Sofies synsvinkel
jeg var taget hjem til Elisabeth idag, jeg havde brug for at komme lidt ud. jeg havde ladet min telefon ligge derhjemme så jeg var fri for at tænke på SMS'er fra Pelle.
Elisabeth og jeg var taget ind på strøget for at shoppe og hygge. hun havde lige mistet sin oldemor, så hun havde også brug for at komme lidt ud. klokken var blevet 13:15 og vi havde købt en masse nye ting, så nu var vi altså blevet meget sultne. vi fandt en café vi begge synes om, vi fandt et bor nede bagerst i caféen og så bestilte vi noget mad. da maden kom blev vi begge helt optur agtige, det så mega lækkert ud. da vi havde spist en stor del af vores mad j'kom der nogen ind på Caféen som jeg virkelig ikke havde lyst til at møde lige nu "jeg skal lige på toilet" sagde jeg til Elisabeth. jeg håbede ikke hun havde lagt mærke til hvem der var kommet ind på caféen. jeg rejste mig og gik ud på toilettet.
Elisabeths synsvinkel
Sofie var lige gået på toilettet, så jeg tog min telefon op ad lommen for ikke at virke forever alone agtig. Der kom nogen hen og satte sig ved et bord ved siden af vores, jeg kiggede ikke på dem jeg kiggede bare ned i min mobil. "hej Elisabeth" sagde en stemme, jeg kiggede til siden og så Lau lige i øjnene. "hej drenge" sagde jeg " er du her alene?" spurgte Jonas om "nej jeg er her sammen med Sofie, men hun er lige gået på toilet" svarede jeg og kiggede hen på Stefan, han kiggede ned i bordet. Sofie havde været væk i et stykke tid og jeg havde bare siddet og snakket med drengene.
Sofies synsvinkel
jeg havde været ude på toilettet i et stykke tid og stod og overvejede om jeg skulle gå ud, jeg magtede bare ikke hvis de nu så mig.. 5 min senere... jeg besluttede at gå ud, jeg kunne jo ikke stå der til caféen lukkede. da jeg kom ud kunne jeg se at drengene havde sat sig ved siden af vores bord "SKØNT.." sagde jeg til mig selv, det er jo også dem jeg har lyst til at snakke med ligenu... NOT!!!
jeg gik hen til min stol, tog min taske og sagde til Elisabeth at jeg skulle skynd mig hjem. jeg kiggede ikke på drengene. "hey Sofie" sagde Pelle, jeg kiggede hurtigt på ham uden at sige noget. "kommer du Elisabeth?" spurgte jeg. hun sagde farvel til drengene og så kom hun trippende efter mig. "de savner dig altså Sof" sagde Elisabeth da vi var på vej ned mod stationen. "jeg er ligeglad Elisabeth, jeg kan ikke gøre noget, det er Stefans valg" sagde jeg, så sagde hun ikke mere...
