koldt mord

kapitel 3

da vi var kommet tilbage stod han i døren som om det var giftigt at komme ind, 

''du kan altså godt komme ind'' grinede jeg stille, da jeg opdagede ham. 

han smilede 

''jah, men jeg burde nok til at komme hjem af inden politiet for mistanke for noget'' 

mit hjerte sank en smule, jeg ville så gerne tilbringe mere tid sammen med ham. han kom stille hen mod mig, krammede mig og hviskede

 ''jeg vil også meget gerne blive, men jeg vil ikke rode mig ud i mere lort end jeg allerede er søde Mona'' 

åh altså jeg elsker hans dejlige rustne stemme, 

''og desuden så ses vi jo i skolen i morgen'' smilede han,

 ''vent, kommer du i skole igen?'' spurgte jeg forvirret 

''du er godt klar over at du er hadet på hele skolen ik?'' fortsatte jeg og kiggede forsigtigt op på ham.

 ''det ved jeg godt, men ikke af hele skolen du ved'' sagde han med et smil på læben 

''hvad mener du ? '' spurgte jeg og var begyndt at blive oprigtigt forvirret.

 ''jeg mener at du ikke hader mig Mona,'' smilede han

, wauw jeg følte mig dum nu, 

''eller i hvert fald ikke af hvad jeg ved af'' han blev seriøs for en stund, og sagde så 

''når men vi ses imorgen''

 han vendte sig om og gik hen mod døren 

''vent lidt Marco, '' sagde jeg og han vendte jeg om og kiggede nysgerrigt på mig.

 ''jeg hader dig ikke'' smilede jeg, han smilede igen og forsvandt ud af døren.

næste dag vågnede jeg og som sædvanlig kl. 07:00 og gjorde mig klar som altid. da jeg skulle til at gå ud af døren huskede jeg hvad der var sket i går, jeg smilede let for mig selv og gik så ud af døren.

da jeg nåede skolen gik jeg som sædvanligt over til min klasse, idet jeg går ind vender alle hoveder sig og hvisken startede.. da jeg var ovre min plads overhørte jeg nogle af pigernes samtale, 

''omg jeg så hende stå og snave med morder Marco, hun er bare mega langt ude.'' sagde den lyshårede som vistnok var camilla,

 ''omg ad sikke end ludder, hun ender skuda med at være den næste, '' svarede mathilde,

 da mathilde havde haft sit udbrud kom der en anden stemme ind over også 

'' det ville ikke engang skade der er ingen der vil savne hende''.

 med det kunne jeg ikke holde det ud mere jeg kunne mærke tårerne der truede med at falde, jeg rejste mig og igen vendte alle hoveder sig mod mig, jeg løb hurtigt over mod døren. men idet jeg var få centimeter fra at være ude, bumbede jeg ind i en 

''fandens også!'' sagde jeg i ren irritation. 

jeg kunne mærke nogle arme rundt om mig og jeg vidste med det samme hvem det var, 

''hvad sker der Mona?, hvorfor græder du?''

 jeg kiggede op på ham, men fortrød det med det samme. hans ansigt havde rifter og nogle af dem blødte stadig, jeg kiggede chokeret på ham og han kiggede væk og grinede

 ''der er åbenbart nogen der er uenige i at jeg er uskyldig''

 jeg kiggede på ham en ekstra gang inden jeg næsten udbrød 

''sig mig tror du det er sjovt eller hvad?!''

 hans ansigt ændrede sig og jeg kunne se at han langt fra havde forventet mit udbrud,

 ''jeg øh..'' begyndte han men jeg afbrød ham 

''jeg øh-ingenting Marco! det er langt fra morsomt det her? hvad tænker du på?!''

 jeg græd, sådan rigtigt denne gang, og inden han kunne nå at reagere skubbede jeg mig forbi ham og løb ud mod pigernes toilet.