Så var det mandag, igen.
Den værste mandag af dem alle sammen! Mandag efter sommerferien.
Mange ville sige at de glædede sig til at se sine venner igen, men det er lidt svært når man er flyttet til et land på den anden side af kloden.
Rigtig boede jeg i Danmark, hvor jeg levede et fantastisk liv, med masser af venner, og popularitet helt i top.
Nu bor jeg i Australien med min mor, hvor jeg ingen mennesker kender andet end hende.Emmelies POV
Mor: Emmelie stå op nu du skal i skole.
ARGHHH, som om jeg magter stå op, den nye skole er sikkert noget værre lort. Jeg vil meget hellere blive i min seng.10 min efter
Mor: EMMELIE STÅ SÅ OP NU GIDER JEG IKKE SIGE DET MER!
Emmelie: Jaja, jeg skal nok stå op nu mor, tag dig lige en slapper.
Mor: Snak pænt, jeg gider ikke at høre på det sprog, og det ved du godt!Jeg rullede mig ud af sengen, som en eller anden hval. Ruller videre over til skaben, og prøver at få noget tøj ned fra bøjlerne. Lidt efter indser jeg at jeg overhovedet ikke er Pro nok, og bliver nød til at rejse mig.
Jeg gisper, og begynder at stille mig op.
Jeg tager en Sort nirvana top (mit ynglings band), nogle sort hullede bukser og min ynglings choker.
Mange ville nok sige jeg har en lidt "punk" stil, men fuck det, jeg kan li' det 😏
Jeg ligger lidt eyeliner, og en smule mascara, og så sætter jeg mig ned i sofaen, og begynder at se svampebob, som det barn jeg er #16forthewin1 time efter 100% dovenskab
Åh Gud, bussen er her, og jeg magter VIRKELIG ikke i skole! Well, måske er der nogle lækre fyre? Ej, hvad fanden fabler jeg om, jeg HADER drenge!
Jeg går i mit meget fantastiske tempo ud til bussen, da buschaufføren dytter af mig, jeg giver ham fingeren, og stiger ind i bussen.
Han mumler nogle ting da jeg stiger ind i bussen, men som om jeg gir en fuck..Jeg finder mig en ledig plads, og finder min klamme gamle Nokia telefon frem, magter ikke at købe en ny #Lazy
Jeg sætter Blink-182 på og falder lidt in i min egen verden, da jeg opdager der er en der snakker til mig.
Det er en dreng, nok lidt ældre end mig, men stadig en dreng. Føj.
Dog ser han lidt bekendt ud, jeg kigger lidt på ham, men så husker jeg at han spurgte mig om noget.
Mig: Kan jeg få den en gang til?
Mystiske dreng som måske måske ik er ret lækker: Må jeg sidde her?
Mig: Øh? Det må du vel godt, bare du ik ender med at dræbe mig.
Magter ikke at skrive det igen, men den der dreng: okaay? Cool nok.Efter 10000 års stilhed snakker drengen igen.....
Dreng: Hvad hører du?
Mine tanker: Åh Gud, hold nu kæft jeg lever lige livet :/ men fair nok, han er nysgerrig.
Mig: Noget du alligevel ikke kender til.
Alligevel viser jeg ham telefonen, så han kan se hvad jeg hører.
Pisse irreterende dreng, som gerne måtte tie: Blink-182? Hvem kender ik dem?
Mig: Seriøst, du behøver ikke lade som om du kender dem, den situation har jeg været ude i før.
Løgneren: situation? Lyder voldsomt. Men helt seriøst kender dem altså godt.Han tager sin telefon og ad lommen, og viser mig han playliste, som består af ca. 20 blink-182 sang, en del Nirvana, My Chemical Romance, Green day og en masse andre.
Dog har drengen en fed musik stil, og er særdeles ikke grim, men han er stadig en dreng!
Pludselig stopper bussen, og vi er ved skolen, eller skulle jeg kalde det "Mit Mareridt"