A guy like you | (dansk)

Kap 2.

Da jeg træder ind ad døren, møder den bedste duft mine næsebor. Yay, min mor har bagt cookies. Jeg siger hej, snupper en skål, fylder den til randen med cookies, tager to glas mælk, placerer det hele på en bakke og går ovenpå. Døren til min bror's værelse er lukket, så jeg banker på og går ind, han ligger på sin seng med hans computer, han har ingen trøje på. Han smiler da han ser mig, "Jamen det er jo min dejlige lillesøster, hvad skyldes æren?" jeg griner og sætter bakken på sengekanten. "Du burde altså tænke lidt på naboerne, du skræmmer dem jo væk" siger jeg og kigger på hans bare mave. "Du skulle bare vide" siger han og sender mig et skævt smil. Jeg kaster en pude i ansigtet på ham, og vi griner. Jeg samler en t-shirt op fra gulvet og kaster den til ham, han tager den på.

Da vi har spist de lækre cookies, spørger min bror, som forresten hedder Ashton, om vi ikke skal gå en tur, jeg nikker og vi finder vores overtøj. Vi forlader huset og begynder at gå, vi går ned af gaden og drejer til højre forenden, vi er på mod parken. Jeg lægger mærke til, at det langsomt er begyndt at blive mørkt. Du ved, mørkt på den der irriterende måde, hvor det er lige på græsen til at du ikke kan se noget. Okay, jeg tror du har fanget, hvad jeg mener. Ashton ser på mig, "Hvordan går det egentlig med fyrene her for tiden?" Jeg puffer til ham, "Det er da slet ikke noget jeg vil snakke med dig om" ler jeg. "Hvad?" siger han og ryster uforstående på hovedet. "Det kunne da godt være, at der var en du har et godt øje til" siger han, og lyder lidt for alvorlig til min smag. "Det der mener du forhåbentligt ikke" svarer jeg, og vender øjne af ham. "Du er min lillesøster, jeg skal da vide den slags ting," jeg smiler, det er lidt sødt, at han bekymre sig om mig. "Jeg har altså veninder, at du ved det," jeg tror det er det han frygter, at jeg ikke har nogen at tale med. "Selvfølgelig," han smiler, jeg kan se på hans blik, at han er bange for, at han gjort mig ked af det. "Der var forresten også noget jeg skulle snakke med dig om," begynder han. "Ja?" Afbryder jeg. Han tager hænderne i lommen, "Du ved, mor og far skal på ferie næste uge, så vi skal være alene hjemme ik?" Jeg nikker, "Jo, hvad er der med det?" Han tænker sig om et kort øjeblik, "Det var bare, jeg tænkte på om du ikke ville overnatte hos en veninde lørdag aften?" Jeg ser på ham med et blik, der signalerer skuffelse, "Skal du nu holde fest igen?" Han trækker let på skuldrene, "Nej....Eller jo, men vil du ikke nok lade være med at sige det til far og mor" Jeg vidste det, Ashton har altid festplaner, så snart mor og far smutter. "På en betingelse" siger jeg, "Jeg vil være med!" Han ser koldt på mig, "Niks, ikke tale om!" Jeg sender ham endu et blik, denne gang signalerer det ondskab, måske også en smule hævn. "Godt, så tror jeg desværre, at jeg skal have en snak med mor og far når vi kommer hjem." Han stopper op og sender mig dræber-blikket, han prøver at lade være med at smile, men han kan ikke lade være.  Han tager mig om livet, ligger mig på jorden og kilder mig, jeg hviner og han stopper. Jeg kigger på ham, med mine mest bedende øjne. Han tænker sig om et øjeblik, "Så inviter et par veninder over, men i holder jer altså fra mit alkohol" han ser mig i øjnene og jeg kan se, at han mener det. "Ashton, jeg er altså 15...." han ser på mig og nikker, "Og lige præcis derfor, holder i jer fra det!" jeg trækker på skuldrene, "Tak!" Han smiler, "Men ikke et ord til mor eller far om noget vel?" Jeg ryster på hovedet, "Nej rolig nu, jeg siger ingenting, jeg er trods alt ikke dum." Resten af turen bliver der ikke sagt så meget. Da vi går igennem parken, støder vi på en gruppe drenge på omkring min alder vil jeg tro. Jeg lægger specielt mærke til en af drengene, han er ikke som de andre, han er virkelig flot, ikke så høj, muskuløs, men ikke for meget og hans mørke hår er sat til perfektion. Han sender mig et skævt smil, og de pifter da vi går forbi, Ashton giver mig en skulder i siden og jeg laver øjne af ham. 

-

"Perfekt timing, maden er klar om to minutter" vi er lige kommet hjem, mor står i køkkenet. Vi tager vores overtøj af og sætter os ved bordet, mens det ene fad efter det andet fyldt med mad, ryger ind på bordet. Hun sætter sig ned, "Var det en god tur?" spørger hun. "Ja, vi gik ned til parken" fortæller Ashton. Vi spiser stille og roligt, mens vi snakker om næste uge. Mor er bekymret, men Ashton lover at passe godt på mig, i den kommende weekend. Da vi er færdige, kommer far hjem, han undskylder og forklarer længe om hvor meget arbejde han var bagud. Jeg ved ikke hvorfor, men et eller andet siger mig, at han ikke var på arbejde. Jeg tænker ikke videre over det, men går i stedet op på mit værelse for at lave lidt lektier og høre noget musik. Jeg elsker musik, det er som om, at det bare kan gøre en hver dag bedre. Jeg sætter min ynglings playliste fra Spotify på, og går igang med lektierne. Flere og flere ord på min computer bliver langsomt til en engelsk-stil, og inden længe er jeg færdig.

-

Jeg børster mine tænder og finder mit nattøj frem, en sort top med blonder og et par korte shorts, Jeg går ned i stuen og siger godnat til mor og far, bagefter går jeg op til Ashton. "Jeg går i seng nu, jeg ville bare lige sige godnat" han smiler, "Okay, sov godt prinsesse" jeg sender ham et blik, "Skru lige lidt ned," jeg smiler. "Der var faktisk lige en ting, jeg ville spørge dig om" siger jeg og træder inden for døren. "Ja?" han lytter, "Vil du ikke køre mig i skole imorgen?" jeg ser bedende på ham. "Jo det vil jeg faktisk gerne, jeg skal alligevel et hurtigt smut forbi mit arbejde imorgen tidelig, så du skal være klar klokken kvart i otte ik?" Jeg smiler, "Det skal jeg nok, tak" Jeg forlader hans værelse, det er optur, når han kører mig i skole, det betyder nemlig, at jeg kan sove en halv time længere.

Da jeg lægger hovedet på puden, kan jeg mærke trætheden komme skyllende ind over mig. Der er bare en ting der går mig på, jeg kan ikke lade være med at tænke på ham drengen jeg så tideligere idag. Hans mørke hår og det skæve smil, det var fantastisk.

--

Tusinde tak fordi, at du læser med<3

Jeg håber, at du kunne lide kapitlet:)

xx Laura