A guy like you | (dansk)

Kap 5. Hvor er Ashton?

Jeg vågner med den dejligste fornemmelse i kroppen, imorgen er det lørdag og jeg kan næsten ikke vente til Ashtons fest. Jeg tager tøj på og går ind til Ashton. Han ligger stadig i sin seng, så jeg lægger mig ved siden af og putter mig ind til ham. "Godmorgen" hvisker jeg. "Hey" hvisker han tilbage. "Kommer du med ned?" Spørger jeg. "Ja, jeg skal bare lige have tøj på" svarer han. Han rejser sig fra sengen, men jeg bliver liggende. "Skal du forresten bruge et lift til skole?" Spøger han. "Hvis du tilbyder et, så ja" svarer jeg og smiler. "Super, vi kan lige kører forbi Dunkin Donuts på vejen hvis du har lyst, jeg har virkelig lyst til donuts" siger han. "Det lyder godt" svarer jeg, det er sikkert bare en undskyldning, fordi at han har glemt at handle ind. Jeg rejser mig fra sengen, går ud af hans værelse og ind på mit eget. Jeg har god tid, nu hvor jeg ikke skal spise morgenmad, så jeg tager min computer frem og ser et par af Joes videoer. 

Lidt efter sidder Ashton og jeg i bilen på vej til Dunking Donuts. "Er du klar til imorgen?" Spørger jeg Ashton. "Ja, det bliver for fedt" svarer han. Vi ankommer til Dunkin donuts, vi går ind i den hyggeligt indrettede donut cafe. Der er hundredevis af forskellige slags. Okay, hudrede er måske lidt en overdrivelse, men du ved hvad jeg mener. Efter fem minutter får vi vores donuts. Jeg har valgt en med lyserød glasur og en eller anden slags krymmel. Ashton bestilte to, en chokolade og en vanilje, som sædvanligt. På vej til skole spiser vi vores donuts, lidt efter kører vi ind på parkeringspladsen. Jeg siger farvel til Ashton og går ind. På gangen møder jeg Ally og Ash, hvor jeg plejer og vi snakker om festen imorgen. "Tror du din bror har inviteret mange?" Spørger Ally, hun er kontroltypen, du ved, kan godt lide at vide alting, på en god måde. "Jeg ved det faktisk ikke rigtigt" svarer jeg. "Men det er jo Ashton, så hvem ved" jeg smiler. "Det er rigtigt" siger hun og griner. Da klokken ringer finder vi vores klasser, jeg sætter mig på min plads og lidt efter kommer Joe. "Hey you" siger han. "Hey" svarer jeg og smiler til ham. "So, when do you think we should make our presentation done?" Spørger han. "We can also just hang out?" Han smiler, "I don't really no? I can't do it in the weekend, Ashton is holding a party" Fortæller jeg. "Oh, emh okay" han ser ned. "But hey, you can just stop by if you want?" siger jeg til ham. "I will think about it" siger han og smiler. Timen går igang, Brad snakker og snakker, og det føles som om at tiden snegler afsted. Dagen går som den plejer, vi spiser i kantinen, får lektier for og efter skole mødes vi ude foran, for at sige farvel.

Jeg skriver til Ashton.

- Er du på vej, jeg har snart ventet i 10 min...

Lidt efter vibrere min mobil.

- Ups, my bad, er sammen med drengene, du må tage bussen... x

Jeg bliver irriteret.      

- Det mener du simpelthen ik! 

Han svarer hurtigt tilbage.

- Life sucks, ses senere... x

Århhh, jeg kunne smadre ham lige nu. Jeg går hen mod bussen, og opdager til min overraskelse, at Joe står der. "Hey you" siger jeg. "Hey, are you taking the bus today?" spørger han. "Yup, my brother choose to hang out with his friends, instead of picking me up" fortæller jeg. "That sucks" svarer han, i det samme som bussen kommer kørende. Vi går ind og finder to ledige sæder. Igennem hele busturen går snakken fint, smalltalk, mit speciale. Jeg står af et stop før Joe, lige inden dørene lukker, når jeg at råbe til ham. "Remember the party tommorow!" Dørene går i og Joe laver thumbs-up gennem vinduet, bussen kører videre og jeg går langsomt hjemad.

-

Ashton er ikke kommet hjem endu, jeg skriver til ham, men får intet svar. Jeg går igang med at rydde op i huset, selvom der ikke er gået mange dage, siden mor og far forlod det, er her virkelig blevet rodet. Da hele huset er nogenlunde pænt igen, beslutter jeg mig for at cykle op for at handle ind til aftensmad, en dag mere med frysepizza og jeg brækker mig. Jeg pakker alle varene ud, finder alt hvad jeg skal bruge og stiller det frem på køkkenbordet. Jeg har købt ind til grøntsags-lasagne, Ashton er stadig ikke kommet hjem, og han har heller ikke svaret på min besked. En time senere er maden færdig, stadig ingen Ashton. Jeg ringer til ham, den går på svaren med det samme. Jeg ringer til Joe, der tager den efter to ring. 

Hey Joe, I'm sorry for calling you, but it's just... Ashton isn't come home today, and I'm a bit nervous, I've made dinner and I've tried to call him, but he doesn't answer.  Like I said the dinner is ready, and I can't wait anymore, I would just hear if you want to stop by and eat with me.

Hans stemme lyder rolig i den anden ende.

Hey you, just calm down, I've bee there in five. 

Thanks, see you. Jeg  lægger på, det ligner ikke Ashton, ikke at komme hjem. Joe ankommer, han giver mig et stort kram og vi sætter os ved spisebordet. "Wow" siger han. "This lapagne is amazing" Jeg smiler, "It's called lasagne" retter jeg ham og vi griner. Da vi er færdige tager vi af bordet og hjælper hinanden med at vaske op. Joe tørrer op og jeg vasker af. Da den sidste tallerken er vasket og tørret af, kaster Joe skum efter mig. Jeg hviner og han lægger mig ned, han killer mig og jeg prøver at kæmpe imod. Lidt efter ligger vi begge smurt ind i vand og sæbe fra opvasken. Joe kigger mig direkte i øjnene og jeg smører det sidste skum jeg har i hånden, i ansiget på ham. Vi rejser os grinende op og går op på mit værelse. "Do you want to borrow a shirt or something?" spørger jeg ham. "Its fine, maybe a towel?" Han smiler, "Here" siger jeg og kaster et over til ham. "I need to change my shirt, so turn arrond" siger jeg og åbner mit skab, for at finde en bluse. "Okay" han smiler og vender hovedet den anden vej. Jeg tager mit våde bluse af og er kun iført en hvid bh med blonder. Jeg vender mig om og ser direkte på Joe, idet jeg kigger på ham, ser han væk. "I knew it" siger jeg og griner. "No comment" svarer han og ler. I det samme, kommer Ashton væltende ind af døren, hans stemme er høj og han er mega fuld.

---

Tusinde tak fordi du læser med<3

xxx Laura