As Long As You Love Me

Idioten

[Luke's synsvinkel]
{Da Luke slog op med Katrine}

"Ved du hvad, jeg har ikke tid til alt det her lort vel.. Så jeg skrider nu!" Sagde jeg og gik ud af døren og smækkede den med et brag (staves). Jeg satte mit øre til døren, det eneste jeg kunne høre var hulken.

"Luke!" Hørte jeg, hende græde.
"Hun er i smerte!" Tænkte jeg, mens jeg bare kunne stå og høre på det.

"Hun elsker mig virkelig!" Tænkte jeg og kiggede ned i gulvet.
"Luke..." Hørte jeg hende hulke, lidt efter stoppede hulken. Jeg prøvede at kigge ind af kighullet (aner ikke hvad det hedder 😂) på døren, men det eneste jeg kunne se var sort. Jeg overvejede lidt at gå ind igen men nej.. Jeg vendte mig om og gik ned af trapperne. Jeg gik ud af en stor dør og lige direkte ud i regnen.

"Typisk!" Mumlede jeg og trak min hue over hovede og gik over vejen. Kulden fra den kolde vind rammede mig som en mur. Jeg tog mine hænder ned i lommen, fordi mine fingerspidser var blevet kolde. Der kom mere og mere regn ned fra himlen og hvis jeg ikke begyndte at gå hurtigere vil jeg være driv-våd før jeg kommer hjem.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg satte mig ned i min sofa og kiggede rundt."Hmm.. Hvad kan man lave??" Tænkte jeg og kiggede rundt en gang til. "Jeg kan ringe til... Naah.. Det kan jeg ikke.. Det er slut mellem os!" Tænkte jeg og kiggede ned i gulvet.

"Det er slut!" Mumlede jeg og lukkede mine øjne for nogle sekunder.
"Jeg.. Neeej!" Sagde jeg og slog mig selv på kinden.

"Jeg er sku da stærkere end det!" Sagde jeg og rejste mig fra sofaen.
"Idiot!" Sagde jeg og smed mig ned i sofaen.

"Kæmpe idiot!" Sagde jeg og slog mig selv engang til. Jeg lukkede mine øjne men det eneste jeg kunne se, var hende.
"Hun er så smuk!" Mumlede jeg og slog mig selv engang til.

"Store fede idiot!" Mumlede jeg og slog mig selv igen. Jeg lukkede mine øjne op og rejste mig fra sofaen.
"Kom nu.." Sagde jeg og blev mere og mere vred på mig selv.

"Kæft hvor er jeg dum!" Sagde jeg og skubbede et billede af mig og hende ned fra min sofabord. Jeg blev mere og mere sur på mig selv. Det sagde klik inde i mit hovede. Jeg gik bersærk (staves). Jeg begyndte at skubbe ting ned og jeg begyndte at ødelægge alt omkring mig. Jeg rev mit tv ned fra væggen, og smed den ned i gulvet. Jeg tog mit sofabord og smed den ind i vægen. Der kom et stor mærke i vægen, men jeg var ligeglad.. Jeg var sur på mig selv. Jeg gik ud i køkkenet og begyndte at smide alle stolene ude i køkkenet rundt. Jeg kom til at smadre en rude ude i køkkenet fordi en af de stole røg lige igennem det. Nu var der glasskår over det hele på gulvet. Jeg tog spisebordet og skubbede den ned i gulvet. Jeg tog en køkkenskuffe ud også vendte jeg den om.
"Kæft jeg er en idiot!" Råbte jeg, mens jeg prøvede at skubbe til køleskabet. Men min swaghed havde ikke tid til det, så jeg løb ud af køkkenet og ind på soveværelset. Jeg tog min dyne og kastede den et eller andet sted. Jeg gik forbi mit spejl, som jeg havde inde på mit værelse. Jeg stoppede og kiggede på mig selv.

"Idiot!" Sagde jeg og smadrede min knytnæve ind i spejlet. Jeg fik glasskår ind i mine knoer (staves) og der kom blod ud fra mine knoer.
"Av for helvede!" Mumlede jeg og rystede min hånd. Jeg kiggede rundt og så at mit skab var urørt. Jeg gik hurtigt over til skabet og flåede det op. Jeg tog alt mit tøj og smed det om bag mig.

"Store idiot!" Sagde jeg og slog mig selv med den hånd, som jeg smadrede ind i spejlet. Jeg fik blod på min kind, og jeg fik lidt mere ondt i knoerne. Jeg løb ud i stuen, og det sagde klik igen i mit hovede. Jeg kiggede forvirrende rundt og sukkede. Jeg kiggede ned på mine knoer, og jeg prøvede at bevæge dem men det gjorde ondt.
"Av!" Sagde jeg, hver gang jeg prøvede at bevæge dem. Jeg lagde mig ned midt på gulvet og kiggede stift op i loftet. Jeg lagde mig som et kryds og lukkede mine øjne.

"Jeg håber det er en drøm.." Tænkte jeg.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg havde taget min hue over hovede og jeg kiggede ned i jorden. Det var koldt, meget koldt. Jeg havde taget mine hænder ned i mine lommer i min læder jakke. Mine knoer blødte stadig.
"Jeg er dum, meget dum!" Mumlede jeg og stoppede. Jeg kiggede hurtigt til begge sider af vejen, også gik jeg ellers hurtigt over vejen.
"Hvordan kan man være så dum?" Mumlede jeg og kiggede hurtigt op. Jeg kunne se det fredfyldte hav. Jeg satte mig ned på en betonkant ved siden af en lygtepæl nede ved vandet. Jeg kunne høre bølgerne når de ramte betonmuren. Det var stille, og solen var gået ned, og månen havde lige stillede sig til rette over bølgernes overflade, og stjernerne glimtede fint på himlen.

"Gid der kom en haj og spiste mig!" Sagde jeg, og kiggede ned i vandet. Men der var ingen haj, kun mit klamme spejlbillede. Jeg prøvede at få det væk med min fod, men jeg var ikke høj nok.
"Kæft hvor er jeg grim!" Tænkte jeg og kiggede op. Jeg kunne se de små bølger længere ude. Mine knoer havde næsten blødt igennem min jakke, og det begyndte at lugte klamt, men jeg var da ligeglad.. Det var min egen skyld.

"Jeg lugter af lort!" Sagde jeg og grinede. Jeg kiggede ud over havet, det var så fredfyldt. Jeg kunne huske første gang jeg så hende..

~~~~~~~~~FLASH BACK~~~~~~~~

Det var en kold december morgen og det snete, jeg sad på betonkanten ved lygtepælen nede ved vandet, som jeg altid gjorde. Jeg sad der og kiggede ned i vandet. Det var køligt så jeg havde taget mine bomuldsvander (staves) på. Jeg rejste mig op og vendte mig om, og så en hel masse kærestepar gå med en paraply og holde i hånden.
"Er det national kæreste dag eller hvad?!" Tænkte jeg og kiggede rundt, ikke en eneste person uden en kæreste.
"Lorte kærestepar!" Tænkte jeg og sparkede til sneen og begyndte at gå hjem ad. På vejen hjem så jeg en pige sidde på en træbænk med en bog i hånden, hun havde ingen vander (staves) på, og hendes hænder så, så kolde ud. Jeg tog mine vander af og gik over til hende og lagde dem ned foran det hun læste og sagde "Her så bliver dine hænder ikke kolde!" Også gik jeg videre. Efter få sekunder kunne jeg høre en løbe efter mig, jeg vendte mig og så at hun løb efter mig, jeg kiggede automatisk på hendes bryster som hoppede op og ned, da hun løb. Jeg vil aldrig glemme det syn, de store dejlige.. Okay videre.. Hun kom hen til mig med det fantastiske smil. Det varmede om mit kolde hjerte at se hendes smil. De dejlige øjne der skinnede som små glimtende diamanter. Jeg kunne kysse hendes fugtige lyserøde læber. Hendes brune hår med små hvide snefnug i, hun var så perfekt.
"Tak," sagde hun og kiggede mig dybt i øjnene.
"Så lidt.." Sagde jeg og smilede.

"Det lyder måske lidt dumt, men hvad hedder du?" Spurgte jeg, mens jeg kløede mig kort i nakken.
"Jeg hedder Katrine, hvad hedder du?" Spurgte hun og smilede lidt mere. Det fantastiske smil kunne få mig til at smile i flere timer efter.

"Pænt navn til en pæn pige.. Men altså jeg hedder Luke," sagde jeg og så, at hun rødmede lidt, hendes ellers normal hudfarvede kinder blev lidt røde, og hun kiggede genert ned i jorden.
"Tak for vanderne Luke," sagde hun og kiggede op på mig igen. Jeg var cirka et halvt hovede højere end hende, så hvis hun tog højhælede på, ville vi næsten være på samme højde.

"Så lidt smukke Katrine," sagde jeg og smilede. Hendes kinder blev rødere end før, og hun smilede genert, mens hun så ned i jorden.
"Bor du her i nærheden?" Spurgte jeg og kiggede kort over skulderen på hende, jeg så mine venner stå og lave tjektegn til mig, og det betød kun en ting, hun er en tier.

"Ja, jeg er lige flyttet til," sagde hun og jeg rettede blikket væk fra mine venner og kiggede over på hende.
Jeg smilede stort og sagde "Det er derfor jeg ikke har set en skønhed som dig før,".

~~~~~~FLASH BACK SLUT~~~~~~~

Jeg kiggede op på nattehimlen og så de mange små glimtende stjerne. Hun er ligesom stjernerne, hun er så langt væk og så svær at nå.
"Hvorfor skal jeg være sådan en idiot?!" Tænkte jeg, og stirrede op på Nordstjernen.
"Nordstjernen skulle guide dig hjem, hvis du var faret vild, men den hjælper ikke en skid mig, hun er mit hjem, hun er mit et og alt og det hele er min skyld, hun er sikkert kommet videre, eller er hun skredet over til hendes veninder så de kan tude sammen, jeg elsker hende, kæft jeg er dum!!" Tænkte jeg og tog mine begge hænder op foran øjnene, blodet fra mine knoer var løbet helt ned til min albue, og det var begyndt at størkne.
Jeg havde bare lyst til at lægge mig ned og dø. Bare lukke øjnene og aldrig vågne igen.

"Idioter som mig burde ikke at havde været født, gid min mor havde dræbt mig inde i hendes mave!" Tænkte jeg og borede begge mine albuer ned i mine lår. Jeg lod mit hovede hvile sig i mine hænder.