Du er min Armin!

Kapitel 10

Jeg havde tænkt mig at komme hjem igen, jeg savner mine veninder og mine forældre. Siden Armin kyssede hende pigen har jeg ikke lyst til at se ham mere, han er ligesom de andre drenge. Man tror de vil være for en hele livet, og efter en uge var det bare en kæmpe løgn. Armin har helt klart glemt mig, jeg er ikke det værd, jeg er grim, har en dårlig personlighed. Hendes pigen som Armin kyssede hun havde jo alt, smuk, god krop hun havde alt, også Armin nu. 

Jeg var hjemme hos min moster, skulle også hjem snart. Mange af mine ting var hjemme hos Armin, dyne, pude, og selv min oplader! Skulle jeg mon hjem til ham og få min ting tilbage? Jeg måtte jo nød til det, jeg mangler en oplader, jeg havde virkelig ikke lyst til at komme hjem til ham.

"Moster jeg skal hjem." Sagde jeg til hende.

"Hvorfor nu skat?" 

"Jeg har ikke set mine forældre i et par dage nu." 

"Okay fint."

Hun smillede til mig. Jeg tog min mobil kyssede hende farvel og gik.

Da jeg gik ud af døren fik jeg allerede sommerfugle i maven, jeg havde virkelig ikke lyst til at komme hjem til Armin, men jeg måtte nød til det. Jeg var kommet hen til Armins dør, jeg rystede helt vildt, jeg havde det som om billioner sommerfugle var i min mave, det var ikke rart. Jeg bankede stille på, jeg ville ønske Armins lillebror åbnede døren. Døren blev åbnet, Armin så træt ud, indtil han kiggede på mig, og lyste op. 

"Anna virkelig undskyld!" 

"Kan jeg få mine ting, jeg glemt hos dig?"

Når var det bare det. Ja selvfølgelig henter dem lige."

Armin sukkede, jeg kunne se han blev skuffet, men jeg gider ikke at tilgive ham. Armin gav mig mine ting, han smilede til mig, han troede sikkert jeg skulle sige farvel, men jeg vendte mig om og gik. 

Jeg tog min mobil frem, og kiggede lidt på den. Jeg kiggede på mine billeder for at slette dem jeg tog med Armin, jeg så at Armin havde taget nogle billeder af sig selv, som den person jeg var ville jeg slette dem, uden at tænke over det. 

Jeg var kommet hen til toget, jeg var træt og ville bare hjem, i toget sad jeg sammen med en gammel mand, han var ret uhyggelig men jeg ville prøve ikke at tænke på det. efter noget til skulle jeg ud af toget, det var jeg rimelig glad for. Jeg var kommet hen til stationen og ringede til min mor at hun skulle hente mig. 

Jeg så en bil køre, inde i bilen var min mor, så jeg åbnede bildøren og satte mig i den. 

"Hvordan har det gået?" Spurgte min mor.

"Fint."

"Okay, men din bror og jeg har lavet kage til dig!"

"Lækkert det glæder jeg mit til at spise."

Min mor smillede til mig. Jeg havde ikke lyst til kage, jeg ville bare hjem og blokere Armin for alle de sociale medier. Jeg var kommet hjem, det var jeg virkelig glad for. Jeg tog mine sko af, og gik hen til mit værelse, indtil jeg fik et opkaldt fra ukendt nummer. Jeg var ret ligeglad så jeg åbnede.

"Det er Anna."

"Anna det er mig Armin, du skal ikke lukke jeg skal fortælle dig noget!"

"Okay, jeg lytter!"

"Det var ikke min skyld, jeg kyssede hende, hun havde jo allerede en kæreste."

"Så du siger at du kyssede en pige der havde en kæreste, det kan jeg da godt forstå."

"Anna, kan jeg ikke snakke med dig, i 4 øjne."

"Altså hvis du vil være min kæreste, så nej tak!"

Det bliv lidt stille, og Armin lagde på. Jeg gik ind på Instagram, og så masse billeder med Armin hvor han var fuld, og kyssede en pige! Jeg blev virkelig vred, og blokerede ham fra alle de sociale medier. Jeg følte mig virkelig dum, hvordan kunne jeg lide en dreng som ham, han er jo ligesom alle det andre drenge, idioter allesammen.

Næste dag

Jeg vågnede af min alarm, jeg rejste mig op, for at se hvad klokken var. Jeg sukkede, endnu skole. Jeg havde tænkt mig alt glemme Armin, nok fordi han også er på alle det sociale medier. Jeg tænkte på at se andre drenge, der er mange fisk i havet.

Jeg kom ind i klassen som sædvanlig, intet specielt. Den første time var dansk, kedelig som altid, vi skulle læse, så jeg tog min bog og læste om kærlighed, det elsker jeg at læse om. Jeg følte virkelig at jeg i var inde i bogen, jeg forestillede mig det hele, det mindede mig om Armin, hvor jeg virkelig hader ham. I bogen handlede det om en pige som hed Emma, hun var forelsket i en der hed Jonas, men så blev i forelsket i en der hed Alex, senere blev det Marcus, ret sjovt. Jeg læste hele bogen færdig og det endte virkelig spænderne! 

Timerne gik som altid, kedeligt. Det var virkelig svært for mig at finde nogle pæne drenge her på skolen, men jeg prøvede heller ikke at lede, jeg kender jo alle drengene i denne skole. 

Jeg havde fåret fri. Jeg tog mine høretelefoner på, og åbnede en sang fra Justin Bieber som hed 'Fall' Den var virkelig så god, selvom den er gammel. Sangen handlede om Selena. Justin og Selena har haft  det virkelig  svært mellem, deres kærligheds liv, men det giver aldrig op. Det mindede mig om Armin, jeg kan virkelig ikke glemme ham, og det dræber mig.

--------------------------------

Lidt forsinket kapitel, fordi jeg ikke havde lysten til at skrive, men jeg fik lysten så jeg skrev :) Håber i kunne lide dette kapitel, det betyder virkelig meget for mig at i læser min historier. 

Skriv hvis der er fejl