" Undskyld, Pelle er okay, han har bare en ting han nu skal leve med rasten af livet og det er at han for svære ved at synge og trække vejret og han kan meget få smerter om natten" jeg kiggede på lægen, sagde han ikke lige en ting han skal leve med. Det var jo tre. Jeg har så ondt af ham, jeg ville bare ønske jeg kunne spole tiden tilbage. Jeg kiggede på Ped og trykkede hans hånd lidt, jeg stadig holdte.
" Hvornår bliver han udskrevet " spurgte jeg.
" Han bliver udskrevet i morgen " Svarede lægen og smilte til mig. " vi kan hente en seng så du kan blive her og sove " Han kiggede på mig og jeg fik det største smil på læben.
" Tusinde tak, det må i meget gerne "
Derefter gik jeg ud så de andre kunne komme ind og se ham. Jonas og Lau havde fundet vej hen til Stefan og sad der da jeg kom ud. Jeg smilte til dem så de blev beroligede.
Lauritz synvinkel
Jeg var den sidste der gik ind til Ped. Jeg havde det virkelig dårligt. Jeg stod jo nærest og kiggede på ham da kniven ramte ham et sted på kroppen. Lige da jeg trådte ind og så på Ped kom det tilbage til mig.
Flashback
En flok drenge kom gående. De spurgte jeg og Ped om vi var med i Page Four, vi sagde selfølige, ja. De spurgte efter et billede vi stillede os op. En med rødt hår tog billedet. Ligepuldslig, tog en mig om min hals og en om mine arm. To andre to fat i Ped og sparkede ham i jorden.
" Nej lad være " Råbte jeg. Jeg fik en lussing. Da jeg kom til mig selv hørte jeg Ped.
" For fanden Lau.... " han råbte mens han skreg og græd. " giv slip! "
" hold nu kæft popstjerne " sagde en mand med en kniv. Jeg begyndte og bevæge mig mere nu. Jeg ville fri og hen til Ped der var 1 meter fra mig. Manden der holdte om min hals klemte til og jeg kunne ikke få luft. Så var det, det skete.
" AV aRhhh, ohhh... lau " Ped ømede sig og hoste og trak efter luft.
" Slip ham " råbte ham med kniven og så blev jeg smidt på jorden.
Det første jeg gjorde var at trække min telefon op. Jeg rystede som aldrig før. Tankerne kørte rundt inden i mig. Hvad med Sarah ? Omg Page Four? Jeg trykkede på tasterne og ringede. Ambulancen kom før jeg følte jeg havde sluttede samtalen. Jeg hoppede ind og begyndte og kalde på Ped.
" Ped vågn op please joker "
" shh det skal nok gå " sagde en læge. Jeg var helt ligeglad, jeg rystede og begyndte og få hjertebankene.
" Pelle Højer " jeg rystede hans arm, mens mine tåre trillede ned af mine kinder. Lægen tog fat i mig og kiggede stregt på mig.
" Pas nu på ham, hvis du vil beholde ham " sagde hun stregt.
" Ped.. kom nu.... Ped " Sagde jeg lansomt mens jeg lukkede mig inde i mig selv.
Flashback slut.
Jeg gik over til Ped. Jeg begyndte og tale.
" Undskyld, jeg kunne bare ikke komme fra de drenge der holdte mig. Jeg er ked af det. Bare du lover og vågne, jeg ved dit sår eller hvad jeg skal kalde det er okay men det betyder ikke du er og dit hjerte er... " Jeg holdte en pause " Bare vågn op for Sarah skyld og dine fans, Din familie og os dine bedste venner. " jeg begyndte og græde " jeg må gå, vi ses i morgen " jeg gik ud og tog med Jonas og Stefan hjem.
YOU ARE READING
Pelle fortæl mig det
Fanfiction- var en kæmpe hit på Movellas og blev startet der - Hvis du er pager eller leder efter noget og læse så her. Kommenter gerne så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre og hvad jeg gør godt.
