Jack & Jack 2

5

Køreturen var fyldt med en akavet stilhed. Det eneste man kunne høre var Jack Gilinsky, som nynnede med på sangene i radioen. Jeg sad med min mobil, og lod som om jeg havde travlt med at sms'e med én. Det mest akavet var, at jeg bare utallige gange skrev min kode om og om igen.

Jeg kiggede på Sammy, som mimede med på sangens tekst. Det var ikke en sang jeg kendte, og heller ikke den slags musik jeg hørte. Normalt hørte jeg heller ikke rigtig så meget musik.

Da vi var ved banen, gik vi alle ud. Sammy og jeg var de sidste som var på banen. Jeg så dog hurtigt at der var endnu en person på banen, ud over Jacks og Nate.

Det var en pige. Jeg havde vist ikke set hende før. Hun var høj, cirka på højde med Jack Johnson. Hun havde langt, løst lyst hår. Og havde et bredt smil.

Hun gik hen mod mig, og smilte imødekommende til mig.

"Hej, jeg er Andrea", sagde hun og gav mig hånden.

Jeg trykkede den, og Jack Johnson kom også hen til os. Han lagde armen omkring Andrea. "Og hun er også min kæreste", sagde han, og kyssede hende i håret. En detalje jeg var ret ligeglad med.

"Lad os spille", sagde Nate, og klappede i hænderne. "Summer, du spiller med mig og G", sagde han, og signalerede til at jeg skulle kommer over til dem.

Jeg stillede mig over til dem, og Nate lagde sine hænder på mine skuldre. "Men jeg kan ikke finde ud af det", sagde jeg mens jeg kiggede op på ham.

Han grinede af mig, og vi begyndte alligevel at spille.

-----

Efter spillet satte vi os ind på en cafe i nærheden. Jeg sad ved siden af Jack Gilinsky og Sammy.

Mens de andre havde samtaler i gang, sad jeg bare og kiggede ud i luften. Det var først da Jack Gilinsky snakkede til mig, jeg blev opmærksom på tingene omkring mig.

"Gør du ikke?", spurgte han, og spiste en pomfrit.

"Hvad?" Jeg havde ikke rigtig fulgt med, så jeg havde ikke den fjerneste ide om hvad han havde sagt.

"Du kender Madison, ikke?"

Det gav mig et sug i maven. Jeg nikkede og tog en tår af min sodavand. "Hun nævner dig ellers aldrig", sagde han, og kiggede på mig.

Jeg kiggede rundt på de andre, og fandt ud af at det ikke var én stor samtale, men at den kun var imellem mig og ham. "Vi plejede at være venner", forklarede jeg.

Han nikkede forstående, og stilheden mellem os blev akavet. "Smil!", råbte Jack Johnson, som sad klar til at tage et billede.

Jeg smilede og kiggede ind i linsen, og i sekundet inden billedet blev taget, lagde Sammy sin venstre arm om min skulder.

"Cool", sagde Johnson da han bagefter kiggede på billedet. Jeg lagde mærke til at Sammy's arm stadig var der. Haha, Sammy og hans skinship. (Btw hader skinship ugh)

"Summer, hvad hedder du på Instagram?", spurgte Jack Johnson, og kiggede forventningsfuldt på mig. "Hvorfor?", spurgte jeg forvirret. Han rakte mig hans mobil, hvor jeg så at han havde tænkt sig at tagge mig på billedet. Jeg skrev hurtigt mit brugernavn, og afleverede hans mobil tilbage.

-----

Resten af dagen brugte jeg derhjemme, hvor jeg sms'ede med Sammy. Han var en god ven. Han var rar, sjov og venlig. Han var alt det man søgte i en ven.

Jack Gilinsky havde også spurgt efter mit nummer. I starten havde jeg tøvet lidt, men jeg endte med at give ham det. Da han så skrev, ignorerede jeg ham, eftersom jeg skrev med Sammy.

Det var ikke fordi jeg havde direkte noget mod Jack, det var mere Madison jeg ikke kunne udstå.

*pling!*

Jeg kiggede ned på min skærm, som lyste.

Jack: Wanna hang out w/ Madison and I tomorrow? I can pick both of u up at school

Mig: Uhm why?

Jack: U said u used to know Madison so why not become friends again?

No thank you.

Mig: I'm sorry I promised Sammy that I would visit him at the studio

Enlig ikke.

Jack: Oh, maybe another time?

Mig: Sure (;

Jeg skulle ikke lige nyde noget af at bruge en hel dag sammen med Jack og Madison. Jeg ved ikke om han troede at vi nu var bedste venner eller noget?

Mig: Aye Sammy r u at the studio tomorrow?

Sammy: Yeah i am

Mig: Can i come by after school?

Sammy: Sure!

Mig: Yay i gotta go now

Sammy: K goodnight (:

Jeg lagde min mobil ned og slukkede lyset. Jeg prøvede på at falde i søvn, men det var som om at noget holdte mig vågen.

Jeg lå i en del tid og kiggede op i loftet. Jeg havde det som om jeg lige havde drukket tre kopper kaffe inden jeg gik i seng.

Mon Sammy stadig er vågen?

Mig: U awake?

Jeg ventede i fem minutter, men der kom intet svar. Hvad med Nate?

Mig: R u sleeping?

Igen intet svar. Jeg kedede mig næsten til døde. Der var kun én anden jeg kunne skrive til. Ugh.

Mig: Are u up?

Jack: Yeah

Der gik stort set ingen tid før der blev svaret. Han fik det til at virke dom om han bare havde siddet og ventet på at jeg skrev.

Jack: Can't sleep either?

Mig: No

Jack: Can I ask u something?

Mig: Sure go ahead

Jack: What happened between u and Madison?

Jeg kunne mærke hvor vred jeg blev da han bragte minderne tilbage.

Mig: Nothing much, we used to be best friends

Jack: Yeah I know that

Mig: It's nothing too serious really

Jack: But what happened?

Mig: Look I really don't want to talk about it

Jack: Oh I'm sorry

Mig: Yeah

I am too.