Du er min Armin!

Kapitel 5

Så startede vi igen, jeg sad bare fast, kunne ikke bevæge mig. "Far hvad mener du med at vi skal flytte til København?!" Ja du hørte rigtigt. "Jamen skat, jeg og mor har fået et rigtig godt arbejde i københavn, så det nemmeste vil sikkert blive at vi flytter til københavn. Men jeg vidste ikke at du ville blive så sur." Jeg havde bare lyst til at råbe af min far! Jeg skal væk fra alt nu, min familie, kusine og fætter, OG Kris, Armin. "Sur? Far jeg elsker at bo i Kolding, hvorfor skal dette ske!" Jeg råber næsten af min far, og går ind på mig værelse. "Husk vi skal flytte om 2 dage!" Råber min far. Dette kalder jeg en irreterende far!

Næste dag

Det er torsdag idag, jeg tørre engang at komme i skole, hvordan skal jeg dog sige det til alle mine venner? Eller jeg mener faktisk bare Kris og Armin. jeg orker virkelig ikke skolen. Da jeg kommer ind i klassen, kommer Kris hen til mig. "Ehm, må jeg få en forklaring fra igår?" Griner hun. Jeg prøver at grine med hende, men det bliver så til et falske grin, hun kigger underligt på mig. "Altså, det er bare lang tid siden vi krammede hinanden, og jeg savner et bedsteveninde kram!" Jeg går hen til hende og krammer hende hårdt, men Kris prøver at komme ud af vores kram. Hun kigger lidt underligt på mig, kris går hen til de andre fra klassen, mens jeg jubler inde i mig selv, hvorfor tror du? Jamen det er fordi jeg skal prøve at finde Armin, han kan umuligt være væk! Jeg kigger lidt inde i klassen, så prøver jeg at gå ud på gangen, men han er der ikke. Det gøre mig lidt bange, nok fordi jeg ikke skal gå fra ham uden at sige farvel, men jeg skal jo også i skole imorgen, omg Anna.

Ja, jeg fandt Armin, han kommer 15 minutter forsent, og nu er skolen startet! Da han kom ind i blev han helt rød i hovedet, aha stop Anna. Han sætter sig ved siden af mig, jeg smiler akavet til ham. Heldigvis fik han ikke skæld ud, vi har vores sure lære, som jeg nok altid glemmer navnet på, hun kommer fra frankrig, så det er sikkert derfor jeg altid glemmer det. Da skolen var slut kunne jeg stadig ikke fortælle dem at jeg flytter, måske skulle jeg bare ikke sige det, så de selv finder ud af det, eller bare sige det rigtig hurtig og løbe min vej? Altså jeg kender godt Kris, hun vil sikkert bare skælde mig ud, faktisk uden nogen grund, men Armin ham ved jeg ikke endnu, det er sikkert ham jeg kommer til at savne mest, han er min første drengeven. Han er min første drengeven fordi han er ikke ligesom det andre drenge, Armin er speciel, du kan altid snakke med ham, faktisk om alt! Men jeg tror jeg må stoppe med at tænke på Armin, for det næste bliver sikkert at jeg bliver forelsket i ham!

Men ja, jeg sagde selvfølgelig ikke noget til dem, jeg siger det imorgen. Jeg er hjemme nu, og jeg har virkelig ikke lyst til at pakke mine ting, eller hvad man nu kalder det. Men jeg pakke mine små ting, og jeg miner mine bøger, neglelak osv. min far sagde også vi skal tage det store ting til sidst

Næste dag

Jeg tror seriøst dette vil blive den værste dag! Jeg skal vist gå imorgen, men det dårlige er hvordan jeg skal sige farvel til Armin og Kris, jeg føler næsten at jeg får en klump i halsen. Men når jeg kommer hjem skal vi tage alle mine store ting som jeg mener min kæmpe seng og kæmpe bord, jeg jeg kan godt lide at sige kæmpe.

Skolen, starter selvfølgelig med at jeg ser Armin og kris, nej tak jeg vil hjem nu! Dagen kan heller ikke gå for langsomt,  når det er fredag for vi fri kl 2:00 dejligt. Vi har lige haft dansk, naturteknik, matematik og lektiecafe. Så er skolen slut, åh nej. Da alle fra klassen gik hjem, og kun Kris og Armin var der måtte jeg nød til det, jeg ville først sige det til Kris, har allerede en klump i halsen. Armin var inde i klassen og fejede. "Ehm, Kris skal vi ikke lige snakke sammen?" Spurgte jeg, jeg kunne se hun kiggede underligt på mig. "Ehm, Kris" "Ja?" hun kigger lidt underligt på mig. "Ja, men min forældre har bare fåret et nyt arbejde, det er jo rigtig fedt ikke? Men ja det er så i københavn, og jeg skal flytte der hen." Jeg prøvede virkelig at sige det hurtig, så hun forstod det men, det hjalp hvis ikke. "Flytte?! Er du sindsyg, Anna hvorfor gøre du det er her imod mig!" Kris råbte virkelig højt, også blev det værre. "Anna, hvorfor råber Kris?" Også kom Armin. "Jeg skal sige det hvorfor! Anna skal flytte, og hun skal flytte til København!" Kris blev virkelig sur, jeg blev helt mundlam. "Hvad?! Nej, hvorfor Anna." Jeg kunne se at Armin blev rigtig ked. Men jeg måtte nød til at gøre det rigtige og snakke! "undskyld venner, men mine forældre har fåret et virkelig godt arbejde, også må man nød til det." Jeg prøvede at sukke rigtig højt, men det hjalp ikke. Vi blev alle tre mundlam, indtil Kris krammede mig Armin, selv Armin krammede med! Jeg troede han bare ville syntes det var klamt? "Undskyld jeg blev så sur, men jeg håber du for det godt" sukkede Kris, Armin nikkede bare med. Til aller sidst, snakkede vi om alt, det er jo måske sidste gang jeg ser dem.

Det var blevet en lang dag, jeg har bare lyst til at sove, men vi har et stort arbejde til imorgen, jeg skal jo flytte. Jeg kan næsten ikke forklare hvordan jeg føler det...

Hey allesammen, det var virkelig et langt kapitel, lol. Men hvis i er blevet lidt forvirret, så er det nu det hele starter, i vil sikkert forstå det mere i alle de andre kapitler :)) Giv en stjerne hvis du kunne lide det!!! :DD