Yaaay Halloween. Wuhuu! Sarkasme er godt.
Min far har tvunget mig til at gå ud og rasle med min lillesøster Ida. Hun må nemlig ikke gå alene når det er mørkt, og hendes venner fra børnehaven holder ikke Halloween. Men det er vel en af konsekvenserne ved at have en familie.
Far siger også jeg skal tage et kostume på for Idas skyld, men det kan han godt glemme.
Vi går lidt rundt imellem nogle huse. Ida har fået samlet rigtig meget slik ind.
"Jeg håber du giver mig noget slik når vi kommer hjem, nu hvor jeg har gået med dig rundt" Siger jeg.
Ida kigger vredt på mig.
"Mit slik!" Siger hun så.
"Møjunge" Hvisker jeg.
Jeg har virkelig lyst til bare at løbe hjem, men så bliver far bare sur, og det orker jeg ikke.
Vi er kommet til en lang sti. Der er ikke nogle lygtepæle, så Ida lyser rundt med sin Hello Kitty lommelygte. Hun lyser mig så direkte i øjet.
"For helvede!" Råber jeg, og tager hendes dumme lommelygte.
Hun bliver bange og går lige så stille, uden at sige noget.
For enden af stien kan jeg se en mand. Han er klædt ud som en klovn.
"Er han ikke for gammel til den slags? Han er sikkert i fyrrerne" tænker jeg.
Vi stopper op og undersøger ham nærmere. Han har en dræberklovn maske på.
"Jeg vil hjem, han er uhyggelig" Siger Ida, og holder mig i hånden.
"Så går vi hjem" Siger jeg og bliver ret så glad indeni, nu er rasle mareridtet forbi.
Vi går og går, og jeg bliver ved med at have den følelse af at nogle følger efter os. Vi stopper nærmest op hvert minut, for at kigge rundt. Men der er ikke nogle.
Og lige pludselig løber en kat forbi. Ida jagter den.
"Ida kom tilbage!" Råber jeg. Hun svarer ikke, og jeg kan ikke se hende mere.
Jeg kigger rundt i mellem nogle buske. Intet.
Jeg står lidt i tavshed, og forventer at hun kommer tilbage, men det gør hun ikke. Så hører jeg små børneskrig, det lyder som Ida.
"Ida hvad sker der?!" Råber jeg.
Intet svar, blot en lyd af skridt.
Jeg kigger bag mig, intet.
"Hvad sker der?" Tænker jeg.
Jeg mærker så en stor hånd på min skulder. Jeg skriger ikke, selvom jeg får et stort chok. Jeg står bare stille, men så vender jeg mig om for at se. Det er dræberklovnen fra før.
Jeg prøver at løbe men han holder fast i mig. Han svinger så sin økse, og rammer mig i maven. Han giver slip på mig, og jeg løber, men det er svært når jeg lige er blevet ramt af en økse. Jeg tænker kun på at komme væk. Men jeg kan ikke mere. Har mistet for meget blod. Jeg falder. Mit hovede rammer en sten. Klovnen går hen til mig. Jeg kan næsten ikke se noget. Han svinger sin økse, og rammer mig i hovedet. Jeg kan mærke smerte i få sekunder, men så er jeg væk.
"Happy Halloween!" - dræberklovnen
