Vigtig forfatter besked i bunden!Jeg vågner, af lyset det skinner på mit ansigt. Jeg vender mig om på den anden side, og tjekker min telefon: 6:00. Jeg rejser mig op, og går træt ud på badeværelset, og gør mig klar. Mit navn er Mia, jeg er 16 år, men på onsdag bliver jeg 17, jeg har blond hår ( jeg beklager at pigen på forsiden har brunt hår men hovedepersonen her har blond hår ) mine øjne er regnbue farvet, ja du hørte rigtigt regnbuefarvet, mine forældre er væk, jeg kan intet huske fra dem, det eneste jeg har fra dem er en smuk halskæde. Halskæden tager jeg kun af når jeg sover. I dag skal jeg starte på et gymnasium, der hedder Westport High. I folkeskolen blev jeg mobbet, jeg fik af vide at jeg er dum, grim og at ingen kan lide mig, og at jeg skulle begå selvmord. Tro mig, den tanke strejfer mig hver dag, men jeg gør det ikke, jeg kan ikke sige hvorfor, for jeg ved det ikke selv. Jeg går ud ad badeværelset, og smutter nedenunder, og tager et æble, og smutter ud af døren. Jeg går stille hen mod gymnasiumet. Lidt efter står jeg foran gymnasiumet, det er stort og flot. Der er helt tomt udenfor, jeg går lidt tættere på bygningen. Jeg åbner døren, og det første jeg møder er larm, en masse larm. Lige så snart at jeg går indenfor, stopper al larmen, og alle øjne bliver rettet mod mig. Jeg går stille videre og kigger ned i gulvet, efter at jeg går forbi den sidste person, starter al larmen på en gang igen. Nu går jeg på en af de smalle gange, mit blik er rettet stift mod mine fødder. Bang! Jeg støder ind i en dreng, min taske falder af min skulder og lander et sted bag mig, jeg begynder at falde, lige inden jeg rammer jorden, mærker jeg et fast greb om min arm, jeg bliver hivet op og snurret rundt, og trækket ind til drengen, så min ryg bliver presset mod hans mave. Jeg kigger straks ned mod mine fødder. Han vender mig blidt om. " er du okay" spørger han. Jeg nikker tavst, stadig med blikket klistret mod mine fødder. "Hey" siger han stille til mig. Han tager en finger under min hage, og løfter stille mit hoved. Jeg kigger på ham nu hvor jeg ikke har et andet valg. Han er lidt højere end mig, han har en veltrænet krop, det mest fantastiske hår der er sat perfekt og flotte lilla'e øjne, vent lilla'e øjne? Jeg giver mig selv en mental lussing, jeg skal ikke til at forelske mig i en eller anden fyr, ingen kan lide mig, sikkert ikke en så flot fyr, han gør det nok bare for at være høflig, istedet for at løbe skrigende væk, fordi jeg er så grim. Jeg vender tilbage til virkeligheden.
Drengen kigger nysgerrigt på mig.Drengens synsvinkel
"Hey" siger jeg stille til hende. Jeg tager en finger under hendes hage og løfter den stille. Det er nærmest som om at jeg får et stød. Hun er så smuk, det flotteste blonde hår, det uskyldige ansigts udtryk, og de fantastiske regnbuefarvet øjne. Vent hvad regnbue farvet øjne!? Jeg kigger nysgerrigt på hende, men ryster mig derefter tilbage til virkeligheden. Kan det virkelig passe, at det er hende.
Mia,s synsvinkel
Nu er det vist hans tur til at ryste sig tilbage til virkeligheden. " jaa" siger jeg tøvende. " okay " siger han og smiler blidt. Han går forbi mig, og tager min taske og giver den til mig. " tak" siger jeg og kigger ned mod mine fødder igen. Han nikker og går så sin vej igen. Jeg står bare lidt og tænker på hvad der lige er sket. Det virkede faktisk ikke som om at han fakede, måske kunne han rent faktisk lide mig. Jeg ryster på hovedet, retter blikket mod mine fødder og går videre. To piger står henne på gangen og snakker. Jeg går stille hen mod dem, "hej" siger de i kor. " Hej ved i hvor rektors kontor er ?" Siger jeg og løfter mit hovede lidt. " ja du skal bare gå lige ud og så til højre, og så er rektors kontor for enden af gangen" siger den sorthåret pige, der er lidt højere end den mørkhåret pige. "mange tak" siger jeg stille og løfter hovedet lidt mere. " mit navn er Nadja" siger den mørkhåret pige. " og mit navn er Emily, du må være ny" siger den sort håret pige. " ja jeg er ny, mit navn er Mia" siger jeg og løfter igen mit hovede lidt mere. " Mia? Så må du være den nye pige der skal starte i vores klasse" siger Emily. Denne gang retter jeg hovedet op og kigger på dem begge. De kigger halvt skræmt, halvt beundrende på mig. " okay men tak" siger jeg hurtigt og skynder mig at gå. Jeg går lidt og banker så på en dør hvor der med store bogstaver står REKTOR. Så havde pigerne da i hvert fald sagt sandheden. Jeg banker stille på " kom ind" råber en venlig stemme igennem døren. En dame sidder bordet, alt er ryddet pænt op og hun smiler venligt. " Hej jeg er sekretæren, rektor har travlt, du kan desværre ikke tale med hende nu, du må være den nye pige, er du her for at hente dine skemaer de ligger lige her på bordet." Siger hun så hurtigt at jeg næsten ikke kan følge med. Jeg nikker og tager imod papirerne. Fordi jeg er nysgerrig efter at se om voksne også bliver overrasket over mit ansigt, retter jeg lynhurtigt mit hovede og kigger jeg hende direkte i øjne. Hun bliver så forskrækket at hun næsten falder ned at stolen. " tak" siger jeg hurtigt og små-løber ud af kontoret. Hvorfor sker det bare for alle der kigger på mig, så grim er jeg vel heller ikke, er jeg? Min første time er N/T i lokale 212. Jeg kigger rundt på skiltene ved siden af dørene og finder endelig hvad jeg leder efter. Jeg banker stille på, " kom ind " siger en dame stemme. Jeg tager en dyb indånding og trækker stille ned i håndtaget og skubber...
_________________________________________________
Heii guyz.
Det var så andet kapitel, hvad synes i?
For langt for kort, er der noget jeg kan gøre bedre?
Forfatterskab er nyt for mig, så derfor vil jeg nok blive bedre jo mere jeg skriver.
Det kunne være fedt hvis i votede min historie.
Hvis i kan lide denne bog så kan i måske også lide min anden bog, Wolf or Vampire.
Vær sød at skrive jeres mening i kommentaren.
Undskyld for stavefejl.
Håber i kan lide kapitlet.
Love u guyz.
~❤️Mathilde❤️~
YOU ARE READING
The power of Nature book 1 ( PÅ PAUSE )
Paranormal7 riger 6 elementer. Denne bog handler om den 16 årige Mia, og hendes rejse ind til det ukendte. Hendes mor og far er væk, hun kan ikke huske noget fra dem, heller ikke hvornår de forsvandt, hun ved bare at hun er alene. Mia er en meget sky og gener...