Kære Kiki.
09-02-1903
I dag vågnede jeg ikke af at mine fingre var kolde og frosne.
I dag vågnede jeg af at mine fingre sved og gjorde ondt. De var brændte. Begge mine hænder var to store brændmærker. Og det gør stadig ligeså ondt som da det skete, og der er gået en uge...
Jeg tror ikke at min straf er ovre endnu, selvom den sidste var straf nok for mig..
Hvordan kan hun være i familie med mor?....... Og mig.
Mor ville ALDRIG gøre sådan noget.
Hvorfor bor jeg her?
Jeg må lægge en plan. Sidst jeg stak af mistede jeg noget ingen nogensinde vil miste. Heller ikke mig, men det skete altså. Hun opdagede mig.
Alle i byen er stadig tavse.
Jeg er bange
~ Elisa
YOU ARE READING
1903
General FictionElisa lever i det 19. Århundrede og betror sig alt til sin gamle dagbog. Man kunne i det 19. Århundrede være heldig, ligesom i dag, at have et normalt liv med varme og tryghed. Man kunne også være ligesom Elisa. Leve utrygt og farligt.
