As Long As You Love Me

Living

{Få dage senere}
[Luke's synsvinkel]

Jeg sad derhjemme fordi Katrine var taget i byen. Det var omkring klokken 12 om natten og jeg var stadig op. Hun var flyttet hjem til mig for nogle dage siden. Pludselig ringede min telefon, det var Ashton. Jeg tog hurtigt min telefon.

L =Luke
A= Ashton

A: Hey Luke..
L: Øhh hey Ashton? Hvorfor ringer du så sent?
A: Der er sket noget Luke! *I en trist tone*
L: Hvad mener du?? *Bekymret*
A: Du bad mig om at følge efter hende ik?
L: Jaer og hvad så??
A: Hun øhh.. Er endt på hospitalet.. Og jeg er her nu.. Please kom her!
L: HVAD ER DER SKET?!
I det gik min verden i stå, en tåre trillede ned af min kind.

A:Hun øhh løb ud foran en bil, da hun skulle krydse vejen..
L: OG DU GJRODE INGENTING?!
A:Jeg råbte efter hende, men det var forsendt (staves) kan du ik skynde dig herned?
L: Fuck.. Hvad hedder hospitalet?

Efter Ashton fortalte mig det skyndte jeg mig afsted så hurtigt som muligt. Jeg kunne ikke tænke på andet end hende. Da jeg kom til hospitalet løb jeg ind og så Ashton sidde i en af stolene i entréen. Han rejste sig op og gik hen mod mig. Jeg gik hen til ham og gav ham en knytnæve lige i smasken, han ramte gulvet hårdt og nogle sygeplejersker kom over til os. Ashton tog sig til kinden og rejste sig op.
"Hvorfor gjorde du det?" Råbte han surt.
"Du kan åbenbart ikke finde ud af den ene ting, jeg beder dig om!" Råbte jeg surt.

"Fuck dig!" Sagde han og kiggede ned i gulvet
"Jeg ville bede jer om at gå, hvis i skal slås," sagde en sygeplejerske og gik.

"Det skal hun sku da ikke bestemme," sagde jeg og grinede.
"Næ det skal hun ikke," sagde Ashton og grinede.

"Fortæl mig hvad der skete sådan i alle detaljerne," sagde jeg og satte mig ned på en stol. Ashton gik over og satte sig ved siden af mig og begyndte at forklare det hele.

      ----------- MANGE TIMER SENERE ------------

En læge kom over til os ved middag og sagde dette "Desværre vi kunne ikke redde hende," mit hjerte gik i stykker og jeg spænde ind på der hvor hun lå. Jeg løb op til hende seng og så hende ligge der helt livløs. Jeg begyndte at græde og tog fat i hendes hånd og hviskede "Hvorfor forlod du mig? Hvorfor?"

Jeg trykkede hende i hånden og hviskede "Ville du ikke nok vågne op? Du lovede at vi skulle giftes og have børn sammen.. Du lovede at vi skulle leve sammen til vores dages ende! Du lovede!" Tårerne trillede ned af mine kinder. Hun kunne ikke bare efterlade mig her. Hun kunne ikke bare gøre det.
"Please vågn op!" Sagde jeg og græd mere.

"Luke det hjælper ikke!" Sagde Ashton bag mig.
"Skrid!" Sagde jeg med tåre i mine øjne.

"Luke hun er død!" Sagde Ashton og prøvede at trække mig væk fra hendes livløse krop. Ashton ræv mig væk fra hende, og jeg skreg "Jeg har ikke sagt farvel til hende!"

"Okay så skynd dig," sagde han og slap mig. Jeg løb over til hende og hviskede i hendes øre "Vi ses snart smukke.."

Undskyld for dette kedelige kapitel!