Du er min Armin!

Kapitel 11

Der var nu gået flere dage. Dage hvor jeg ikke havde lyst til noget. Jeg er i skole nu, jeg sidder faktisk ved siden af mine veninder i klassen. De snakker bare løs, uden jeg faktisk høre efter, jeg sidder i mine egne tanker, og tænker på alt muligt, jeg tænker så meget spild, jeg bruger virkelig alt min tid, på at tænke negative tanker. Når jeg kunne være glad, uden at tænke på Armin. Men jeg kan virkelig ikke finde glæde over det. Jeg høre klokken ringer, er rimelig ligeglad.

"Anna, kommer du med?" 

Jeg sad i mine egne tanker, indtil jeg fandt ud af Julie kiggede på mig, jeg bliver hel rød og kigger straks på hende. 

"Undskyld, jeg hørte dig ikke Julie." Sagde jeg. 

"Der er en fest!" Siger hun. "Kommer du med?"

"Jaja, jeg skal nok" Jeg var stadig i mine egne tanker så jeg hørte ikke så meget efter, men jeg hørte noget om en fest.

"Godt, ses klokken 20.00 hos Marcus i københavn!" Sagde Julie.

Skolen var slut, jeg havde ikke lige fundet rigtig ud af hvad vi skulle til festen, men så spurte jeg Julie igen, og hun forklarede mig det igen. Jeg havde fåret fri klokken 16:00 som er ret meget for mig, men jeg klarededet fint. jeg lå i min seng, og åbnede skabet for at se hvad jeg skulle have på, jeg tænkte mig om at bare tage en sort stram kjole, som passer mig fint. Mit hår er bare som det er, og makeuppen, klare jeg nemt. 

Der var gået 4 timer, det var tid til at gøre mig klar, jeg tog min kjole på, børstede mig hår, og skulle lave mit makeup. Jeg satte mig ned, og åbnede min skuffe og gjorde min makeup, som jeg plejer at gøre, intet specielt.

Det var tid til at gå, jeg tog mine sko på, min mor kørte mig hjem til Marcus. Jeg lovede Julie at jeg ville følges med hende. Måske er hun ikke den bedste, til at holde hemmeligheder, men hun er fin nok. Da jeg kom ind, var der masse af piger som sikkert havde et kilo makeup på, og den korteste kjole, jeg tænkte bare "Waow." Men jeg prøvede ikke at tænke videre over det. Jeg undrede mig over hvem ham Marcus var, det ville ikke undre mig hvis det var en player. Han ligner sikkert en der har krøller, og som har hullede bukser, jeg gætter bare. 

"Julie hvor er ham Marcus?" Spurgte jeg. "Hvordan er hans personlighed."  

"Alle piger falder for ham, han er så pæn, men han har en dårlig personlighed, som er at han score alle piger på en gang." Sagde hun

"Virkelig? så skal jeg slet ikke nærme ham!" Sagde jeg.

"Du kan sikkert ikke lade vær." Sagde hun. "Han er tiltrækkende på en mærkelig måde." 

"Se, han er lige der!" Julie pegede på en ham. 

Jeg kunne ikke se ham så meget, på grund af alle de mennesker. Julie tog min hånd og førte mig hen til ham, selvom det var ret ubehageligt at gå ind i alle de mennesker. Også så jeg ham, han var virkelig pæn! Han kiggede på sin mobil, Julie prøvede at vinke, men han lagde ikke mærke til det.

"Marcus!" Råbte hun.

Marcus kiggede op, vi fik øjenkontakt, indtil han kiggede væk. Julie lagde mærke til at vi fik øjenkontakt, så hun gav tegn til at hun gik, typisk hende.

Marcus rejste sig op. "Er du ny smukke?" Sagde han. 

Jeg fik det lidt irriteret, Julie sagde jo han var en player, og jeg har altid lovet mig selv at jeg aldrig vil være sammen med players, Det vil have en dårlig slutning. Jeg gav Marcus et irriteret blik, og tænkte mig at gå, så det gjorde jeg. 

Marcus tog fat i min arm. "Du må ikke gå smukke! Hvad er dit navn?" Han kiggede seriøst på mig. 

"Jeg jeg Anna og-" 

"Anna, waow det er virkelig det smukkeste navn!" Sagde han med et glimt i øjet.

"Marcus jeg talte ikke færdigt, jeg gider virkelig ikke at snakke med dig!" Jeg gik fra ham.

Jeg prøvede at lede efter Julie. Jeg fik ligepulselig sommefugle i maven, jeg tænkte på Marcus, arg orker ham ikke. Det mest irreterende var sikkert at jeg ikke kendte nogen her til festen, jeg var jo også dum fordi at jeg kom. Jeg kunne stadig ikke finde Julie, hun var sikkert blevet fuld. Jeg fik ligepulselig et pust i maven, nogen tog fat i in arm, det var selvfølgelig Marcus.

"Hvad vil du?" Sagde jeg irriteret.

"Slap af smukke, hvorfor hader du mig." Sagde han. "Jeg kan allerede godt lide dig!"

"Jeg orker dig ikke, kan du ikke bare gå!" Sagde jeg. 

"Jeg går for en betingelse." Han gav mig et flirte blik.

 "Hvad er det?" Jeg vendte øjne.

"Du skal drikke lidt." Sagde han. "Kom her, og jeg lover der ikke sker noget!" 

Han tog min hånd, og jeg gik med ham. 

"Tag en, du vil få det bedre!" Sagde han.

Jeg smagte på det, og fik det lidt dårligt. 

"Kan du ikke lide det? Haha, tag et glas til. " Sagde han

Jeg tog et glas til. Jeg fik det helt underligt, jeg fik lyst til at gå, Så jeg gik, Marcus grinte af mig, underligt nok men jeg var ligeglad. Jeg så en trappe, jeg og gik ned af den, indtil jeg faldt, ned af trappen. Alt blev sort.

---------------

UNdksyld jeg  ikke har skevet i 3 uger!!! Jeg kunne ikke skrive, fordi mine forældre havde fødselsdag, (Ja samme dag) Også skulle jeg på ferie, i ferien var der slet ikke internet. Jeg er hjemme hos nogen nu, og bruger deres internet..