Inside

Kapitel 3

Dagen var forløbet fint. Der var ikke voldsomt mange som gav mig opmærksomhed for at være kommet tilbage, så det var egentligt som jeg havde håbet. Vejret så godt ud, så jeg tænkte det var et godt tidspunkt at tage ud og løbe på. Jeg fandt mit løbetøj frem og lavede en hestehale. Derefter gik jeg nedenunder og fyldte min drikkedunk. Jeg råbte farvel til Chrisser og så var jeg ellers afsted. 

Vinden der omfavnede min hud, og solen som bagede var lige hvad jeg havde brug for. Man kunne godt mærke at sommeren var på vej, selvom vejret havde været lidt koldt i dag, men jeg havde læst at i morgen skulle der være omkring de 25 grader. Fucking lækkert!!

Jeg løb ned forbi en lejeplads. Der var en masse på den. Børn som klatrede i klatrestavier, og gyngede, mens forældrende plaprede løs om hvordan deres barn nu også havde lært at cykle. Jeg savnede dengang jeg var så lille og legede på legepladser. Uden at se mig om løber jeg direkte ind i en dreng. Vi falder begge bagover og jeg skynder mig at undskylde. 

"Det var virkelig ikke med vilje, jeg kom bare til at kigge på de små børn og hvor sjovt de havde det, og hvordan jeg egentligt savnede det, at jeg slet ikke kiggede mig for og endte med at løbe ind i dig. Jeg håber virkelig ikke du har slået mig, for jeg vil virkelig ikke have ødelagt din dag fordi-"

Jeg nåede ikke at sige mere før en arm kom ned til mig og en fnisen fra hans mund. 

"Det gør ikke noget, jeg er uskadt haha"

Sagde han og hjalp mig op på benene.

"Orh hvor godt"

Jeg kiggede på ham og der gik det op for mig at det var ham jeg havde siddet ved siden af tidligere.

"Hey, det er dig som er min unknown sidemakker"

Sagde jeg og han smilte et slesk smil

"Ja, det er mig. Du må føle dig ret så heldig, at få lov at sidde ved siden af mig, er manges største ønske"

Sagde han selvfedt

"Jeg håber for alt i verdenen at du joker"

Sagde jeg alvorligt

"Hvorfor skulle jeg lyve, når det er sandt"

Sagde han endnu mere selvfedt end før og det var der jeg mistede den

"Sikke en selvtillid du har, det må være nemt at være dig. Ny dag, ny dame. Er det ikke sådan man siger det?"

Spurgte jeg og hans smil falmede lidt

"Tjo, selvtilliden skal jo være der, hvis man skal score så mange som mig, meeeen ny dag, ny dame ved jo ikke helt om passer"

sagde han alligevel ret alvorligt. Jeg kunne ikke finde ud af om han mente det, eller om det bare var en måde at fumle rundt med min hjerne på, hvis det var så virkede det i hvert fald.

"Nå, men dig og din store selvfedhed må have en fortsat god dag" 

Sagde jeg og løb videre. jeg kunne lige se den måde han kiggede på mig da jeg løb videre

En dreng med selvtillid var han da. Jeg var blevet helt vildt forvirret om han egentligt mente det med pigerne, eller om det bare var en nem måde at få pigerne til at tro de faktisk var specielle for ham. Jeg lod det ligge, da jeg i forvejen vidste at det ikke var noget jeg skulle overhovedet bekymre mig om.