Is This My destiny

1| Prolog

Han kunne rage til sig.

Han fik alt hvad han pegede på,

Alle de personer han pegede på.

I starten skete der ikke så meget.

Men det ændrede sig.

Han fik folk til at give ham deres ting.

Folk gav ham deres ting, med en forventning om belønning.

Men han var højgud og meget selvisk.
Hans tilstedeværelse måtte være nok.

Folk begyndte at tænke farlige tanker, om denne selviske højgud.

Tilsidst var der nogle som nægtede.
De nægtende dræbte han.

Beskyldte dem for ondskab,
Og ingen kunne sige en Gud imod,
Endu.

Men hans død kom alligevel til hans fordel,
For så fik han alligevel alle deres ting.
Han var en højgud, og han kunne kræve alt,
Og få det.

Men det var kun begyndelsen.

På smuk eng, ved en smuk sø,
Så han noget endnu skønnere.
En meget smuk kvinde.

Han så aldrig denne skønne kvinde igen.

Men hans interesser for kvinder, var nu vagt til live.

Han voldtog stammens kvinder.

startede med de kønneste, sagde at de burde være taknemlige,
For de ville føde en guds barn.

Og sluttede med de grimmeste.

Selv kvinder der var blevet gift, Voldtog han.

Grådigere og grådigere blev han.
Aldrig sagt imod, som et lille barn.

Han fik de smukkeste mænd dræbt.
Han følte at de var en trussel.
En trussel mod ham.

Sådan blev det ved og ved.

Han var afhængig.
Afhængig af kvinder.

Omklamrede dem, lod dem ikke være alene,
Indtil han havde fået hvad han ville have.

Shamanerne fra alle stammerne mødtes.
Hans afhængighed havde nu fået konsekvenser.

De piger han havde voldtaget, havde født og var døde med barnet.

De måtte få ham væk herfra,
Han ville udrydde deres folk!

Han dræbte .de kønneste mænd,
Og de bedste jægere.

Shamanerne fandt en løsning.
En af shamanerne, Var den kvinde der havde startet det hele.
Kvinden højguden så.

Shamanerne aftalte et møde med højguden.
Deres aftale var.
Du må få denne kvinde.
Du skal gifte dig med hende.
Og så kan hun føde dine sønner,
Men i bliver nød til at gøre det sammen med tricketguden,
For ellers kan i jo ikke føde jeres børn.
Højguden var ikke helt tilfreds så.
For han havde en ide om at Shamanerne narrede ham.
For hvordan skulle alle de kvinder han havde 'taget' så kunne føde deres børn?
(ganske rigtig var han blevet narret for de kvinder han havde voldtaget havde født men alle - både moren og barnet - døde).
Shaman kvinden tog ordet.
Og sagde.
Jeg har et barn.
Det barn vil føde børn.
Og børnene vil også føde børn.
Og sådan vil det blive ved.
Du må vælge et af mit barns børn.
Elles mit barns børns børns.
OSV.
Du må vælge et af børnene til en af vores sønner.
Og så kan de leve lykkeligt,
Men du skal sørge for at man ved det på forhånd.
Så når barnet er blevet født ville folk vide at det ville ske.
Højguden sagde ja til tilbuddet.
Og shaman kvinden og højguden som var blevet til et monster forsvandt.
Shamanerne passede barnet så det voksede op.
Og lidt efter lidt glemte man højguden som var blevet forvandlet til et monster og dets profeti.
I hvert fald indtil nu...