Den nye bror

Mødet...

Undskylder det meget lange kapitel.

Jeg kiggede på min mor med store øjne...

Jeg havde ingen ord, jeg var lamslået, min bror som jeg ikke har set i 12 år sad lige nu i vores stue. Min mor gik hen til en af vores reoler hvor vi havde mange bøger stående, men også et fotoalbum, det var fra dengang jeg var lille, et fra min fødsel hvor der sidder en lille dreng på 2 år på en stol og smilede, og min mor som ligger i sengen med mig i sin favn, jeg gætter på at det er min biologiske far der tager billedet, der er også nogle billeder med mig og Pelle små, Pelle er lige 1 år, 2 måneder og 10 dage ældre end mig. Jeg fandt et billede af mig og Pelle fra 2003 hvor jeg var 5 år gammel og Pelle var 6 år. Vi lignede hinanden rigtig meget, vores ansigtstræk var meget ens, jeg kiggede op på min mor med tårer i øjnene, tænk at hun har holdt det hemmeligt i så mange år. Jeg kiggede op fra fotoalbummet og kiggede hen på Pelle som sad ved siden af mig, jeg kunne se at han også havde tårer i øjnene. Jeg gav ham et kram og spurgte om han vil med op på mit værelse, han sagde "ja" jeg spurgte også Stefan om han også ville med op, det ville han gerne. Vi gik op af trapperne og ind på mit værelse, så sad jeg der med to af de bedste drenge i mit liv, min bedsteven og min elskede storebror. Jeg viste Pelle alle mine skolebilleder lige fra jeg startede i folkeskolen, til nu i 2.g. Pelle fortalte mig at for 12 år siden da vores forældre blev skilt, flyttede han med vores far, vores forældre ville aldrig havde kontakt med hinanden mere, derfor har jeg aldrig snakket med dig. Jeg kiggede undrende på ham og spurgte hvordan han havde fået kontakt til vores mor, og han svarede at han havde skrevet med Stefan og spurgt om jeres adresse, og på den måde, fik jeg kontakt til mor, sagde han med et smil på læben. Tænk at min egen bedsteven ikke har sagt noget til mig om at havde givet min adresse til nogen... Jeg blev glad for at din bror ville i kontakt med dig igen, sagde Stefan med et usikkert smil på læben, jeg var endnu engang lamslået og manglede ord, derfor gik jeg bare hen til Stefan og gav ham et stort kram, det samme fik Pelle... Vi snakkede i flere timer...

Da klokken blev omkring 8 om aftenen, skulle Stefan hjem, så mig og Pelle gik ned og sagde farvel til ham og gav ham et kram. Da vi havde sagt farvel gik mig og Pelle op på mit værelse og snakkede om vores barndom. På et tidspunkt spurgte Pelle mig om jeg ikke havde lyst til at møde Jonas og Lauritz, det havde jeg helt vildt meget lyst til, så Pelle smilede bare til mig, man kunne mærke på ham at han havde savnede mig. Mig og Pelle kedede os, så vi valgte bare at gå i seng, og sætte en film på, da klokken viste 23.40, var filmen færdig, så jeg slukkede tv'et. Vi lagde os til at sove, mig og Pelle lå begge i min elskede sove sofa og sov...

En mega god dag...