~My life~

Auch

Jeg vågner som altid i en weekend på gulvet med min dyne pakket rundt om mig. Vores hund Doughie slikker mig som sædvanligt i mit ansigt og jeg rejser mig op og tørrer de makeuprester af som jeg muligvis ikke fik af igår. Min hjerne er stadig rystet over alt der skete igår med Samantha. Jeg ved at jeg vandt i den diskussion men alligevel siger det hun sagde til mig bare en del stadigvæk. Havde nok aldrig regnet med at se hendes synsvinkel. Hun har altid elsket mig, det har jeg aldrig været i tvivl om. Men hun har aldrig lukket mig heeeelt ind i varmen...

Da jeg har taget det mascara der var på mine øjenvipper går jeg hen til et hjørne hvor jeg har smidt en morgenkåbe. Jeg tager den om mig og jeg kan mærke den giver mig den varme jeg har brug for. Jeg går ud af døren og ned af trappen hvor Dylan og Freddie sidder. Jeg skifter mit blik fra Freddie til Dylan og omvendt. De sidder ved spisebordet overfor hinanden, Dylan har en kaffekop i hånden. Jeg sætter mig ned ved siden af Dylan og kigger mistænkeligt på dem begge. "Hejsa" siger Dylan og tager en kæmpe slurk af det kaffe han nok drikker. Han stiller koppen på bordet og drejer sig for at give mig et kys på kinden. Jep det var kaffe han drikker. Jeg smiler og kigger så hen på Freddie. "Hvad sker der her?" Spørger jeg med et løftet bryn. Freddie kigger over på Dylan og svarer så "Dylan kom bare lige over. Det er vel fint nok for dig ikke? Dylan du er altid velkommen, det håber jeg du ved.". Dylan nikker smilende og kigger hen på mig. Jeg stirrer på ham forvirret og lidt irriteret. "Du kunne jo have skrevet? Det er vel for fan*** ikke så svært? Undskyld jeg mente ikke at bande..." Siger jeg lidt hårdt i starten men bløder op til sidst.