koldt mord

kapitel 4

jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad der inde, men da jeg var faldet nogenlunde på plads bankede det let på døren ind til den bås jeg sad i. 

''Mona, er du okay?'' sagde han stille,

 jeg kunne høre at han prøvede at være rolig. 

''Gå din vej Marco'' sagde jeg måske lidt for hårdt end jeg havde regnet med,

 men lige nu var jeg ligeglad, jeg ville ikke snakke med ham, han var skyld i alt det her og nu går det ud over mig.

 ''Mona please, fortæl mig hvad der skete'' sagde han blidt, 

hvordan kunne denne dreng altid vide hvornår jeg var frustreret? 

''Der skete ikke noget okay, bare lad mig være'' jeg gad virkelig ikke høre på ham, 

men alligevel var der en del af mig der ikke kunne lade være at ønske at han blev. 

''Mona jeg ved der skete noget i den klasse, jeg er ked af hvis det er min skyld, det ved du jeg er'' han lød desperat nu. 

''der skete ikke noget Marco, lad det ligge'' 

han var stille i nogle sekunder 

''ryk væk fra døren '' sagde han pludselig, 

da jeg ikke reagerede sagde han det igen

 ''ryk væk fra døren Mona'' han lød følelsesløs og nærmest død.

 Men jeg rykkede stadig væk fra døren, da han hørte jeg rykkede mig var han igen stille et øjeblik. Så lød der et højt brag og i refleks skreg jeg svagt, der lød flere brag og jeg fandt ud af at han havde prøvet at slå døren ind, men da det ikke virkede kravlede han over døren, og stod nu få centimeter væk fra mig. 

''Så, nu fortæller du mig hvad der skete'' sagde han stadig følelsesløst,

 jeg kiggede forskrækket på ham og begyndte at fortælle hvad der skete. Undervejs ændrede hans ansigt sig og jeg kiggede på ham med omhu, 

''hvad er der?'' spurgte jeg men fik intet svar tilbage.

 Jeg holdt blidt om hans ansigt med mine hænder

 ''Marco?'' han kiggede på mig, 

og der gik ikke længe før han bøjede sig ned over mig og kyssede mig, jo mere vi kyssede jo heder blev det. Han skubbede mig op mod væggen og løftede mig op så jeg hang rundt om hans hofter, han begyndte at føle sig frem op under min bluse. Og lige inden han nåede sit mål, stoppede jeg ham, han trak hovedet væk fra mit og kiggede forvirret på mig.

 ''Marco..'' begyndte jeg 

men nåede ikke meget mere før han pressede sine læber mod mine igen, jeg skulle til at skubbe ham væk. Men da jeg opdagede hvor mange følelser han lagde i det, satte han mig stille ned igen. Han holdt om mit ansigt med sine hænder og kyssede mig med flere følelser og mere passion end jeg nogensinde havde følt. Så trak han sig væk, og kiggede med sine flotte dybe blå øjne ind i mine krystal blå.

 ''Det okay Mona, jeg venter på dig og finder det rigtige sted i mellemtiden'' nærmest hviskede han. 

Han har ligesom denne effekt på mig, at han får mig til at rødme bare han er en smule sød og kærlig. Da han så mine røde kinder smilede han tilfreds og kyssede mig en sidste gang,

 ''vi burde nok hellere komme til time inden de tror jeg har slået dig ihjel'' grinede han, og denne gang grinede jeg med ham.

Da vi kom hen til klassen vendte han sig om mod mig, 

''vil du ind først så kommer jeg ind om lidt'' sagde han inden vi åbnede døren,

 jeg smilede til ham, tog hans hånd og åbnede døren. Folk kiggede langt efter vores flettede hænder, og selv Jørgen ændrede ansigtsudtryk. Marco måtte have opdaget min pludselige stivnen, for han strøg blidt min hånd med sin tommelfinger. Jeg smilede stille til ham, og vi satte os stille ned ved siden af hinanden.