Inside

Kapitel 5

"Vi kører om 5" hørte jeg Chris råbe nedenunder. Jeg fik lige min nederdel trukket over numsen og et par birkenstock på. Vejret var blevet vildt varmt her den seneste uge, så det betød at jeg endelig kunne tage mit sommertøj i brug. Her efter den aften med Aiden og hans ven på terrassen havde han nærmest taget kontakt til mig hver dag. Jeg havde endda taget ham i at stirre ind på mit værelse fra hans et par gange. Jeg havde prøvet at ignorere ham så meget som muligt, da jeg vidste hvad han var ude på. Men det var ikke det nemmeste når man knap kunne få 5 min uden ham.

Jeg hoppede ud i bilen til Chris og så kørte vi afsted.

"Jeg har lagt mærke til at dig og Aiden har været meget sammen her for tiden, hvad sker der lige for det?" spurgte Chris meget nysgerrigt. Det irriterede mig at han havde lagt mærke til det, da det betød at der sikkert var flere som havde lagt mærke til det. 

"Der er intet. Jeg har virkelig prøvet og ignorere ham, men han tager hele tiden kontakt til mig" sagde jeg opgivende 

"Du er godt nok heldig. Eller måske ikke efter din mening, men ALLE piger er efter ham. Selv piger fra min årgang dåner over ham" Sagde han. Chris er et år ældre end mig og så selvfølgelig også Aiden. Han har så også kendt Aiden i længere tid, da det jo kun var mig som var i England. 

"Jeg ville ikke kalde det heldigt at være i hans nærvær. Jeg tror bare piger glemmer hvad de er værd, for en nat med ham. Men ærligt jeg forstår dem godt. Han er pæn og når ALLE dåner over ham, ville det da være ret fedt med en nat med ham, bare ikke lige for mig" sagde jeg selvsikkert og jeg kunne fornemme Chris nikke sig enig. 

"Jeg har dog aldrig set ham så meget efter en, som han er efter dig. Hvis der er en pige som er svær at få, plejer han bare at droppe det, og gå videre" Sagde han og det gav mig en klump i halsen. Jeg tror næppe Aiden ser mig som noget potentielt, men hvorfor har han så ikke givet op?

Vi kom til skolen, og der gik ikke lang tid før Chris smuttede over til sine venner. Jeg fik øje på Inka og løb over mod hende, efterfulgt af en krammer. "Hvorfor kommer du først nu, timen starter om 7 min!?" sagde Inka nærmest skrægslaget for hvad Mrs. Portland ville gøre hvis vi kom for sent, en ting jeg faktisk helst ville undgå at opleve. Vi løb ind mod vores skabe og fandt vores bøger. Vi havde 1 min til at nå til time, som vi i forvejen ikke ville nå, men muligheden var der, så vi spurtede op at trappen og hen mod klasselokalet. Vi blev mødt af en skuffelse, ikke bare fra Mrs. Portland men også fra os som havde haft den lille ide i hovedet, om at vi havde nået det. 

____________________________

Mrs. Portland havde ikke været i sit bedste humør den dag, så da vi kom 2 min. for sent, havde vi fået eftersidning, selvom de slet ikke var kommet i gang med timen endnu. 

Resten af skoledagen gik langsomt og kedeligt. Det var som om eftersidningen havde gjort noget ved kvaliteten af dagen. Maden smagt dårligere, gangene så kedeligere ud og lærerne alt for strenge. Alt i alt havde det været en dårlig dag indtil videre. Og eftersidningen var vi ikke engang kommet til.