Is This My destiny

6| Endu

Mystiske fyrs POV

Jeg lagde slet ikke mærke til at jeg bare var fortsat med at gå, indtil at jeg støtte ind i hende.

En høj lyshåret pige, men man kunne se de mørke rødder, så enten var det blevet farvet blond af frisører eller af solen.

Det ser ud til at det åbenbart ikke er så let at modstå sådan nogle falske ting mere?

Mor og far javde givet mig et kursus i denne her verden de sidste tre år!
Lidt som de skoler de går på... Eller hedder det gymnasiet?

Hun havde blå øjne, en sød lille næse,
Fyldige læber med en meget rød farve -sikkert læbestift? Markerede øjenbryn, der IKKE var blevet farvet og hendes hoved var lægge formet.

En rimelig pæn pige, ihvertfald efter min målestok.

Mens jeg stadig var optaget af hendes udseende, lagde hun sit hoved lidt tilbage -for jeg er rimelig høj og åbnede munden for at skælde og ud,
Men da hun så op i mine øjne standsede hun munden og åbnede og lukkede den.

Hun lignede en fisk der gispede efter vejret oppe på land.

Hun fik da lukket munden tilsidst og sagde så - stadig noget forbløffet, men det er bare den reaktion jeg har på piger,

Eller jeg plejer at have...

Jeg tænkte tilbage på hende pigen, der sagde at jeg var den grimmeste mand i HELE VERDEN!
Men hendes jalousi afslørede hende,
Eller hvad?

Men tænk nu ikke mere på hende den pige, med deandelformede øjne, der lyste grønt som et nyudsprunget grønt blad, lige i starten af foråret....
Eller hendes søde, lidt runde og nuttede næse -som hun sikkert syntes var grim, eller hendes små hjerteformede sart rosa farvede læber, den lidt lysebrune hud, som sikkert også blev svagt rosa farvet mor hun rødmede,
og slet ikke hendes bølgede matte bronze hår, der skinnede i lyset af bålet...

"Un... Undskyld... jeg så mig vist ikke får?" Sagde den mørke blondine,

Jeg kiggede ned på hende, ret irreteret, for hun javde afbrudt min.... Min.... Min hvad?
Ihvertfald ikke dagdrøm?...

"Find altid styrke i sandheden..."

Jeg kunne ligefrem hører min fars stemme i mit hoved, bogstavelig talt.
Han er jo en gud...

Men han havde ret, hvis man ikke ser sandheden i øjnene, vil den vælte dig,
Derfor lyver vi heller ikke.

Så sandheden er, at jeh drømmer om hende, men det er jo helt normalt?

Alle drømmer om at ligge i med en pige!

Jeg huskede hende der stod ved siden af bronze pigen.

Hendes hud var mørk, som.... alle de andre, hendes hoved var rundt, brune øjne, en skarp, lige næse, som klædte hende, og nogle bløde læber -eller det lignede det?...

"Øh?.... Hallo?... Hallo?"

Jeg kiggede ned og så den lækre blonde pige,

"Hat di farvet dit hår?"

"Øhm...ja, i centret her i nærheden?"

Dumt spørgsmål! Dumt spørgsmål!

"Nårh? Jeg må hellere gå" udbrud hun og løb hen til sin veninde der nye stod i nærheden.

Mens de gik væk kunne jeg hører venindens ord...

"Ej, hvem er han? Har du scoret ham?"

"Ny, tror jeg? Og nej, ikke Endu..."

Det lovede godt...