1. DAGEN FØR TUREN

89 7 2
                                    

Hej jeg hedder Sofia og er 13 år gammel. Jeg elsker virkelig Frankrig og selve menneskerne, jeg synes de er anderledes og har en virkelig god accent. Når lad os så begynde...
Det starter med en hel almindelig dag solen skinner og fuglene synger men det vigtigste er faktisk at jeg skal til Frankrig i dag klokken 1 om natten. Kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal have på. Et par shorts eller cowboy bukser, nej nu har jeg det et par sorte jeans, en løs t-shirt og en fantastisk kjole med lange ærmer. Hvad så med skoene. Husk at banke på døren Olivia, og jeg skal have mine nye nike sko med. Vi skal gå meget. Så det er vigtigt med behalige sko.
Når ja.. Er du allerede færdig Olivia,
Nej jeg er engang begyndt, HVAD HVORFOR...
Rolig jeg skal jo bare have et par kjoler og bukser med, ja, ja men jeg synes stadig at du skal begynde. Jeg skal nok begynde nu sophie, godt for jeg vil gerne være helt sikker på at vi kommer afsted. Det er nemlig første gang vi skal ud og rejse..
Okay nu er klokken 19.00, og jeg kan seriøst ikke vente mere..
Med mindre, jeg kalder på min søskende og så holder vi party. Vi tænder noget musik og begynder at danse for vildt. Vi danser til verdens bedste sang me myself and i. Hvis du ikke kender den, burde du søge efter den på youtube. Klokken er 20.00. Nu er der kun nogle Par timer tilbage. Hvad skal vi nu finde på. Jeg har det siger min lillebror. Hvad?? siger vi i kor Olivia og mig, vi kan jo bare se en film, ej ja det var da en god ide Tobias, men hvilken film skal vi se, LEGO City siger Tobias med en høj og mørk stemme. Ja, ja bare det for tiden til at gå hurtigere. Okay nu er der gået 2 timer og filmen er nu færdig. Og klokken er 22.00. Jeg ved hvad vi skal lave siger Olivia, hvad skal vi lave spurgte jeg, vi skal male sagde hun, er du sikker hvad skal vi male på spurgte jeg, vi skal male på papkasser og pakker, altså hvis i overhovedet vil, ja selfølgelig vil jeg det sagde Tobias, okay det kan vi da godt sagde jeg med en lidt mindre stemme. Da vi malte hørte vi selfølgelig musik imens ellers ville det blive lidt for kedeligt. Jeg malte en kasse som var blevet brugt som en gammel sko æske. Nu kom vores  mor og sagde at vi skulle sove så vi var klar til at komme afsted til Frankrig, for klokken var nemlig 23.00 nu. Så derfor gik vi i seng og prøvede at falde i søvn.. Men det gik vist ikke særligt godt for mig, Jeg vendte mig mindst 50 gange jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn. Men så blev klokken 23.30. så derfor prøvede jeg at lukke øjnene og tænkte på Frankrig og hvordan det nu kommer til at blive..

Turen til frankrigTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon