Kære Kiki.
25-01/1903
Der lyder høje smæld og brag nede fra. Jeg ved ikke hvad det er. Der er kolde råb der rammer mig, og mit hjerte gør ondt. Egentlig ved jeg godt hvorfor men jeg vil ikke indrømme det. Hvor længe skal der gå før ens tær fryser til is? Og måske endda falder af?.. Gør det ondt hvis de falder af? Mors smukke rolige stemme er kold og mørk. Hvordan kan en person der er en del af en anden person være så meget anderledes? Kiki. Der er så mange spørgsmål og jeg ved ikke hvem jeg skal få svar af. Du kan jo ikke ligefrem skrive tilbage. Desværre.
Nu lyder det igen. Høje smæld og kold stemme. Heste vrinsk.
Kiki mit hjerte gør ondt og mine lunger krummer sammen og ødelægger alt det der skulle ha' været levende. Jeg tror kun jeg har få tær jeg stadig kan mærke. Og måske slet ingen. Hvis jeg trækker vejret dybt og gnider mine tær er jeg her måske stadig i morgen.
Hvilket ikke er en velsignelse.
~ Elisa
YOU ARE READING
1903
General FictionElisa lever i det 19. Århundrede og betror sig alt til sin gamle dagbog. Man kunne i det 19. Århundrede være heldig, ligesom i dag, at have et normalt liv med varme og tryghed. Man kunne også være ligesom Elisa. Leve utrygt og farligt.
