5sos Imagines (Danish)

#13 Michael Clifford Imagine til MarieBaasch

A/N:

Hej alle sammen!

Så som i nok har set i den sidste Imagine jeg lavede (#12 Luke Hemmings Imagine) stillede jeg nogle spørgsmål og et af de spørgsmål jeg stillede var om der var nogle der kunne tænke sig at jeg skrev en personlig Imagine til nogle af jer, og det har en pige der hedder MarieBaasch så sagt at hun gerne ville have så den her Imagine er dedikeret til Marie. Marie ønskede en Imagine med vores allesammens alt for dejlige og lækre Michael Clifford. Skud ud til Marie og jeg håber du kan lide den her Imagine.

Det skal lige siges jeg kender ikke Maries alder eller hende personligt så jeg skriver den her Imagine som om hun er 20 år lige som Michael og som hun bor I Sydney.

- Pernille x

*** 

Du kigger på dit værelse en sidste gang. Det værelse du har boet i de 20 år du har levet. Du har en kuffert i hånden og en guitar strop over skulderen med din guitar om på ryggen. I dag smutter du fra det her hul som du tidligere har kaldt hjem. Du gider ikke det her mere du har følt dig så ensom i det her hus. Dine forældre snakker selvfølgelig med dig, men det er mest for at sige hvor skuffet de er over at du ikke har taget de rigtige beslutninger i dit liv. Selvom du er 20 år og myndig dømmer de dig stadig for ikke at tage på College og efterfølgende tage på universitet som din tvillingebror Marcus.

"Marie, hey du skal lige se en syg video på YouTube." siger Marcus da han kommer ind på dit værelse.

"Marcus jeg har egenligt ikke tid lige nu." siger du og vender dig om for at kigge på din bror der står med hans MacBook i hans hånd. 

"Øhm.. Hvad sker der her? Hvorfor er dit værelse så tomt og kufferten? Skal du ud og rejse?"

"Det kan man godt sige."

"Hvad mener du?"

"Jeg flytter, jeg gider ikke være her mere."

"Hvad? Nej du kan ikke gøre det mod mig, du er den eneste jeg gider at snakke med i den her lorte familie." siger han.

"Du har Melissa her stadig og mor og far forguder dig mens de bare bliver ved med at sige at jeg har ødelagt mit liv ved ikke at tage på college og efterfølgende universitet sammen med dig, jeg er usynlig her i den her familie, du er deres stjernebarn og Melissa kommer til også at klare sig godt og jeg er bare det sorte får, jeg ved ikke hvor meget længere jeg kan holde til at være den sorte plet på vores familiebilleder jeg tror det er bedre for alle hvis jeg bare forsvinder." siger du.

"Marie lad nu hver med at lave noget dumt, det her er dumt, du kan stadig nå at gøre noget godt i dit liv og mor og far, jeg ved godt de har været ret hårde ved dig på grund af din uddannelse og jeg ved godt det er hårdt, men de elsker dig, vi elsker dig alle sammen og det vil ikke være det samme hvis du er væk."

"Farvel Marcus, vi snakkes nok ved ikke, pas godt på Melissa og de gamle." siger du og går ud af døren til dit værelse og lader Marcus stå helt mundlam tilbage. Du går forbi din lillesøster Melissas værelse og sørger for at hun ikke opdager alle dine ting du har med, du magter ikke at forklare at du flytter ud til andre, du har sørget for at dine forældre er væk så du ikke skal bruge din energi på at skændes med dem. Du tager din jakke og et par vans på før du går ud til din bil og smider kufferten og guitaren ind på bagsædet og sætter dig ind i bilen og kører væk.

.

.

.

.

Du parkere din bil ind på en parkeringsplads til den lejlighedsblok du har lejet en lejlighed i. Du har ikke så mange penge at gøre godt med eftersom det eneste du laver er at arbejde på Starbucks ikke særlig langt væk herfra. Du tager din ting og låser bilen og går op til den lejlighed som nu er din. Det er en 1-værelseslejlighed så det vil sige at du bliver nødt til at sove i stuen du har sørget for at få nogle af dine venner til at hjælpe dig med at bære de få møbler du havde på dit værelse herop så det allerede står her. Du ligger kufferten og guitaren på din seng og ligger dine bilnøgler på køkkenbordet du skifter dit tøj til noget mere behageligt tøj, en Green Day t-shirt og nogle sorte stramme skinny jeans med hul på knæerne og går ud af lejligheden. Normalt når du var hjemme hos dine forældre gik du rundt i sådan noget uptight tøj som kun finere mennesker går i fordi for at være ærlig er din forældre en smule snobbet, men hvis du selv måtte bestemme gik du rundt i band t-shirts og stamme bukser helst i sort fordi du føler dig mest tilpas i det.