og hiver fat i båndet. Hun åbner en lille fin æske. I æsken ligger to sølvarmbånd, med et vedhæng af hjerter. Isabella smiler stort og siger tusind tak, hun går over og krammer Bror. Sølv armbånd? Jeg har aldrig set hende gå med sølv. Hvad har Bror gang i? Efter et par gaver bliver det Brors tur til at få en gave fra Isabella. Isabella kigger spændt på Bror, da han åbner den.

Brors gavtyve smil forsvinder, da han ser hvad der er i gaven. Det er en FC Barcelona trøje, med nummer 5 på. Bror peger på tallet og siger "Hvad fuck er det her?" Folk smiler lidt i håb om at Bror joker. "Er det en joke? Du ved godt, jeg hader Martinez." Isabella kigger forlegent rundt. "Altså jeg forstod det som om det var Gavi, der var nummer 5. Din yndlingsspiller." siger hun meget nervøst. "Han spiller sgu da ikke nummer 5, han er nummer 6. Er du dum?" spørger han hårdt. Isabellas krop krammer sig sammen. Stemningen i rummet er suget ud, som luften af en ballon. "Bror vil bare gerne have noget sex" siger onkel Brian jokende, som tydeligvis ikke har forstået alvoren. Lise tysser på ham, men Brian bliver ved med at grine af sin egen joke. "Ej, men så hold da op. Det jo jul?" Bror smiler falsk og siger " ja det er fint." Folk venter lidt på, at Bror skal sige tak. "Har du fået sagt tak for sex-trøjen til den unge dame?" spørger Brian fjollet igen. Selvom jeg ved han er fuld og han siger det i sjov, ved jeg han mener det. Brian går meget op i at folk viser taknemmelighed. "Tak, for en gave, jeg ikke bad om skat" siger Bror og smiler rigtigt falsk og giver hende et skuffet blik. Isabella ser meget flov ud. Pludselig mærker jeg min krop blive helt varm. Vreden stiger mig til hovedet og jeg er nødt til at rejse mig for ikke at eksplodere. "Skulle hun så også sige tak for to sølvarmbånd, når det er tydeligt at Isa kun går med guld?" Hvis stemningen ikke var væk før, er den det i hvert fald nu. Der er helt stille. "Skulle vi ikke have noget risalamande venner?" spørger min mor, og folk rejser sig, som om der intet er sket. Jeg har aldrig svaret Bror sådan igen før, og slet ikke foran folk. Isabella virker helt upåvirket af at jeg rejste mig op og råbte. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Men måske bare et klap på skulderen. Ikke fordi jeg kræver det. Jeg kommer næsten i tvivl om hun hørte hvad jeg sagde. For hun står og snakker med Bror, som om intet er sket. Hun viser desuden armbåndene til folk, smiler og virker glad. Brian klapper mig på ryggen og spørger om jeg er klar på risalamande. Selvom jeg bare gerne vil have god stemning til juleaften, kommer det bag på mig at folk kommer sig så let over Brors opspind.