Modsat Blod. *Afsluttet*

Kapitel 8.

  Jeg hørte døren til værelset gå op. Selvom det gjorde sindssygt at gå på foden, blev jeg nødt til at gøre det. Jeg bakkede længere bagud i skabet. Jeg faldt og mærkede efter på gulvet. Jeg fandt en lem. Jeg åbnede det meget langsomt og gik ned i det og lukket låget i.Jeg kiggede rundt, det var en under jordisk grotte eller det lignede det. Jeg kunne høre Nick og August snakke "Hvordan kan hun bare sådan forsvinde? Jeg kan hverken høre eller lugte hende." Sagde August."Men August hun kan ikke nå langt væk for hun er såret."Jeg så noget lys løb forsigtig på min fod.Da jeg endelig kom til enden, kunne man komme op. Jeg løftede mig op og kom ind i et lille rum. Jeg kiggede rundt i rummet.Da jeg vendte mig så jeg et billede. Billedet så bekendt ud, men jeg kunne ikke rigtig se det, det var for mørkt.Jeg gik ud af rummet. Jeg var tilbage hvor jeg mødte August første gang. Da jeg vendte mig var huset der ikke mere. Det var meningen jeg skulle være her, Jeg gik ud af skoven og ned af gaden mod mit gamle hus.Da jeg kom derhen var det der ikke længere det, det var brandt ned.Jeg gik hen til huset og jeg hørte en stemme bag mig "Lilly?"Jeg vendte mig og så Caroline. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg så Tyler komme op på siden af Caroline "Lilly du lugter af..."Jeg afbrød Tyler "Af menneske blod, Jeg ved det. Jeg er menneske igen.""Det er umuligt." Sagde August.Caroline begyndte at gå over mod, da min telefon ringede. Jeg kiggede og så det var Shawn "Hej Lilly.""Hej Shawn, hva' så?""Jeg var hjemme hos dig. Du kom ikke ud, så jeg gik ind og der var kradsemærker overalt." Der var lidt stille "Lilly hvad forgår der?""Shawn jeg lover at fortælle dig det, men øhm jeg bliver nødt til at gå, er i problemer.""Hvilke probl..."Jeg lagde på "Lilly hvordan kom du herhen. Jeg så drengene tage afsted og du kom hurtigere tilbage end dem."Jeg bakkede væk fra hende og satte mig på jorden "Det var mig.""Hvad var dig?" Spurgte Tyler og Caroline i kor."Jeg genkendte billedet fordi det var mig..." Caroline og jeg havde fået liv til at sove hos Nick og Damen. Jeg havde håbede på noget andet, men det er vel bedre end ingenting. For det meste sad jeg bare på det værelse mig og Caroline havde fået, hver gang jeg gik ud af døren skyndte jeg med det jeg ville. Jeg stopper op når jeg ser dem kigger på dem i cirka 3 sek. før jeg skynder mig videre.Caroline kom ind "Er du sulten?""Hvem har lavede maden?" Var det første jeg svarede."August." Svarede hun."Så er jeg ikke sulten." Jeg rejste mig fra sengen og kiggede hen på hende i stedet for vinduet og talte videre "Jeg går mig en tur."Jeg gik ud i gangen og tog jakke og sko på og håbede at hverken August eller Nick ville dukke op. Jeg åbnede hoveddøren og Caroline kom ud "Skal jeg gå med?"Men jeg rystede på hovedet og gik.Jeg valgte at gå ind i skoven og sætte mig på en træstamme der var væltet. Jeg var gåvet så langt at jeg havde gået til havet. Jeg fandt nogle sten og så hvor langt jeg kunne kaste, mens jeg tænkte hvordan jeg skulle fortælle Shawn hvad der rigtig forgik.Jeg sad i mine egne tanker da jeg blev forstyrret og fik et kæmpe chok og en stemme sige "Hej Lilly."Jeg drejede hovedet halvt rundt for at se hvem det var og fik en overraskelse da jeg så det var Shawn "Hej Shawn."Han satte sig ved siden af mig og spurgte "Ville du fortælle mig hvad der forgår?""Ja, men du bliver virkelig nødt til at tror mig."Han nikkede som svar."Okay, der findes ting som de færreste kender til.""Og det er?""Okay, jeg siger det lige ud." Jeg tog en dyb indåndning og siger "Der findes varulve og vampyre."Jeg kiggede på ham og bed mig i læben han var blevet helt bleg "Er du nogle... nogle af tingene?""Vampyr eller varulv." Spurgte jeg. Selvom jeg allerede godt kendte svaret, men lod ham stadig svare.Han nikkede."Nej jeg har været vampyr, men jeg er immun og blev menneske igen.""Så du er menneske nu?"Jeg nikkede som svar. Shawn var stadig helt bleg, men han troede i det mindeste på mig."Eller jeg menneske lige nu.""Lige nu?""Ja, altså jeg er immun overfor varulvebid og vampyrbid, fordi jeg er noget andet.""Og det du prøver at finde ud af, hvad du er?"Jeg nikkede. Han tog min hånd i sin og smilte til mig."Jeg vil gerne hjælpe dig med at find ud af hvad du er og hvorfor."Hans øjne glødede som aldrig før og jeg smilte til ham og siger tilbage. "Tak."