Payne's sister

Shopping and old friends

Vi var kommet ud til et stort center, vi steg ud af bilen og var nu på vej over til rulletrapperne. Min krop føltes tungt og svag, men jeg ville ikke bekymre dem mere. Vi var kommet op til butikkerne, og gik ind i en tøj butik for både piger, drenge, mænd, og damer. Jeg gik lidt rundt og kiggede på nået forskelligt tøj. Hvorfor tog jeg min pung med, når der ikke er nogen penge i. Der kom en varm hånd på min skuldre og jeg vendte mig om og så Liam. "Skal du have noget" sagde han. "Nej har ingen penge" sagde jeg. "Jeg skal nok betale" sagde han, jeg kiggede op på ham og smilte. Jeg skulle ikke have noget så vi gik ud at butikken. Vi kom til en butik med nogen fedt danse tøj. Jeg plagede at købe mit danse tøj og sko herinde. "Jeg skal lige herind" sagde jeg og pagede derind. De nikkede og gik med. Jeg gik med hurtige og faste skridt ned bagerst. Jeg gik over til trænnigns trøjenre. Selvom jeg blev træt og svag af at gå/løbe for meget men jeg var ligeglad. "Nå, hvem er det vi har her. Er det ikke den berømte Liam Payne's søster" sagde en som hedder Clair, jeg blegede at danse med hende. Vi konkuredde altid om hvem som var bedst. "Clair, jeg havde ikke troet at se dig her, går det godt" sagde jeg. Hun var sur over at jeg blev syg og måtte trække mig, vi mistede mester skabet på grund af det. "Fint. Hvad med dig, er det en god følse at vide man stak sit hold og venner i rykken" vrissede hun. "Ja undskyld jeg blev syg. Men hvis du var klog nok, ved du at man ikke lige selv vælger sådan noget" svarede jeg flabet tilbage. Jeg så drengene var ved at komme, og det skulle ikke høre noget om det. Jeg gik forbi hende, og gav hende et skulder skub. "Pas nu på du ikke overbelaster dit skrøblige hjerte" sagde hun grinende. Jeg fik tårer i øjne, gik med hurtige faste skridt forbi drengene og ud af butikken. "Kay, hvem var de piger" sagde Harry bekymrede. "Ikke nogen" sagde jeg med et lille fals smil. De kiggede på mig med blikket jeg-ved-at-du-lyver-fortæl-sandheden blikket. "Fint. Jeg dansede med dem, og da jeg blev syg tabte vi mester skabet. Og derfor er de sur på mig" sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Søde det er ikke din skyld, husk det" sagd en Niall. Jeg smilte, vi gik vidre hen til lille hyggelig cafe."Vil i med hjem" spurgte jeg, mest fordi jeg var ved at blive træt meget træt. "Det kan vi dag godt" svarede de. Vi var ca. kommet halv vejs da jeg ikke kunne mere. "Harry, kan du ikke bære mig" spurgte jeg og kiggede bedene på ham. "Hvorfor". "Fordi jeg er alt for træt til at gå" sagde jeg. Han vendte sig om og pegede på hans ryg. Jeg hoppede op og vi gik videre. Vi var kommet ud til bilen da en besked tikkede ind på min mobil.

Hej taber.
Pas nu på dit hjerte ikke.

Du skal jo se at vi kan vinde uden dig

Kys fra C-

Jeg låste min telefon og kiggede ud af vinduet, mest så de ikke så jeg græd. Jeg faldt lige så stille i søv.
Jeg vågenede ved at alle bippende var kommet igen. Jeg havde det ikke så godt. Men klagede ikke. Drengene havde fortalt de skulle til et inteview. Jeg rejste mig skyndte mig ned og få nået at spise og gik i seng igen. Jeg skrev lige til Liam at jeg sov.

Så kom der et kap. mere tak for at i gider at læse den

Kys