Men vi blev afbrudt af min mobil det var min mor "jeg blir nød til at tage den her" sagde jeg og inden han havde sagt noget tog jeg den
(Mor=m Selin=s)
S: Hej mor sagde jeg med en ligeglad ton
M: Selin sommer hvor er du ?? Råbte hun nærmest ind i mobilen
S: jeg er hos min veninde som jeg sagde til dig igår sagde jeg med en meget irriteret tone
M: hvorfor kan jeg så se billeder af dig og Harry i en taxa spørg min mor
S: siden hvornår er du gået op i mit liv ?? Spurgte jeg
M:jeg har altid gået op i dit liv sagde min mor men jeg kunne høre at hun løg
S: nu lyver du jo sagde jeg meget irriteret for jeg vil faktisk gerne slutte den samtale
M: jeg har aldrig løget for dig sagde hun meget overbevisende men ikke nok
S: ok hvis du kun siger sandheden.... Hvem er Luke så og hvorfor siger han vi er bedste venner men han ikke må sige det til mig spurgte jeg
M: skat kan vi ikke snakke om det når du kommer hjem sagde hun koldt
Jeg lagde bare på "Harry jeg må smutte der er familie problemer" sagde jeg og gav ham et falsk smil som om det hele er fint "ok vi skrives sammen vi ses smukke" sagde han og smilede tilbage omg det smil jeg dør😲En halv time senere var jeg hjemme "der kom du endelig jeg troede du ville blive væk" sagde min mor helt koldt "jeg kom hjem så jeg kunne høre om min rigtige barndom eller om mine rigtige venner" sagde jeg vredt tilbage "og jeg vil høre sandheden" tilføjede jeg i samme tone "okay sæt dig ned" sagde hun helt kold "hvad hvis jeg vil..." "Det var en ordre ikke et spørgsmål" afbrød hun mig så jeg satte mig ved vores bord hvor der lå en helt masse rod billede et kamera og andre ting jeg aldrig nogen sinde havde set "er det et foto album" spurgte jeg og pajede på en mappe der var et baby billede af mig uden på "men du sagde jeg ikke havde noget album fordi det gik i stykker i flyet da det styrtede" sagde jeg og kiggede min mor lige i øjnene "jeg ved hvad jeg sagde og nu har jeg fundet det hele frem for du vil jo vide det hele så lad os starte fra hvor det begynde" sagde hun
Hvorfor havde jeg ikke set det her for flere år siden er det ikke lidt sent og fortælle hele min livs historie for hvad skal jeg tro på jeg har jo levet på en løgn i fucking 7 år.
Hvornår har du talt sandt hvornår har du løget mig lige i fjæset" spurgte jeg på kanten til at bryde helt sammen
"Du kan se på det hele og når du har set det hele så kan du kalde på mig jeg sidder på kontoret" sagde hun koldt men jeg kunne se hun var ved at få tåre i øjnene.
Jeg startede med albumet
Det var et billede af mig og en lys håret dreng der sad i en sand kasse jeg tror jeg er tre år eller sådan noget jeg slog et par sidder vider og stoppede da jeg så et billede af min far der løftede mig op i luften jeg kørte min finger over billede og fældede en tåre da jeg gjorder det fik jeg et syn af mig oppe i luften og grinede i mens jeg kiggede på min far og efter det var jeg tilbage i virkeligheden det var som om at jo flere billede jeg kørte frem jo mere hukommelse fik jeg tilbage men pludselig i slutningen af albumet så jeg nogen billede af mig ved siden af en kiste jeg grad jeg kom ind i et syn igen jeg står og grader ved min fars kiste og der stod en en lys håret dreng ved siden af mig det var Luke han stod med tåre i øjnene jeg havde en fin sort kjole på og en halskæde jeg havde fået af min far
Efter det var synet slut vent min far og mor er ikke skilt min far er død han er død "neeeeeeej" råbte jeg og satte mig ned på knæ på jorden og grad der kom ikke bare tåre der kom store hulk mig som troede at min far bare var på forretnings rejse på min fødselsdag vært år jeg tøj ud af min tanker da min mor kom løbene ned af trappen "du har løget om min far" råbte jeg imens jeg havde tåre i øjne "jeg.. Jeg...jeg" var det eneste hun kunne sige "kan du ikke sige andet" spurgte/råbte jeg "hvorfor sagde du ikke sandheden fra starten jeg har mistet en af mine eneste venner plus min far og du har ikke haft tænkt dig at fortælle mig det" tilføjede jeg stadig råbene og gradene "skat hvad skulle jeg havde sagt til en 12 årig der ligger på skadestue og bare gerne vil se sin far skal jeg bare havde sagt han kommer ikke fordi han drak sig ihjel var skulle jeg bare havde sagt det til dig og skulle jeg så også sige nu hvor jeg var igang og du havde også en bedste ven men du kommer nok ikke til at se ham igen var det du ville havde jeg skulle sige" spurgte hun med tåre trillende ned af kinderne. Min mor var gået igen og jeg havde lyst til bare at smutte bare skride fra det hele da jeg pludselig får øje på en bog der står dagbog på jeg tar den op og begynder at læse
Kære dagbog
Jeg kan ikke klare det mere Harry og Lucas blir ved med at drille Luke med han ikke kan synge eller spille ordentlig og jeg skal altid sige til ham at det nok skal gå men hvad hvis det ikke kommer til at gå hvad vil der så ske og jeg skal også snart flytte og jeg har ikke sagt det til Luke men hvad vil der ske med Luke når jeg flytter han siger jeg er hans eneste ven
Ses dagbog
Læste jeg og gik vider til næste side hvor der stod
Kære dagbog
Jeg sidder i flyet da jeg sagde til Luke begynde jeg at grade før jeg fik sagt det men til sidst fik jeg sagt det til ham jeg tror jeg havde mascara ud over det hele og det ville Luke også havde hvis han brugte det
Nå men jeg sidder i flyet og skal først lande om en ...
Der stod ikke rigtig mere eller jo det gjorder der men jeg kan ikke læse det og jeg tror ikke det var ord det var bare ridser det vil sige det må være på det tids punkt flyet styrtede så jeg skrev dagbog i det øje blik flyet styrtede men der er en ting der undre mig det er jeg røg ud af min tanker da det banker på døren jeg går ud og åbner der er .....
~~~~~~~~~~~~~~~~
Hvad syntes i om alt Selin for hele sin for tid tilbageOg hvem er det der banker på
Glad for i læser med håber i vil stemme, vote og commenter så blir jeg glad ❤️❤️💕💕love ya💘💘💜💞💞
-Ida
YOU ARE READING
Not another love song
FanfictionDet handler om pigen Selin der flyttede fra Australien da hun var 12 Hun flyttede ikke kun, hun flyttede også fra hendes barndom for da hun er på væk i flyet styrter det ned og hun får voldsomt hukommelsestab og mister alle hendes minder om hendes...