Kære Kiki.
02-02/1903
Igår var grevinden på besøg. Hvorfor ved jeg ikke. Det eneste jeg ved er at det ikke gik som planlagt. Det begyndte med at grevinden bad om en kop lindete. Grevinden havde smagt den sidste sommer, da jeg var på marked og tilbød hende det. 'Hun' sagde at lindetræet desværre var gået bort sidste vinter, og hun var løbet tør. Grevinden spurgte så om et glas vand. 'Hun' blev meget stille, sagde så at gården desværre var blevet ramt af en frygtelig forbandelse.
Jeg lyttede med ude fra stalden af. Jeg sad og varmede mig i høet helt oppe af væggen, der hørte til køkkenet. Et gys førte igennem mit hjerte og min krop. Ingen ord beskriver hvor ondt det gjorde. Mit hjerte eksploderede. Jeg skreg.
De må ha' stået ved min side da grevinden råbte at 'hun' skulle skamme sig og gav hende en lussing...
Efter det besøg fik jeg en straf. En straf. Den værste straf af alle straffe.
Ord
hvorfor gør ord mere ondt end at få brændt sin hånd i kaminen?
~ Elisa
YOU ARE READING
1903
General FictionElisa lever i det 19. Århundrede og betror sig alt til sin gamle dagbog. Man kunne i det 19. Århundrede være heldig, ligesom i dag, at have et normalt liv med varme og tryghed. Man kunne også være ligesom Elisa. Leve utrygt og farligt.
