What I got

Beach

"Mit navn er Amy willstone og det her er min bror Jake willstone...." Amy tavs, hvad var det for et dyr der stod foran hende? "Hvem er du? Og hvad er du?" Hun gik et skidt tættere på Philip "mit navn er Philip Miller...." Philip kiggede lidt ned af sig selv "hvordan ser jeg ud?" Philip så spørgende på Amy, men rettede lidt efter sit blik hen på Jake "ehhhm du har pels, du er meget......" Jake stoppede,og Amy tog over "stor og du ligner noget fra bøgerne om der hvor menneskene boede før" hun stoppede for at tænke sig lidt om "jeg mener det hed er ulv" hun sagde det med sikkerhed i stemmen. Philip blev ikke skræmt af tanken om han var en ulv, men det at hun sagde "der hvor menneskene boede før" jamen hvor var det her så? Philip kiggede forvirret ud af de forskellige vinduer "hvor er det her så, Amy?" Philip spurgte med ryst i stemmen.
Amy og Jake kiggede på hinanden "det her er da planeten Beach!" Sagde de i kor, Philip satte sig ned for at prøve at slappe af, det hjalp for han blev mindre, han blev til en lille hund igen, men det var ikke ham "hvilket år er vi i?" Philip så med sine hunde øjne på dem "vi er i det 117 år efter afrejse, dag nummer 232 i året" Amy havde medlidenhed i stemmen. Philip fik tårer i øjnene, han begyndte at løbe ud af huset, han væltede tre vaser på vejen, man det lagde han ikke mærke til. Han var bange, vred, ked af dat og forvirret. Han ville væk, han løb ind i skoven tæt på Amy og Jakes gård lignede hus.

Der gik timer, og dage. Philip havde ligget på det samme sted i lang tid, han ventede på at dø. De var dog en god ting ved at han havde løbet og sovet, han var blevet til sig selv igen, men hans sår var for dybt "hvem der?!!" Han kunne ikke bevæge sig, men han kunne høre der var nogen eller noget "hvad vil du mig?!" Philip fik på mirakuløs hvis sat sig op af et træ i nærheden af ham "hvem er du?" En dyb stemme lød, Jake trådte frem fra bag er træ

Sorry mennesker er gået tør for ideer og stopper denne historie
Men måske starter jeg på en ny  O.<