5sos Imagines (Danish)

#7 Luke Hemmings Imagine

.... Jeg er så ked af det har taget så lang tid at opdatere den her bog med Imagines, men jeg har haft så meget at se på her på det seneste, men jeg er tilbage nu og vil prøve og se om jeg kan opdatere noget mere i juleferien ....

- Til jer som der gerne vil udfordre jer selv lidt, tjek mine engelske bøger ud, Sister Twister og Spaces -

----------------------//----------------------

Der var engang..

Alle ved at eventyrer starter på den måde, men det her er ikke lige frem et eventyr...

"Du. Er. Verdens. Værste. Ven. Nogensinde." råber du af Luke, din bedste ven, eller tidligere bedste ven. Mellem hvert or kaster du den nærmeste ting du kan få fat på efter ham, det består mest af sko og bøger.

"Hvad, hvad har jeg gjort?" spørger Luke.

"Ja hvad har du ikke gjort?" spørger du flabet og vender øjne af ham.

"Hey, hey, hey, er der noget jeg er gået glip af her?" spørger han.

"En helt masse, og ved du hvad, vores venskab er forbi, jeg pakker mine ting og er ude af lejligheden i morgen."

"(D/N), kom nu, please fortæl mig hvad jeg har gjort forkert, jeg kan ikke gøre det godt hvis jeg ikke ved hvad jeg har gjort galt." siger han.

"Den kan du tænke lidt over." siger du og går ind på dit værelse for at pakke dine ting.

"Du PMS'er bare, drop nu det surmuleri og kom her og giv mig et kram, jeg ved du har lyst." siger Luke som er fulgt efter dig ind på dit værelse, han laver sjove grimasser og lave en lille dans.

"Det plejede at muntre mig op, Lucas, men det her kan jeg aldrig nogensinde tilgive dig for, jeg flytter hjem til min mor, stort set alt i den her lejlighed er alligevel dit." siger du og lyner din kuffert.

Du begynder at gå, men Luke spærre døren for dig.

"Nej, du må ikke gå."

"Flyt dig eller det bliver værst for dig selv." siger du og giver ham et dræberblik.

"Jeg kan ligge dig ned på mindre en 5 sekunder, og du ved det."

"Nej du ka.." BUMP.

Luke tager sig til hovedet. "Jo jeg kan så." siger du og går ud af døren.

- Næste dag -

Du vågner op på sofaen, først kan du ikke huske hvor du er, men så opdager du din bror i køkkenet.

"Hey Ash."

"Godmorgen (D/N)."

"Hvad laver du her hos mor?" spørger du.

"Jeg kom for at sikre mig at hvis Luke kommer her for at snakke med dig for han tæsk, jeg sagde til dig du ikke skulle date en af mind bandmedlemmer." siger Ashton.

"Vi har heller ikke datet, vi var bare gode venner."

"Men du kunne lide ham." siger han.

"Nej."

"Du er som en åben bog, stop med at lyve over for mig."

"Okay, fint, jeg kunne lide ham, men det er lige meget nu." siger du.

DING DONG.

"Jeg åbner." siger Ashton.

"Luke, gå din vej." hører du din bror sige.

"Jeg skal snakke med (D/N), jeg har opdaget hvilken kæmpe fejl jeg har lavet, og jeg bliver nødt til at redde mit venskab med min bedste ven." siger Luke.

"Nej.."

"Det er okay Ash." siger du og stiller dig ved siden af din bror.

Ashton går ind i huset og smækker døren til hans værelse, du har ingen anelse hvorfor han lige pludselig blev så sur.

"Jeg er så ked af jeg glemte din fødselsdag, jeg ved det er så forkert af mig at ikke at kunne huske min bedste venindes fødselsdag, jeg er så ked af jeg brændte dig af på din fødselsdag, ved at være sammen med Elizabeth." siger Luke

"Stop.. Jeg gider ikke hører hendes navn, jeg kan ikke lide hende, og det ved du." siger du.

"Du ved godt hun bare er en pige jeg bruge til at få en anden piges opmærksomhed, jeg har heller aldrig kunnet lide Elizabeth på den måde."

"Hvorfor kan du ikke lide mig Luke?" spørger du ud i det blå.

"Hvad snakker du om, det kan jeg da godt, ellers ville jeg ikke stå her.."

"Nej, hvorfor kan du ikke lide lide mig?"

"(D/N), står du og siger du har følelser for mig?" spørger han.

"Neeeeej.."

"(D/N)?"

"Okay fint, ja jeg har følelser for dig, hvorfor fanden tror du at jeg er så sur på dig, hvis der er nogle der kan få mit blod til at koge, så er det dig Lucas Robert Hemmings, jeg kan slet ikke beskrive hvor vanvittig du kan.." Luke lukker munden på mig ved at bringe hans læber til mine.

"Jeg elsker dig, kan du ikke forstå at det er dig jeg prøver på at imponere, for den første dag jeg mødte dig, selvom du sad gemt væk inde i Ashton's bil, så vidste jeg det var dig jeg ville tilbringe resten af mit liv med, og det er det stadig, vil du gifte dig med mig?"

"Luke, jeg er kun 17."

"Jeg er ligeglad." siger han.

"Kan vi ikke vente til vi bliver mere modne og ved hvad vi gør, kan vi ikke bare starte med at se om vi overhovedet kan fungere som kærester først?" spørger du.

"Det helt fint med mig, så længe jeg må kysse dig." siger han og kysser dig igen.