Modsat Blod. *Afsluttet*

Kapitel 3.

  Caroline og jeg var taget hjem til mig. Jeg havde givet hende et armbånd til at kunne gå i solen. Vi gik ud i haven. Jeg lærte hende at løbe hurtigt, hoppe op på taget af huset og lærte hende at slås. Hun blev ved med klynke efter blod, men jeg fortalte hende at hvis vi blev ved med at drikke og dræbe mennesker blev vi nødt til at flytte. Det forstod hun fuldt ud.Det bankede på "Jeg åbner." Sagde Caroline."Okay."Jeg hørte hoveddøren blive åbnet."Hvem er det?!" Råbte jeg.Der var stille jeg vendte ansigtet rundt og i det samme fløj Caroline igennem gangen mens hun skreg. Lige bagefter kom Nick og August ind i rummet jeg stod "Hvad har jeg nu gjordt?""Du har slået personer i 4 personer!""Jeg aner ikke hvad du snakker om.""Lad vær lyv.""Hvis jeg dræber gemmer jeg altid mine egne spor." Jeg kiggede på dem mens de gik mod mig.Caroline kom ind listende, men August opdaget hende og kastede hende ind i væggen."Det var dig eller Caroline der gjorde det!" August stemme blev højere og højere."Det var ikke nogle af os! Det var måske en vampyr! Gå i bare ud på jeres vampyrjagt!"Jeg tog fat i Caroline og tog hende over skulderen og skubbede August for at komme forbi.Jeg gik ind på Carolines værelse og lagde hende på sengen, det bankede på døren "Må jeg komme ind?" Det var Augusts stemme.Jeg smilte til ham "Har du lært at spørge det beundrer jeg virkelig."Han kom ind i rummet "Jeg beklager virkelig det jeg gjorde mod Caroline."Før jeg nåede at svare hørte jeg et hyl og i det samme vågnede Caroline.Jeg kiggede op på August, kender du hylet. Der kom et til hyl og denne gang lød det rasende og nu genkendte jeg hylet, og jeg råbte "Nick?!"... Caroline kom hurtigt på benene og vi løb alle sammen mod Nick's hyl. Hans øjnene var gyldne og han havde hår på kinder og let bøjet foran. Jeg så ud af øjenkrogen og så at August også ændre sig hans øjne var skinnende blå.Jeg så August og Nick løbe mod målet, mens jeg skubbede til Caroline "Kom lad os gå."Det gjorde vi så.Efter ca. 42 minutter indhentede August og Nick os "Hvad har I gang i?!" Råbte August ad mig.Jeg råbte tilbage ind i hans ansigt "Du sagde selv vi ikke skulle dræbe nogle eller blande os i sådan noget!"Han mumlede noget "Ja, du har ret.""Undskyld jeg kan ikke høre dig."Han skubbede mig ud på vejen."Hey! Pas på! Der kunne været kommet en bil og så var jeg blevet kørt ned!" Jeg små grinte da jeg sagde det. Jeg kunne ikke tage det seriøst når han står og laver grimasser til mig.Han lukkede øjnene og lod som om han var mig, imens løb jeg hurtigt om bag ham ude. han lagde mærke til mig og skubbede ham. Jeg hørte Nick grine ved siden af mig "High five!" Sagde han.I stedet for at give ham high five kastede jeg ham ovenpå August "Beklager med jeg troede i var kaste ting."Jeg gik videre med Caroline arm i arm.Jeg blev tørstig og serfølgelig gik August med, så jeg ikke kunne drikke noget. Vi gik ind i en butik, Caroline og Nick ventede udenfor. Vi gik ind i et lille rum hvor alle drikke varerne i butikken stod.Da vi vendte os om for at gå ud, blev døren smækket i og jeg hørte nogle låse døren og hørte noget blive skubbet foran døren. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne for at åbne døren, men det lykkedes ikke. Jeg prøvede at finde en anden vej ud, der var ingen. Jeg begyndte at gå i panik, hvad skulle jeg gøre. Jeg begyndte at flippe fuldstændig ud. August gik hen til mig og holdt mig fast "Lilly, slap af vi skal nok finde en måde, men først må du slappe af."Jeg prøvede at gøre som han sagde jeg var stille, men alle tanker kørte rundt i hovedet på mig, hvad ville der ske hvis vi ikke kom ud...August satte sig ved siden af mig, han kiggede hele tiden på mig og det samme med mig. Han længte sig frem mod mig. Vores læber strefjede hinanden, før jeg trak mig tilbage "Hvad er der galt?" Spurgte han og kiggede dybt ind i mine øjne."Du er varulv og jeg er vampyr, vi er modsætninger, det går ikke."Jeg trak mig lidt længere væk fra ham. Jeg tog knæene op til mig og slog armene rundt om dem. Jeg kom i tanke om noget "August?""Hmmm..""Kan du ikke hyle, vil Nick ikke kunne høre det, forresten hvor er din alfa?""Det kan vi tale om senere." Han gav sig til at hyle.Jeg kunne høre det virkede for noget blev rykket og låsen gik op.August og Jeg skyndte os ud af rummet.Vi gik ud af butikken. Mig og August talte slet ikke sammen, og det lagde Caroline mærke til for hun træk mig væk "Hvad skete der derinde?""Ingenting.""Jeg ved du lyver, hvis du min ven fortæller du mig sandheden.""Ja du har ret, August kyssede mig.""Er du ikke glad?"Jeg rystede på hovedet "Varulve og Vampyrer går bare ikke sammen vi har modsat blod. Vi er modsætninger.""Jeg forstår."Vi gik hjemad.Da vi kom hjem sagde Caroline "Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget."Jeg nikkede.Vi gik ind i stuen "Jeg må afsted.""Hvad mener du?""Jeg mener at min..." Hun begyndte at græde "Min bror er forsvundet.""Okay, skal jeg hjælpe dig med at pakke."Hun nikkede og vi fik begge tåre i øjnene.Vi gik ind og pakkede.Da vi havde pakkede tog hun sine tasker og vi krammede farvel og hun forlod huset.Jeg sad bare i sofaen bagefter og lavede ingenting. Jeg fik et kæmpe chok da det ringede på. Jeg gik ud og åbnede døren "Nick, hvad vil du?""Må jeg komme ind?"Jeg gav ham lov til at komme ind og vi gik ind i stuen."August fortalte mig hvad der skete.""Og?""Hvorfor trak du dig?""August er varulv og jeg er vampyr det går ikke.""Han elsker dig og du elsker ham.""Det har jeg aldrig sat.""Nej du har ikke sagt det, det har dine øjnene, men vigtigere hvorfor trak du dig hvad er den virkelige årsag?""Den rigtige grund er at jeg er bange..."