"Piger hør her. Jeg har taget et rigtig sjovt spil med, der hedder ånden i glasset"
"Hvad går det ud på?" Sagde Jade.
"Vi sætter os alle tre på en pude. Vi har 3 stearin lys tændt. Vi sætter vores pegefinger på glasset. Og så skal vi så spørge ånden om nogle spørgsmål" Sagde jeg.
"Det vil jeg altså ikke Julie" Sagde Nansi. Hun lød bange.
"Det ik farligt" Sagde jeg og wigglede med øjenbrynene.
"Fint" Sagde Nansi med en tøsset stemme. Jade nikkede svagt på hovedet. Jeg satte pladen på gulvet, og brikkerne rundt om. Jeg gag pigerne en pude hver.
"Er i klar?" Spurgte jeg.
"Ja" Sagde de begge. Vi satte vores pegefinger på glasset.
"Er der en ånd til stede?" Sagde jeg. Der skete ikke noget.
"Julie jeg vil ikke være med, det virker jo ikke" Sagde Nansi og fjernede sin finger. Pludselig rykkede glasset sig over på JA.
"Det virkede" Sagde jeg overrasket og uden noget frygt i blodet.
"Kom her Nansi" Sagde Jade. Hun satte sig på puden igen.
"Vil du lege?" Spurgte Jade ånden om. Glasset rykkede sig over til JA.
"Det altså uhyggeligt" Sagde Nansi.
"Hvis du er så bange så sig til ånden vi ikke vil lege" Sagde jeg.
"Farvel" Sagde Nansi med en rolig stemme. Glasset rykkede over på NEJ, og stearin lysene slukkede. Vi fjernede hurtigt fingeren.
"Det ikke sjovt mere" Sagde Jade og var lige ved at græde.
"Piger bevar roen" Sagde jeg.
"Det svært når der en ånd i dit hus!" Råbte Jade ind i hovedet af mig.
"Jeg sagde jo det var en dum ide" Sagde Nansi.
En luft susede forbi os, og jeg fik kuldegysninger. Man kunne høre ånden hviske noget, men kan kunne ikke høre hvad. Nansi begyndte at skrige.
"Nansi styr dig!" Råbte Jade efter hende. Nansi blev bare ved. Til sidst faldte hun om. Hun lå nu på stue gulvet med blod om munden.
"Er hun d-død?" Stammede Jade.
"Ja det tror jeg" Sagde jeg.
Jade begyndte at hyperventilere.
"Jade hvad sker der?" Sagde jeg og strøg hende på ryggen.
"Stop stop stop! Gå væk!" Skreg hun.
"Hvem snakker du til?" Sagde jeg.
"Lad mig være! Gå nu væk!" Blev hun ved med at sige. Jeg kiggede bange på hende. Hun kiggede mig ind i øjnene.
"NEJ!" Råbte hun og løb ud på badeværelset. Jeg løb efter hende. Hun kiggede på sig selv i spejlet. Hun besvimede lige pludselig. Var hun død? Jeg løb ud i stuen igen. Papir fløj til alle sider, og knive kom flyvende imod mig. Mit hjerte bankede hurtigt. Var det nu jeg skulle dø? Vinden suste forbi mig. Og jeg kunne høre en hvisken.
"Julie Julie" Sagde stemmen. Jeg blev psykisk syg af stemmen. Den forbandede mig nærmest.
"NEJ STOP!" Skreg jeg. Jeg kunne ikke styre min egen krop. Den ville ikke det jeg ville. Jeg løb over i køkkenet og tog en kniv. Jeg stak den i hjertet af mig selv. Smerten var det eneste jeg mærkede. Det eneste jeg kunne se var en sort baggrund. Og det eneste jeg hørte var en stemme.
"Lyt til din veninde næste gang!" - Ånden
