As Long As You Love Me

Luke Please

"Luke please ikke forlad mig! Jeg vil gøre alt for at du bliver hos mig!" Hulkede jeg, mens jeg kiggede Luke direkte ind i øjnene.
"Nå hvad så?!" Sagde Luke smart og grinede ondt.

"Please Luke please!" Sagde jeg, mens jeg trynede (staves) Luke om at blive hos mig for tiende gang i den her uge.
"Ved du hvad, jeg har ikke tid til alt det her lort vel.. Så jeg skrider nu!" Sagde Luke og gik ud af døren og smækkede den med et brag (staves).

"Luke!!" Hulkede jeg og tog mine hænder foran øjnene.
"Hvordan kunne han?!" Tænkte jeg, mens jeg tværede (staves) min mascara ud i hele ansigtet med mine hænder.

"Luke..." Hulkede og og lagde mig midt på gulvet, det var det eneste sted, jeg følte mig tryg lige nu. Jeg kiggede op i loftet og lukkede mine øjne.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg åbnede mine øjne og sat mig hurtigt op. Jeg kiggede rundt og så at det var blevet mørkt udenfor.
"Hvad er klokken??" Mumlede jeg og rejste mig, jeg gned mine øjne og kiggede rundt igen. Jeg fik øje på et ur som stod på kommoden over i hjørnet. "22:30" Stod der på uret.

"Jeg er faktisk lidt sulten.." Sagde jeg og slog mig på maven, jeg kiggede rundt igen for at finde en telefon. Jeg kom i tanke om at min telefon lå i min jakke, så jeg gik hurtigt over til min jakke og begyndte at rode ned i den ene lomme. Efter kort tid fandt jeg den blandt alt det papirskrald jeg havde i min venstre lomme. Jeg låste min telefon op og gik ind på telefon. Jeg tastede et pizzaria's nummer ind og tog telefonen op til mit øre.
"Hej det er Maria og du har ringet til Dizzypizza (ved ikke om en har et pizzaria der hedder det 😂) hvad kan jeg hjælpe med?"

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg gik ude i det kolde vejr, med mine yndlings bomuldsvander på, som jeg havde engang fået af en, men det var længe siden nu. Jeg gik hen til et højhus med nummeret 1830c på.