-Sofies synsvinkel -
Tankerne kørte rundt i hovedet på mig - jeg kunne godt hører de svage stemmer der sagde mit navn, men jeg havde ikke lyst til at reagere. Stefan stod tæt på mig og spurgte hvad der var galt. I lidt tid var der bare stille - en tårer ramte tallerkenen. "Sofie du græder jo" sagde Elisabeth. Nu kunne jeg ligeså godt sige det... Der var stille igen... "Sidste gang min mor skulle fortælle noget var da hun gik fra sin forrige kæreste" sagde jeg og begyndte at græde. De vidste vidst ikke rigtig hvad du skulle sige for der var ingen der sagde noget... "Der er jo ingen der siger at det er det denne her gang" sagde Jonas efter et stykke tid.
Egentlig havde han jo ret, men han kendte jo ikke min mor...
Stefan kyssede mig på kinden og sagde "op med humøret skat, du kan ikke vide noget før imorgen"
Vi begyndte at spise inden maden blev helt kold. Nu var jeg glad igen.
Da vi var færdige satte vi os ind i stuen og fandt en film vi alle ville se - Sahara skulle hjem men Elisabeth blev til imorgen. Da vi havde set film i 1 time cirka, havde jeg ikke mere tålmodighed - jeg begyndte at tjekke de sociale medier - der var ikke noget spændende... Jeg tog et selfie med alle sammen og lagde det på instagram, til billedet skrev jeg "film med dem der betyder mest ❤️" og så taggede jeg dem alle sammen.
Jeg lagde telefonen fra mig og puttede mig ind til Stefan... Mere husker jeg ikke, jeg må være faldet i søvn.
***
Næste morgen vågnede jeg oppe i stefans seng.
Han lå stadig og sov. Jeg listede ned i stuen hvor Elisabeth lå og sov. Eller faktisk sov hun ikke, hun var stået op. Vi sad lidt og snakkede, med så besluttede vi os for at lave morgenmad til drengene. Vi havde det rigtig hyggeligt. Vi lavede pandekager, røræg, blødkogte æg og meget mere. Jonas kom ned og forskrækkede os "godmorgen piger, det ser lækkert ud" sagde ham og grinte.
"Jonas vil du ikke vække de andre" spurgte Elisabeth.
Lidt efter kom alle drengene tøffende ned i køkkenet "godmorgen" mumlede de lidt i munden på hinanden.
**
Da klokken blev 11 skulle jeg hjem til min mor.
Jeg fulgtes med Elisabeth som også skulle hjem. Vi sagde farvel til drengene og så gik vi ned mod stationen...
