Kære Kiki
10-02-1903
Gårdagens aften efter hun var gået til ro sad jeg i lyset fra en tændstik med mine forbrændte hænder i den ufrosne sne. Egentlig var det koldt, men som på mit loft. Sådan en behagelig følelse, der strømmede fra sneen og over i mine rødglødende hænder, der et par dage før var blevet presset ned i kakkelovnens glødende kul.
Hvorfor straffes for tårer?
Smukke, varme, stille følelser, der glider ned af ens kinder mens ens hjerte banker af rædsel.
Husbonden nogle gårde væk, jagter karlen og hans datter. Det er en skandale for deres familie og slægt, siger de i byen. Men det kan ikke måle sig med historien fra grevindens gård, var der en, der sagde. Og så blev folk stille.
De græder kærlighedstårer, karlen og husbonds datter.
Jeg græder af sorg og skyld.
~ Elisa
YOU ARE READING
1903
General FictionElisa lever i det 19. Århundrede og betror sig alt til sin gamle dagbog. Man kunne i det 19. Århundrede være heldig, ligesom i dag, at have et normalt liv med varme og tryghed. Man kunne også være ligesom Elisa. Leve utrygt og farligt.
