Kates POV
Jeg løb og løb,
Væk fra ham.
Mine skuldre rystede,
Mine ben gjorde ondt,
Og mine tænder klaprede.
Jeg kunne høre ham,
Høre ham løbe efter mig.
Snart ville han finde mig,
Og jeg ville aldrig kunne forsvinde.
Fanget forevigt,
Ved hans side.
Tiden rinder ud,
Og han ved det.
Skæbnen har sagt det,
Og han ved det.
Jeg kigger bagud,
Ser en skov så smuk, så smuk
Og alligevel,
Mørk,
Dødsensfarlig.
En skov,
Der skjuler noget mørkt.
Skoven er grøn, så grøn,
Men hvis du ser efter,
Kan man ane skuggerne,
Som hos ham.
Jeg løb og løb,
Frygtende for skæbnen,
Mit liv,
Min fremtid,
Og min fortid.
Det var blevet sagt,
Og det var blevet gjort.
Intet kunne standse ham nu,
Skæbnen var uovervindelig,
Og han vidste det.
Jeg løb,
oh, jeg løb.
Thi, jeg vidste det,
Jeg ville aldrig slippe fra ham.
Mit hjerte hamrede,
Mine lunger hev efter vejret.
Jeg kunne ikke høre ham,
Men vidste at han var ved mig,
Altid, ved mig.
Jeg hørte hans stemme,
Hviskende og sejrende.
Nu havde han vundet,
Og han vidste det.
"Kate, Kate? KATE!"
Lød hans smukke stemme...
"KATE!!!"
ESTÁS LEYENDO
Is This My destiny
Fantasíahøjeste #24 i fantasy Monsterets, højgudens og shamanens søn er blevet voksen. Sønnen ville kræve sin ret. Retten er en menneskepige. Han ejer hende Og ingen kan gøre noget ved det. Det ville ske i år. Sønnen vil bortføre menneskepigen. Gemme hende...
