The power of Nature book 1 ( PÅ PAUSE )

Naturens elementer

Jeg tager en dyb indånding og trækker stille ned i håndtaget og skubber. " Hej du må være den nye elev Mia?" Spørger læren som har blikket klistret mod tavlen.. "Ja, det er mig" Jeg træder ind i lokalet. Alle stirre underligt på mig, liiidt uhyggeligt hvis du spørger mig. Pigerne stirre jaloux, drengene stirre nærmest med åben mund og fem personer stirre forbløffet: drengen jeg tidligere stødte ind i, Emily og Nadja, og to andre drenge jeg ikke kender. "Bare tag plads ovre ved siden af Zack" Siger læren som ikke har opdaget de stirrende elever, fordi hun stadig står med ryggen til. " Øhm?" Siger jeg stille." Nårh ja det kan du jo ikke vide, zack giv et vink fra dig" Siger hun mens hun ( stadig med blikket rettet mod tavlen) skriver noget op, meget irriterende hvis jeg selv skal sige det. Zack viser sig at være drengen jeg stødte ind i. Jeg skynder mig ned ved siden af ham i håb om at alle de andre vil stoppe med at stirre på mig, det gør de heldigvis også. Jeg sætter mig ned og kigger først nu rigtigt på klasse lokalet. Læren har et træ-kateter mens alle eleverne har et metal-bord. Foran os står der en kop vand, en vind-blæser, en plante og en gas brænder. " Okay " Siger læren og kigger endelig på eleverne, " Hvis i alle tænder for blæserne, så vil jeg forklare lidt om luft" Alle eleverne starter blæserne nærmest samtidigt, så alle de små klik flyder sammen til et stort klik. Vinden fra vores blæser får zack,s hår til at blæse så det ser fantastisk pænt ud, mens jeg sikkert ligner en der sidder i en orkan. Vinden får mine øjne til at tørre ud, så jeg får en stikkende fornemmelse. Jeg holder min hånd oppe for ansigtet, for at beskytte mig for vinden. Lige så snart at min hånd er oppe, blæser det ikke på mig mere, men nu blæser det meget i resten af klassen. Næsten alle holder hånden op for øjnene bortset fra zack, Emily, Nadja og de to drenge, som bare sidder og smiler tilfreds. Den ene dreng giver et puf til den anden, og så han smiler stille til mig og løfter diskret hånden, så blæsten stopper, så ikke engang blæserne blæser lige så kraftigt som før. Jeg sænker først nu hånden og kigger lamslået rundt i klassen. "Skynd jer hellere at slukke for blæserne, så dropper vi forklaringen om luft" Siger læren, hendes hår er helt rodet og hun holder skrækslagen om bordet. Vi slukker alle hurtigt for blæserne. " Ryk vandet der står foran jer, hen til jer." Kommandere hun. Det gør vi alle meget langsomt, fordi at vandet er helt oppe ved kanten af glasset. Lige så snart at det sidste glas er på plads begynder hun at snakke om vand, måske forstiller i jer en lille et-minuts tale, nej det er en tale der vare 15 minutter. Juhu. Imens vores lære snakker løs, kigger jeg med på glasset med vand. Langsomt forstummer alt lyd, og jeg kommer ind i min egen verden. Vandet i glasset fryser først til is, så koger det og bagefter begynder det at 'svæve'. Vandet flyder over kanten, men det falder ikke ned på bordet, det fortsætter op, så der er mere end halvdelen af vandet er over glasset. Zack puffer stille til mig, så jeg kommer tilbage til den virkelige verden. Jeg kigger over på ham, og direkte ind i hans flotte lilla'e øjne.

Nadja's synsvinkel

Efter at zack puffede til hende, og de kigger dybt ind i hinandens øjne, prøver jeg at sænke vandet igen, hvilket overraskende nok er temmelig svært, jeg har været en af de bedste vandbetvingere i min klasse, og hun har ikke engang øvet, og hun er næsten stærkere en mig. Men hun er jo også pigen fra legenden. Jeg lukker øjnene og tager en dyb indånding, og fokusere alt min energi på at sænke vandet. Hvilket heldigvis lykkes.

Mia's synsvinkel

Når jeg kigger tilbage igen er vandet tilbage i glasset. Underligt. Jeg kigger op på tavlen og høre de sidste 20 sekunder af lærens tale. Hun har åbenbart ikke lagt mærke til de mærkelige ting der var sket med mit og Zack's vand. " Okay fjern vandet og stil de små blomsterskud frem." Kommandere hun igen. Man kan igen høre den skrabene lyd fra de fyldte glas. Jeg stiller stille den lille blomst foran mig. Og igen begynder læren, uden nogen indvendinger at komme med en lang tale om planter og træer. Denne gang høre jeg halvt sovende de første ti minutter af lærens tale. Efter jeg for alvor er begyndt at kede mig, sidder jeg og nulre lidt med det lille blomsterskud, imens jeg sidder og kigger tomt ud i luften. Efter cirka to minutter mærker jeg noget der kilder min hage, derfor kigger jeg automatisk ned på bordet, og ser at blomsten ikke længere er et lille skud men nu en stor høj blomst. Uden at jeg selv ved hvad jeg gør tager jeg min hånd over blomsten, lukker øjnene og tænker at blomsten skal blive lille igen. Efter noget tid åbner jeg øjnene igen og, selvfølgelig er blomsten "normal" igen. Jeg kigger rundt i lokalet for at se om andre opdagede det, eller om det bare er mig der er ved at blive skør. Jeg finder ingen overraskede blikke, eller åbne munde, så det tager jeg som et " ja du er ved at blive skør." " Som det sidste skal i tage gas brænderen frem" Siger læren hæst. Der kommer en serie små klik, og så mangler man sådan ser bare at slukke solen og så ville det ligne en masse små stjerner. Læren holder sig tæt op af tavlen og ser skræmt på de små flammer. Jeg tager min hånd op for munden for at hun ikke skal se at jeg griner. Zack kigger på mig og jeg kan også se at han er lige ved at flække af grin. Jeg kigger op i hans øjne og ser noget jeg ikke har set i hans øjne før: Medlidenhed. Hvorfor har han medlidenhed, har han medlidenhed af mig, hvorfor har han medlidenhed med mig? En følelse af smerte kommer pludselig væltende frem i mig. Jeg ser en mørk himmel og nogle sorte hænder der griber ud efter mig, en lille pige og jeg høre et rædselsfuldt skrig. På en eller anden måde gjorde det mig så vred og ked af det på samme tid, jeg havde bare lyst til at skrige højt mens jeg græd ved ens skulder. Jeg bliver så vred, at jeg bore neglende hårdt ned i mine håndflader. Jeg bliver igen hevet tilbage til virkeligheden da jeg høre en masse skrig og skrabende stole. Alle de små flammer er nu blevet til 1 meter høje flammer. Alle løber hen til tavlen, og jeg bliver bare siddende, helt forstenet, og kigger dybt ind i flammerne. Jeg opdager først at Zack stadig sidder ved siden af mig, da han tager min hånd. Jeg bliver lige så stille roligere, samtidigt med at flammerne bliver mindre og mindre. Ind til de til sidst er helt slukket. Jeg kigger rundt i klasse lokalet, alle bortset fra de to drenge, Emily og Nadja, Zack og mig, klamre sig fast til tavlen og kigger stadig skræmt der hvor der før var flammer. Zack flytter sin hånd fra min. "Hvorfor startede røg alarmerne ikke?" Hvisker en af pigerne ved tavlen til sin veninde, først der går det op for alle at der ikke er nogen røgalarmer igang. Selvom jeg burde være bekymret var jeg det ikke, det eneste jeg kan tænke på er, hvad jeg lige så. Den mørke himmel, hænderne, den lille pige og skriget, skriget er det værste. Jeg kan stadig høre det for mig selv. Jeg prøver at ryste det ud af hovedet, men det hjælper ikke så meget. Klokken ringer, og jeg tager hurtigt min taske og stryger ud af lokalet som den første. Jeg spørger en del forskellige personer om hvor biblioteket ligger. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har altid haft noget med biblioteker, i bøgerne er der ingen der mobber mig, og jeg kan lade som om at jeg er hovedpersonen og de vinder næsten på en eller måde altid til sidst. Så jeg går ind på biblioteket og slår mig ned. Jeg begynder at lede efter en spændene bog jeg ikke har læst. Jeg går rundt imellem nogle bog reoler og leder. Ved siden af mig høre jeg et lille bump. Jeg kigger stille ned ved siden af mig og ser en bog med diamanter på, en rød, en hvid, en grøn, en blå og en lilla. Jeg tager forsigtigt bogen op, og læser titlen: Elementernes Hemmelige Bog. Jeg kigger hurtigt rundt på reolerne, og kigger efter en ledig plads bogen kan være faldet ned fra, men der er ikke nogen ledige pladser. Underligt. Jeg vender bogen rundt, men der står ingenting. Jeg kigger forsigtigt rundt i lokalet, og propper hurtig bogen ned i min taske. Resten af dagen går sådan set meget hurtigt. Lige så snart klokken ringer og vi har fri, skynder jeg mig hjem. Jeg vil bare gerne vide hvad der står i den bog, den er på en eller anden måde meget... Mystisk.
___________________________________________________
Hej jeg beklager at det har taget så lang tid.
Jeg håber at i kan lide historien.
Like og kommenter hvis i har lyst.
Og jeg vil gerne takke Caro0211c for al støtten.
Undskyld hvis der er stavefejl.
Det var sådan set alt.
Love u guyz.

~Mathilde~