Payne's sister

Last minute, Harry

*Harrys P.O.V*

"Hvis du går igennem helved, så bliv ved med at gå." Det var en af de vise ting som, den lillesøster jeg aldrig fik sagde. Hun mente hver en sætning, hvert et ord, hvert et bogstav. Og jeg havde aldrig troet at skulle, se hende prøver det. Aldrig troet jeg skulle mærke hvor ondt det gjord. Smerten som kom da bibbende stoppede, smerten som kom da jeg så hende lige der. Hun var noget specielt, for os alle. På få dage havde hun fået taget verden med storm, og lige nu trendede #GoodbyeKayliePayne, #BesafeKaylie og #AlwaysandforeverKaylie. Alle snakkede om det, og alle havde snakkede om hvor god hun var, hvor sød hun var, hvordan hun altid sagde hej med et smil. Men ingen kendte hende som vi gjord, ingen kendte den sande historier. Histroien om pige som kæmpede hverdag. Histroien om pigen som på døde på grund af alle andre. Men hvordan skulle i vide det, hvordan skulle vi vide hvad der gik galt. Jeg mener hun smilte hverdag, hun snakkede hverdag, og hun beklagde sig aldrig. Men det er ligemeget nu. Men her er min historie.

Mig,Liam, og Niall gik en tur ned i byen, vi gik og snakkede om touren. Da min mobil ringede. *Loubear* stod der, jeg trykkede besvar og lidt efter kom hans stemme. Han snakkede så hurtigt at jeg ikke fangede det. Jeg bedte ham om at starte forfra og snakke langsomt. Han forklarede at vi skulle hjem hurtigt, der var sket noget alvorligt. Vi løb hurtigt hjem, flere biler dyttede af os, men vi var ligeglade. Vi kom hjem og Louis forkalrede hvad der var sket. Lægen kom og fortalte at Louis kunne se hende først. Jeg satte mig hen til Liam som sad med hans hovede nede i hans hænder. Louis kom ud med tårer i øjne, Niall gik ind og vi vendtede. Ingen sagde noget, Liam var færdig jeg lagde en hånd på hans skuldre, og gjord klar til han skulle kramme mig. Han krammede mig hårdt, og trygt. Han græd og jeg forstod hvorfor, vi vidste hvad der ville ske. Men Niall kom ud og nikkede til mig. Jeg rejste mig og han sagde jeg skulle sige farvel. Han tog min plads, og Liam faldt også over ham. Men jeg gik ind til hende, og hun lå der. Med små tårer i øjne, som kæmpede for at komme ned over hendes blege kinder.

"Hej solstråle" sagde jeg og gik hen til hende.
"Hej Harry" sagde hun
"Harry. Du må love mig at hjælpe Liam igennem det her, han må ikke falde ned i et hul. Du må love mig altid og være dig selv. Lad ingen fortælle dig hvad du kan og ikke kan. Lad ingen stå i vejen for din drøm. Men vigtist af alt, lad ikke berømmelsen ændre dig, selvom folk siger den gør. Må du bevise det modsatte, okay. Du skal vide jeg elsker dig" Sagde hun lavt.
"Jeg elsker også dig, solstråle, og det lover jeg" sagde og kyssede hendes hånd.
"Vil du have Liam?" spurgte jeg, hun nikkede og mumlede et tak. Jeg mærkede en tårer bane sig vej ned af min kind, og gik så ud til ham