Pelle fortæl mig det

skænderiet

Jeg kigger hen mod Lauritz. Hans øjne løber i vand. Jeg er ikke sikker på hvad der sker. Jeg er ikke sikker på han er ked af det. Pelle giver mig et hurtigt kys på kinden, og rejser sig. Han går hen mod Lauritz og skubber ham stille ud i stuen, og lukker døren bag ham. Jeg høre en stemme der ryster. Jeg gætter på det er Lauritz. De begynder og tale højere. Jeg vender mig om mod døren og kigger bare på den. Jeg ved ikke hvad der sker, og jeg er meget træt. Ligepuldsiglig høre jeg dem tydligere.

" Jamen Ped.. " siger Lau med en stemme der ryster.

" Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mand, vi har aldrig prøvet det her før "

" Jeg ved godt at hun er din kærste.. " hviskede Lau næsten.

" Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, undskyld " Ped snakkede lidt højere.

" Jeg går nu " sagde Lau

" Nej bliv nu her, det er også dit hus " sagde Ped og prøvede at overtale ham.

" Nej, jeg kan ikke være her, jeg er en forelskede idiot, der ikke kan komme videre ! " råbte lauritz, derefter hørte jeg en dør smække i.

Forelskede idiot, den sætning kørte bare rundt oppe i mit hovde. Døren gik op. Der stod Pelle. Han gik hurtigt ud på toilettet. Han ville lukke døren, men jeg nåede og stoppe ham. Han kiggede sig selv ind i spejlet. Jeg stilte mig bag ham. Jeg tog mine arme om ham. Han vente sig om og gemte hans hovde i min skulder. Han træk vejret dybt.

" hva så nu " han kiggede mig i øjene. Han havde grædt, jeg havde aldrigt set ham græde før.

" hvad så nu ? " jeg forstod ikke hvad han mente. Han prøvede at smile til mig men der kom kun et falsk frem. Der faldt en tåre ned af hans kind. Jeg tog min hånd op og tørede den væk. Så lænte jeg mig frem for at kysse ham. Men han gik. Han lod sig falde ned i sengen. Nu lå han bare der med sit hovde begravet i hans pude. Jeg tog min telefon og gik ud af rummet.

Jeg ringede til Lau. Han tog den ikke første gang men jo anden gang gjorde han.

" Hey " lød det i den anden ende.

" Hej.. Lau vil du ikke lige komme hjem igen " jeg ventede på svar.

" hvorfor "

" gør det for mig " sagde jeg

" hvorfor "

" Lau kom nu bare lige det er vigtigt "

Han lade på. Jeg fik en kold fornemmelse. Jeg følte at jeg ikke havde styr på noget mere. Forelskede idiot. Det var det eneste jeg kunne tænke på lige nu. Jeg ventede en time. Ped var faldet i søven og jeg havde bare kysset ham på kinden. Han havde ikke mærket det men det var også lige meget.

Jeg sad i sofaen, da døren gik op. Lau kom ind af døren. Han så på mig. Han sagde ikke noget. Han kiggede bare på mig.

" Forelskede idiot? Lau ?" sagde jeg og Lau kom hen mod mig.

" Jeg.. " han tog min hånd. Jeg lod ham gøre det på hans måde. " jeg faldt for dig, på den måde Ped fortalt om dig på. Han var helt besat efter i havde mødt hinanden sådan rigtigt. Jeg troede han prænsentede mig for en pige. Jeg er ikke god til at få en kærste. Stefan, Jonas og Ped kan nærmest få en når de vil. Jeg er mere drengen der venter på pigen. På at pigen siger hun elsker mig som den jeg er, og vil være sammen med mig. Men du er så heldig at få Ped. Jeg er så heldig at se på. Jeg forelsker mig ikke særlig tit, fordi jeg ikke er god til at komme videre.. "

Jeg stoppede ham. Jeg sagde til mig selv at jeg burde kysse ham men det kunne jeg ikke.

" Jeg kan godt lide dig Lau. Men jeg har aldrig været så forelsket i nogen som jeg er nu. " Han kiggede mig nu i øjene. " Ped betyder alt for mig, og jeg er sikke rpå at han betyder alt for dig. Lau du finder en pige. Men den pige er bare ikke mig. Undskyld." jeg kyssede ham på kinden og smilede stille til ham. Han gjorde tegn til at vi kunne gå hvert til sit og sove nu. Jeg gav ham et kram og hviskede til ham " Hvad gjorde du ved Ped "

Han hviskede tilbage " jeg kom til at slå ham, jeg fortyrder det mere end noget andet "