Jack & Jack 2

4

Det var mandag igen, og jeg gik uden for med Max og Dakota. Den dejlige sommer vind fik mit hår til at flagre, og sætte sig fast på mine læber i min læbepomade.

Solen stod stort set allerede højt på himlen, men vinden var dog stadig en smule kølig. Jeg tog min ene hånd ned i lommen af min jakke, mens den anden holdte hundenes snore.

På ingen tid, var jeg igen hjemme. Jeg havde 15 minutter til min første time, og jeg var omkring fem minutter om at komme derhen.

Jeg satte mig ned ved køkkenbordet med min computer, og surfede lidt rundt. Jeg endte på Twitter og stalkede Nate. Hans Twitter var fyldt med billeder af ham uden trøje på (Kun en smule innocent). Efter lidt tid, endte jeg inde på Jack Gilinskys profil. Jeg endte med at stalke ham istedet.

Det var ret sødt at han re-postede fan billeder. Haha, han så sjov ud når han lavede sådan et ansigt! Så han sådan ud da han var mindre? Damn, puberty. Endnu et fan billede! Awh! Nej, vent! Han var en arrogant idiot. Ugh, men en bedårende arrogant idiot.

"Summer? Skal du ikke i skole idag? Eller er første time aflyst?", min mor kom ind i køkkenet med en kaffekop i hånden. Jeg kiggede forvirret på hende, og derefter tilbage på min computerskærm. 9.27?!

Fuck.

Jeg smækkede min computer i, og smed den i min taske. Jeg satte mig ned på gulvet, og hev mine sko på. Fuck om jeg ikke nåede at binde mine snørebånd. Min mor åbnede døren for mig, efter det var sivet ind at jeg var sent på den. Jeg svang min taske over skuldrene, og løb.

Først da jeg nåede skolen indså jeg at jeg havde glemt en jakke. Jeg løb igennem gangene mod min klasse. Da jeg kom til døren stoppede jeg op, og gik stille ind.

Alle kiggede på mig, da jeg undskyldte til læren.

"Miss Barfield, godt du gad komme", sagde Mrs. Norton irritabelt, med armene over kors.

Jeg skyndte mig ned på en tom plads, og sank dybt ned i stolen. Man kunne høre Madison og hendes gruppe grine og snakke om mig.

-----

Da der blev pause, valgte jeg at blive i klassen og spise. Jeg fandt min madpakke frem, og kiggede ellers bare på min mobil.

Ud af det blå, fik jeg en SMS.

Unknown: Hey Summer

Mig: Who's this?

Unknown: It's ur favorite boy

Mig: ??

Unknown: It's Sammy!

Mig: Oh hey Sammy

Unknown: R u up to something latter today?

Mig: it depends on if my computer is free this afternoon

Unknown: U maybe wanna go play basket with my friends and I?

Mig: Sure, sounds great!

Unknown: Okay, I'll pick u up after school

Jeg lagde min mobil ned på bordet. Det føltes fedt at have en ven.

-----

Jeg lagde mine ting ind i mit skab, inden jeg forlod skolen, og gik ud på parkeringspladsen.

Sammy havde for blot to minutter siden skrevet, at han holdte og ventede på mig.

Og sandt nok, holdte Sammy's bil der, men omkring bilen stod Sammy selv, begge Jacks, Madison og Michelle.

Jeg stod og overvejede hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men inden få sekunder, havde Sammy fået øje på mig. Han gik roligt hen til mig, som stadig stod helt stille.

"Kommer du?", spurgte han, da han kom helt hen til mig. Jeg nikkede, men blev hvor jeg stod. Jeg kiggede ikke på Sammy, kun på Madison og Michelle henne ved bilen.

Han grinede en smule af mig, men tog så min hånd. Jeg kiggede på ham med et forvirret ansigt. Igen grinte han bare af mig, og trak mig med over til bilen.

Jeg gav slip på hans hånd, og stop akavet halvt bag ham. Alle de andre fortsatte med deres samtaler. Udover Nate. Han smilede forsigtigt til mig, og jeg stod stadig stille, og var stadig forvirret over alting.

Uden jeg havde lagt mærke til det, var Madison og Michelle på vej væk igen. Jeg kiggede efter dem, langtfra diskret. Men jeg var stadig forvirret, så jeg glemte at tænke.

Madison vendte sig rundt for at smile til Jack, men da hendes øjne ved et uheld landede på mig, forsvandt hendes smil. Det blev nærmere det omvendte. Hun ned stirrede mig, det eneste jeg kunne gør var at dreje hovedet væk. Men jeg kunne ikke. Ingen af os kunne slippe hinandens øjne.

Det var første gang i lang tid vi havde set så meget til hinanden. Alle minderne fløj igennem mit hovede. Hvor var det dog mærkeligt at alting kunne ændre sig på så kort tid.

Men da Sammy igen forsigtig tog min hånd i hans, drejede jeg mig mod ham. Han smilede som han nu altid gjorde, og signalerede til at gå ind i bilen.

Jeg kunne se at Nate og Jacks havde sat sig bag i, så jeg skulle vel sidde foran med Sammy. Tak for at jeg ikke skulle sidde mellem Jack og Jack!