CHANGED

⌖ 2 ⌖

⌖ 2 ⌖

Mine to kufferter fylder hele mit ellers tomme hjørne på mit værelse. Den ene er perfekt lyserød uden skrammer og den anden er hvid med en masse skrammer. Det er meget typisk mig; bruger en ellers god kuffert men opdager at der er mange skrammer, og køber derfor en ny men bruger stadig den gamle.

Mit vækkeur skriger ved siden af mig og jeg kan høre min mors stemme. Hun synger, det kan jeg høre. Det er ikke hendes normale blide stemme, som jeg tit er faldet i søvn til, når jeg ikke kan sove, men en flot, høj klang med rytme. Det er min yndlings sang: Fix You af Coldplay. Hun har tit sunget den for mig, da jeg var mindre, men jeg har faktisk ikke hørt den siden. Den minder mig om mørke vintre aftner, hvor gadelyset ude på vejen lyser og man kan se små pjuskede snefnug dale ned fra himlen under lampens lys.

Min mor havde det meget med at gå tilbage til de gamle traditioner, og minde mig om hvem jeg egentlig er, og hvordan er jeg blevet til den jer er. Sommetider er det utroligt rart, men andre gange kan det også være skide irriterende, hvis vi lige har været oppe og skændes. Så føles det lidt som om at hun har vundet diskussionen eller i hvert fald prøver på det, og selvom jeg prøver at ignorere følelsen af at nyde tonerne gå op og ned, indrømmer jeg, at det ikke lykkes.

Selvom min mor højst sandsynligt kommer herop om mindre end 3 sekunder, bliver jeg alligevel liggende. Jeg har ikke lyst til at bosætte mig et andet sted end her, og især ikke med én, som jeg slet ikke kender, ikke engang kender navnet på. Jeg beroliger mig med, at jeg ikke kommer til at bo sammen med personen i mere end 2 måneder, men det kan sagtens ændre mig selv eller i værste fald min fremtid. Jeg har ventet på denne dag i så lang tid, og nu er den her bare. Uden varsel eller noget.

Jeg rejser mig alligevel ud af sengen med et suk, og tager mit tøj af for at smutte i bad. Jeg har et toilet lige ved siden af mit værelse, hvilket jeg er pænt glad for, fordi ellers skulle jeg igennem hele stuen, køkkenet og min mors soveværelse for at komme på toilettet eller gå i bad for den sags skyld. Jeg er ikke specielt forkælet, men vores lejlighed er ikke speciel smart. Vi har vores stue og køkken i samme rum i midten af lejligheden og ude i siderne ligger der to værelser med bad.

Der bliver tændt for bruseren, der bliver skruet op for varmen og der bliver vasket hår. Jeg har ikke vasket hår i to dage, så mit hår er pænt fedtet. Mens jeg står og nyder de varme stråler sive ned af min krop, krydser jeg fingre for, at det bliver en pige. Bare en normal pige, som jeg selv. Ikke fattig, ikke rig, ikke underlig og højrøstet, eller genert og stum. Bare tilpas.

Jeg får mig tørret igen efter en halv times bad, og smutter nøgen ind på mit værelse for at få noget tøj på. Jeg har altid gjort mig en del umage med mit tøj, men sommetider har jeg også lidt lyst til bare at tage en kæmpe sweater på med grimt mønster og nogle lasede jeans. Drengene fra min skole har aldrig kigget på mig før, så hvad kunne det nytte at bruge 20 minutter hver morgen på at vælge outfit? Jeg ved det virkelig ikke, men det er det jeg gør. Hver morgen.

Nu bliver det sikkert til 30 minutter, men jeg vil helst se godt ud og have brugt 30 minutter, end at se ud som en vaskebjørn og bruge 5. Jeg vælger en nederdel med en croptop af en art udenover og nogle støvler, selvom det er varmt udenfor. Jeg er for det meste ligeglad med, om outfittet passer til temperaturen og vejret, bare at jeg har det behageligt.

Jeg kryder stadig fingre for, at det bliver en pige, imens jeg lægger min makeup, imens jeg redder seng og imens jeg ruller mit gardin op. Mit hår glatter jeg og krøller jeg derefter for at få det til at sidde perfekt. Det er noget, jeg tit gør, hvis jeg skal noget specielt, for mit hår skal der være styr på. Det er ikke bare hår. Det er kunst. Eller i hvert fald tæt på.