Mig og min veninde Zuri er næsten lige fyldt 18. Og derfor har vi købt vores eget hus. Et stort og flot mørke brunt hus med en kælder, 2 etager, og et loft. En stor lade udenfor med hø loft.
Dem der bode her tidligere havde heste, og der var jo plads nok her. Og ingen andre huse i nærheden, kun en stor skov.
"Kaya der er et teater rum!" Råbte Zuri inde fra rummet.
"Jah okay fedt" Sagde jeg som om jeg var ret ligeglad. Jeg sad nemlig og koncentrerede mig om at klare en kryds og tværs.
"Kom nu her ind og kig, Kaya!" Råbte Zuri ca. 5 gange.
"Ikke nu senere" Sagde jeg irriteret.
Hun stoppede pludselig sit råberi og jeg sukkede lettet.
1 time senere overvejede jeg at gå ind og kigge i teater rummet, selvom jeg var alt for doven.
Jeg trådte ind af den brune dør og der så jeg den store scene.
Der var rødt teater gardin foran scenen. Jeg trak det væk. Der så jeg blod. Jeg fik kuldegysninger og en kold luft susede forbi mig. Med blod stå der: Det mig
"Zuri hvor er du?!" Råbte jeg og løb ud af rummet.
Jeg kiggede i alle værelser. Jeg kunne ikke finde hende.
Jeg løb ud af huset og ind i skoven, for at lede efter hende.
Jeg lyste rundt med min lommelygte. Intet. Mit hjerte bankede hurtigt som et lyn der slog ned. Det var meget mørkt og jeg kunne næsten ikke se noget.
Jeg løb videre. Hvad var det? En legeplads. Jeg gik tættere på. En pige sad på gyngen.
Jeg gik over til hende.
"Hej" Sagde jeg med en rolig stemme.
Hun vendte sig om med en virkelig hurtig bevægelse. Hun havde sorte øjne og de så onde ud, det gjorde hendes smil også. Men alligevel kunne man se det var Zuri.
"Du kommer til at dø. Zuri kommer til at dø!" Sagde pigen/Zuri med en stemme der lød som om hun var forpustet. Jeg løb så hurtigt jeg kunne. Jeg var rigtig bange. Hvad skal jeg gøre? Zuri er besat af en ond dæmon. Det jo forfærdeligt!
Jeg kørte hen til en dæmon og ånde hjælper. Jeg havde virkelig brug for at sætte det her på plads.
"Så du siger din veninde er besat" Sagde damen.
"Hun havde sorte øjne" Sagde jeg og rystede af skræk.
"Fortæl videre" Sagde damen.
"Og hun sagde at hun ville dræbe mig og Zuri"
"Hvornår skete det?"
"Da mig og Zuri flyttede ind i et hus"
Damen læste lidt i en dæmon bog.
"Okay vi er vist på sporet af Chloe Juliang" Sagde hun.
"Hvem er det?" Sagde jeg.
"Chloe Juliang er en gammel historie, hun blev dræbt imens hun lavede teater i dit hus i ca. år 1898"
"Hvad gør jeg?"
"Der ik meget andet at gøre end at du flytter ud af huset"
"Men hvad med Zuri?"
"Hun slipper aldrig fri for dæmonen"
Jeg gik uden at sige farvel. Jeg var ked af det, sur, og mest af alt bange. Jeg adlød ikke dæmon damen. Jeg ville ikke flytte, jeg skulle gøre noget. Jeg skulle hjælpe Zuri.
Jeg kørte hen til en veninde og sov der. Næste dag kørte jeg tilbage til mit hus. Jeg trådte ind af døren. Der var blod spor. Jeg fulgte efter dem op af trappen. De førte ind til badeværelset.
Jeg trådte ind af døren. Zuri sad og græd, og der var blod i badekaret.
"Gå Kaya! Jeg farlig" Sagde hun.
"Nej, det Chloe Juliang der farlig" Sagde jeg. Hun kiggede på mig. Hendes øjne forvandlede sig til de sorte onde øjne.
"Dø" Sagde dæmonen inde i Zuri. Jeg rejste mig hurtigt op. Jeg blev helt forskrækket. Zuri rejste sig også op.
"Stop Zuri det ikke dig! Det dæmonen der styre dig!"
"Det dig der dræbte mig og jeg vil have hævn" Sagde dæmonen.
"Nej det var ej!" Sagde jeg.
Men så tog Zuri kniven i hånden og stak den ind i mit hjerte.
"Red dig selv Zuri" Var mit sidste ord. Jeg var nu død.
----Zuri's Synsvinkel----
Mine sorte øjne forsvandt, og dæmonen gik ud af mig. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde dræbt Kaya! Jeg kiggede rundt. Dæmonen stod ved siden af mig.
"Nu det din tur" Sagde Chloe Juliang.
"Du kommer ikke ind i mig igen!" Råbte jeg. Jeg skyndte mig ned ad trappen. Jeg gik ud ad døren, og løb så hurtigt jeg kunne gennem skoven. Jeg så en stor vej. Jeg løb over vejen men en bil ramte mig. Alt blev sort. Jeg var død.
